Samsung Galaxy Buds2

Samsungs bedste

Samsung Galaxy Buds2 gør meget rigtig godt og har en god, fyldig lyd – og for brugere af Samsung-mobiler lyder de endnu bedre.

Samsung Galaxy Buds2 SPREAD

Samsung Galaxy Buds2 SPREAD

Samsung Galaxy Buds2 kommer i et kompakt og afrundet etui, som passer fint i lommen, og som desuden kan lades med en trådløs ladeplade. Proppernes huse er også runde og desuden lidt store. Men Buds2 sidder rigtig godt i undertegnedes ører, og det er især rart, at de både har ganske god støjreduktion og valgfrie grader af lydgennemslip.

Med Samsung Wearable-app’en til Android kan man finde bortkomne hørepropper, og her kan man også foretage simple EQ-indstillinger. Hvis man har en Android-mobil fra en anden producent end Samsung, må man både downloade app’en og tilføjelsen Galaxy Buds2 Manager.

Galaxy Buds2 er IPX2-certificerede, hvilket betyder, at de kan tåle lidt vandsprøjt, men ikke så meget mere end det. De har både AAC og Samsung Scalable Codec, som giver op til 512 Mbit/s sammen med en kompatibel Samsung-mobil.

Samsung Galaxy Buds2 Graabein
(Foto: Geir Gråbein Nordby)

Lyden af Samsung Galaxy Buds2

Samsung-hørepropperne har lyd fra AKG-afdelingen og lyder rigtig godt med en klar mellemtone, som yder sangstemmer og instrumenter retfærdighed. Stemmer står ud fra bagtæppet med luftige hviskelyde og meget klar udtale. Hvert ord er legende let at opfange, og instrumenter som violin og klaver lyder dynamisk og breder sig godt udad i et stort lydbillede.

Jazz lyder godt med en fin og naturlig lyd fra kontrabassen, mens trompeten både er fyldig og luftig, samtidig med at man kan høre, hvordan rørbladet vibrerer mod mundstykket. Også popmusik giver god underholdning med godt punch i rytmerne. De mest energiske rytmer afslører, at den fyldige bas hænger lidt bagefter, lidt som en billig subwoofer, og situationen forværres, når støjprocessering er aktiveret. Men det er ikke så alvorligt.

Samsung Galaxy Buds2
(Foto: Samsung)

Man kan veksle mellem forhåndsprogrammerede EQ-indstillinger, men efter min mening lyder propperne rigtig godt lige ud af æsken. Nogle popproduktioner lyder lidt fladt, og her kan man vælge Bass Boost. Så bliver bassen større og mere fyldig, men ikke i voldsom grad. Det ødelægger ikke mellemtonen. Man kan selvfølgelig også bare lege med de andre indstillinger.

Læs også TEST: Samsung Galaxy Buds Pro Samsungs nye hørepropper har de samme funktioner som Apples og er lige så låst til producentens egne mobiler.

Talekvaliteten er god i stille omgivelser, og stemmen har en ganske naturlig klang uden at blive hård. Ordene er tydelige nok, men lyden er måske en anelse lav. Med støj i baggrunden kommer Galaxy Buds2 derimod til kort, da støjreduktion i talemikrofonen er nærmest fraværende. Man kan høre støjen udefra, samtidig med at man hører den, der taler, dårligt.

(Foto: Samsung)
Læs videre
Exit mobile version