Da jeg testede Sennheisers tidligere topmodel blandt hørepropper, nemlig IE 800 S, var jeg imponeret over den veldefinerede og detaljerede lyd. I mine ører havde den kun én mærkbar svaghed: dynamik. Uanset hvor god en forstærker jeg tilsluttede dem, gjorde de et lidt blodfattigt indtryk – selv ved høj lydstyrke. Det var lidt skuffende, af et produkt i high-end-klassen fra verdens måske mest velrenommerede producent af hovedtelefoner og hørepropper at være.

Forbedret topmodel

Sennheiser må have været enig i, at IE 800 S ikke nåede helt til tops, da modellen for nylig er blevet erstattet af IE 900. Den er mere robust bygget, med bedre kabler og ørekroge, som forgængeren manglede, og desuden et fræset aluminiumshus.

Man syntes øjensynlig heller ikke at IE 800 S var dyre nok, for IE 900 koster 50 procent mere.

IE 900 er fremstillet i Sennheisers hovedkvarter i Tyskland, designet til at reducere resonanser og minimere akustiske problemer, hvor visse frekvenser maskerer andre. Det gør de blandt andet ved hjælp af en enkelt 7 mm bredbånds-driver (højttaler) til hvert øre.

Hvorfor ikke flere drivere?

Andre high-end-høretelefoner i denne prisklasse har ofte to, tre og fire – eller endda flere – drivere i hvert øre. Hver enkelt gengiver sit eget frekvensområde for at opnå den bedst mulige dynamik og laveste forvrængning. Men det har sine ulemper. Det er næsten umuligt at få lydbølgerne til at ramme hinanden med perfekt timing, og dette resulterer i en lille faseforskydning i overgangene mellem de enkelte højttalerenheder.

Jo flere enheder, jo flere faseskift i det hørbare frekvensområde. Resultatet kan lyde unaturligt, hvor man enten får kunstige forstærkninger præcis dér, hvor lyden fra to elementer smelter sammen, og dermed maskering. Eller – hvad der måske er endnu værre – man kan få en lydbølgeannullering i stedet, på grund af udfasning. Forstærkninger kan rettes med EQ, men ikke annulleringer. De er væk for altid.

Én driver fyldt med teknologi

Sennheisers 7 mm bredbåndsdriver bruger såkaldt X3R-teknologi. Det involverer tre resonatorkamre, boret ind i aluminiumshusene på IE 900 og placeret mellem membranen og mundingen, der går ind i øret. Disse resonerer ved nøje beregnede frekvenser, og er designet til at absorbere energi i vigtige områder for at forhindre maskering.

Det menneskelige øre kan ikke opfatte højfrekvente lyde ved lave lydniveauer, hvis stærkere lyde i et lavere frekvensområde afspilles på samme tid. Ved at fjerne energien fra maskerende resonanser bliver de små nuancer hørbare igen.

Endvidere er der brugt en slags akustisk centrifuge til at sprede og udjævne diskantområdet. En kompleks form, der skal maksimere akustisk friktion, så overskydende energi spredes udad og i princippet forsvinder. Sennheiser hævder, at effekten er både målbar og hørbar, og at den skal sikre en så jævn og ørevenlig diskantgengivelse som muligt.

Fuldautomatiseret produktion

Driverne er blevet forbedret siden IE 800S, med lavere toleranceniveauer mellem to forskellige enheder, for at opnå endnu bedre præcision. Til dette formål er produktionen af enhederne fuldautomatiseret på fabrikken.

Bekvemmelighed og komfort

IE 900 bruger Fidelity Plus MMCX-terminaler til ledningerne, hvilket tillader brug af tredjepartskabler. Bare sørg for at stikkene er lange nok; for eksempel passer Audezes kabler ikke til IE 900. Hørepropperne kommer med et ubalanceret kabel med 3,5 mm stik, og balancerede kabler med 2,5 mm og 4,4 mm stik. Kablerne skulle kunne tåle flere tusinde bøjninger. Ørekrogene kan bøjes af brugeren, og den kommer med puder i både silikone og memoryskum.

Lyden af Sennheiser IE 900

Med IE 800 S frisk i hukommelsen frygter jeg, at det nyeste flagskib kunne lide under den samme slags flade lyd. Samtidig ville det dog undre mig om den gjorde, nu hvor jeg også har hørt småbrødrene IE 300 og IE 600, som begge har dynamisk kontrol og god underholdningsværdi.

Og jeg er glad for at konstatere, at IE 900 også hører til i denne klasse. For det første er hørepropperne nemme at betjene, og kan sagtens betjenes direkte fra mobiltelefonens høretelefonudgang, hvis du ikke har adgang til en forstærker. Men jeg vil selvfølgelig anbefale en ordentlig lydkilde, for så viser hørepropperne virkelig, hvad de kan. Både Astell & Kern SP2000T og FiiO K9 Pro ESS fungerer fremragende, og i øvrigt gør hørepropperne specielt storslået indtryk, hvis du kører dem fra Sennheisers egen HDV 820, forbundet med et balanceret Pentaconn-kabel.

Tordnende dyb bas

For her er bassen ikke bare dyb; den er så hårdtslående og hurtig i tempoet, at det meste andet blegner. Super Bounce af rapperen Duckwrth har en dyb og kraftfuld bas, der underbygger rytmerne, og den er sjældent gengivet så dybt og energisk som med IE 900. Samtidig er stemmeføringen usædvanlig klar.

Krystalklar lyd

Den klare mellemtone får guitarlyden og strygerne frem i den fine Blouse af Clairo, mens hendes stemme er luftig og dejlig. Det samme er stemmen hos Anna of the North i sangen Bird Sing, og her kommer lydeffekterne fra fuglekvidder endnu mere frem end med Audeze Euclid.

Sennheiser-propperne har mere at byde på i underholdningsafdelingen, hvor man kan læne sig tilbage og bare stor-nyde al den kvalitetsmusik, der vælter ud af dem. Trommerne er fuldstændig som de skal være, mens der er lag på lag af luft over det hele.

Stemmerne kunne være klarere

Hvis der overhovedet er noget, man kan udsætte på IE 900, må det være, at mellemtoneområdet er en anelse dæmpet. Sangstemmer og strygeinstrumenter falder lidt tilbage i lydbilledet, hvor Audeze Euclid i langt højere grad skubber stemmerne frem. Jeg ville gerne have haft en mellemting imellem de to, for hvis Sennheiser havde hævet dette område bare en lille smule, ville vi have haft endnu et lag af klarhed i mellemtonen, og diskantområdet ville nok også have hængt endnu bedre sammen med resten af ​​lydbilledet.

Småsibilanter

IE 900 har også nogle sibilanter at byde på, som kommer af den lidt aggressive forstærkning fra 6 kHz og opefter. Heldigvis er diskanten så uforvrænget, at hørepropperne ikke føles hverken skingre eller skarpe, men lidt overdrevent energiske i diskanten kan man vel godt kalde dem. Hvis IE 900 havde en lige så slank bas som Audeze Euclid, kunne dette hurtigt blive et problem, men heldigvis har IE 900 fundamentet i bunden, som står som en dejlig kontrast til diskanten. Uden at mellemtonen på nogen måde virker glemt.

Konklusion

Sennheiser IE 900 er et fabelagtigt stykke arbejde. De oser kvalitet, lige fra man tager dem ud af æsken, og det er supernyttigt, at der følger tre kabler med, som gør propperne meget anvendelige i relation til forskellige musikafspillere og forstærkere.

Lyden er krystalklar, og uanset hvad du spiller, fremstår musikken fra sin bedste side. Klaver, violiner, stemmer, hårdtslående trommer, you name it. Den bundsolide bas går virkelig dybt og banker igennem, samtidig med at detaljerne i mellemtone og diskant er i særklasse.

Nogle få sibilanter i mellemdiskanten af og til, samt et mildt tilbageholdt mellemtoneområde, er de eneste klagepunkter, man kan pege på. Sennheiser IE 900 er alt i alt et fremragende sæt hørepropper.

Også i denne test:

Duel: Dyre high-end hørepropper