Takket være mere masseproduktionsvenlige metoder, og det faktum at planmagneter har nogle fordele i forhold til almindelige dynamiske drivere, er planmagnetiske hovedtelefoner begyndt at blive mere og mere almindelige i de lidt højere prisklasser. Men der er ikke mange hørepropper med dette princip. Det er der flere grunde til.

Membranerne er næsten vægtløse folieflager i mikrometertykkelse, som hænger i det fri mellem to magnetfelter. Disse drivere er væsentligt hurtigere end dynamiske drivere, med det kompromis, at basgengivelsen sjældent er så udvidet og energisk, fordi sådanne designs ikke er i stand til at flytte så meget luft i forhold til arealet (ultrakort slaglængde). Planmagneter kan kompensere med et væsentligt større areal på membranen, men i et par hørepropper har husene en tendens til at være meget store.

 

Audezes tidligere planmagnetiske propper

Planmagneter i hørepropper er dog ikke helt nyt for amerikanske Audeze, der både har LCD-i3 og high-end modellen LCD-i4 på menuen. Tidligere tilbød de også de mere overkommelige iSine 10 og iSine 20, men begge disse er udgået. Fællesnævneren for dem alle er, at de bruger et kæmpe membran i et hus, der stort set dækker øret. Det ser lidt underligt ud, men de vejer ikke så meget, som de ser ud til, og lyden er eksemplarisk.

Alle de førnævnte hørepropmodeller er af den åbne type. Åbne hørepropper er meget specielle, og fordi de lader lige så meget støj slippe ind, som de lader musik lække ud, er de ikke særlig brugervenlige. Lidt mærkelige, med andre ord.

Euclid: Audezes første lukkede

Hvilket bringer os til Audezes seneste kreation inden for hørepropper. Nemlig Euclid. Det er deres første lukkede hørepropper, hvilket gør dem lige så alsidige i brug som traditionelle dynamiske propper, med et meget mindre hus end deres åbne søstermodeller. Det betyder også nødvendigvis, at membranen er mindre, men fordi de er lukkede, vil kabinettet være med til at øge styrken på bassen.

Membranen er ikke desto mindre større end på typiske dynamiske hørepropper, med en diameter på så meget som 18 mm. Det svarer til omkring fem gange arealet af de nærmeste dynamiske konkurrenter, og husene er tilsvarende større. De er stadig ikke større end et par helt trådløse hørepropper, som har brug for den ekstra plads til en forstærker, Bluetooth-modtager og mikrofoner.

Udskiftelige kabler (også trådløs)

Audeze Euclid leveres med to kabler i kassen: et ubalanceret med et 3,5 mm stik i enden og en 6,3 mm overgang, og derudover også et 4,4 mm balanceret Pentaconn-kabel. Som ekstraudstyr er der også et specielt halskabel med trådløs Bluetooth-modtager og indbygget forstærker. Dette har aptX HD-codec til Android-mobiler og AAC til iPhone, og det har også en indbygget mikrofon til telefonopkald. Således forvandler Euclid sig til et par trådløse fuldblods-hørepropper.

Den gennemsigtige æske i robust plast indeholder også ørepuder i to typer silikone og Comply memory foam – tre størrelser af hver; altså ni par i alt. Plus en rensebørste.

Lyden af Audeze Euclid

Normalt passer memory foam bedst til mine ører, men i dette tilfælde synes jeg faktisk, at Audezes medium-størrelse af silikonepuder passer bedst, og giver den tætteste forsegling med den bedste bas. Disse var også tættest på nogen formstøbte silikonepuder, jeg bruger, med hensyn til lydkvalitet.

Audeze Euclid har et forførende lækkert lydbillede, som desværre ikke kommer frem, hvis du sætter kablet direkte i en mobiltelefon med analog udgang. Du vil hurtigt opdage, at mobilen ikke har en tilstrækkelig kraftig forstærker til at drive Euclid. De er lidt sløve i det, så enten er lyden for lav, eller også er den høj nok, men uden ordentlig opløsning. Fra den nyere Macbook Pro, som faktisk har en smule støj i outputtet, er lyden høj nok, men med hørbar forvrængning og sløring, især fra mellemtonen og opefter.

I samspil med den bærbare musikafspiller (DAP) Astell & Kern SP2000T, giver det hele langt mere mening. Lydbilledet strammes op, og bliver så skarpt at man kan se hele orkestret for sig, i Anne Sophie Mutters fortolkning af Clara Schumanns Klavertrio i G-mol. I 1800-tallet var Schumann en enkelt kvindelig pianist i en mandsdomineret verden, og regnet blandt de allerbedste. Anne-Sophie Mutter spiller derimod violin, her akkompagneret af cellisten Pablo Ferrández, samt Lambert Orkis på klaver. Det er smukt, tonerne fra celloen gløder i mellemtoneområdet, og det samme gør violinen. Lyden fra klaveret er flydende og naturlig, og det hele lyder så smukt, så smukt.

Lidt slank bas

Jeg bemærker, at det dybe basregister ikke har det fundament, man kender fra Beyerdynamic Xelento remote, og selvom Sony IER-Z1R er lysere i klangen end Euclid, fordi den har en forstærket diskant, har begge disse også en dybere basrespons.

Alligevel er det ikke dét, jeg tænker på, når jeg hører den smukke Bird Sing af Anna of the North, men derimod hvordan stemmen masserer øregangen, mens guitarstrengene klemmes, plukkes og stryges. At basguitaren ikke er så stor og fyldig som med andre hørepropper er mindre vigtigt, for selve basguitarens lydstruktur er eksemplarisk.

Men der er også områder, hvor jeg synes, at Audeze Euclid bliver lige lovlig spinkel. Som f.eks. med Anittas disco-sang Lobby med Missy Elliott som gæsterapper. Denne musik har brug for mere punch i bassen for at blive rigtig god at lytte til. Det bliver lidt som et par dekorative standhøjttalere, hvor dét, du virkelig har brug for, er tårnhøje højttalere med tordnende 15-tommer basenheder. På dette punkt er der mere at komme efter med Sennheiser IE 900 hørepropperne.

Lidt skarp i midten

En anden ting, der efterhånden bliver tydeligt, er, at der er lige lovlig meget energi fra øverste mellemtone til nederste diskant. Det starter lige under 3 kHz, hvor stemmer har en stor del af deres tonale karakter, og topper i mellemtoneområdet omkring 4-5 kHz, hvilket regulerer, hvor tæt på stemmerne og instrumenterne opfattes. Bliver det lidt for meget af det gode, kan stemmerne blive for pågående og hårde. Euklid vipper på kanten her, i mine ører. Selvom det er langt bedre end RHA CL2 – et par planmagnetiske øretelefoner, der lyder som vinkelslibere i sammenligning.

Sibilanter i diskanten er ikke noget problem med Euclid, som lyder meget flot og dekorativt i toppen, mens hørepropperne holder rigtig godt styr på dynamikken. Her har Euclid en fordel i forhold til Sennheiser IE 900.

“Trådløst” kabel

Sammen med et CBL-BT-1020 Bluetooth-kabel, som jeg har fået lov til at låne med, er helhedsindtrykket godt bevaret, og Euclid kan faktisk spille højere med dette end med høretelefonudgangen på mange mobiltelefoner. Et godt kompromis, som betyder, at Euclid vil blive brugt ved mange andre lejligheder end kun via kabel. Ekstra points for at kunne foretage telefonopkald gennem kablet.

Konklusion

Audeze Euclid er blandt de mest spændende hørepropper på markedet. Dette skyldes, at disse er blandt de få planmagnetiske hørepropper derude, som takket være et større hus end normalt (men ikke noget monstrum) har plads til en større membran end dem, der bruges i dynamiske propper. Det betyder, at Euclid har tilstrækkeligt med power i bassen, hvilket normalt er en svaghed ved hørepropper. Der mangler ganske vist lidt punch i den dybe bas, sammenlignet med dynamiske hørepropper, men kvaliteten af ​​den tonale struktur er eksemplarisk.

Audeze Euclid er meget klangfuld, med mellemtonen som sin største styrke. Den har måske lidt for meget energi i det lavere diskantområde, men langt størstedelen af ​​musikken lyder upåklageligt – med flotte ansatser og en fornem lydstruktur. Bemærk dog, at denne model ikke er for alle, og at du også har brug for en god forstærker. At Bluetooth-kablet (ekstraudstyr) fungerer godt, er et plus i karakterbogen.

Også i denne test:

Duel: Dyre high-end hørepropper