Optoma klarede sig godt i vores sidste test med deres BE Free8 og er i år tilbage med en ny model kaldet BE Free5. Det er ikke en direkte arvtager til Free8, men i stedet tænkt som et billigere alternativ.
Når man sammenligner de to modeller side om side, kan man godt se, at de kommer fra samme firma. Designet er stadig spacy, omend mere modent. Free5 er knap så shiny, er rent fysisk mindre og har fået et redesignet etui med ru overflade. Spilletiden på 16 timer er bibeholdt, når man tæller de tre ekstra opladninger i etuiet med.
I brug er Free5 ikke et ubetinget godt bekendtskab. Jeg oplevede desværre flere udfald mellem højre og venstre side. Et andet irritationsmoment er måden, man styrer hørepropperne på. Den flade del af hver prop er én stor knap. Vil du eksempelvis skrue op, skal du holde den højre knap inde i to sekunder. Men husk at slippe knappen igen, for holder du den inde længere, aktiverer du i stedet Siri.
Lyden hiver den hjem
Heldigvis lyder Free5 ganske godt og på nogle områder endda bedre end Free8. Her er ikke længere en svag susen, når der ikke spilles musik, hvilket især gør sig godt, når man ikke spiller så højt. Lydprofilen er igen henvendt til særlig bastung musik, og du behøver ikke at mase propperne dybt ind i øregangene for at kunne høre det. Mellemtone og diskant er ligeledes godt med.
Konklusion
Optoma NuForce BE Free5 er særdeles attraktive, hvis man alene ser på deres prissætning. Desværre giver det også sig selv, at man ikke får det bedste, hvis man kun vil betale det halve. Vi oplevede udfald i lyden mellem de to propper, og selve styringen med knapper i hver side var alt for bøvlet. Heldigvis er lydkvaliteten godkendt, så kan man leve med lidt knas på linjen, er BE Free5 stadig et godt køb.

Lyd & Billede mener
Optoma BE Free5 spiller godt og dybt. Etuiet kan lade propperne op tre gange. Sidder let og fast i øregangen. Propperne er ikke så kønne, man kan opleve udfald i lyden, og styringen med knapperne er bøvlet.
Vejl. pris 850 kr
Specifikationer
- Teknologi: Bluetooth 4.2
- IP-certificering: IPX5 (vand- og svedtætte)
- Ekstra: AAC
- Vægt: 12,6 g
- Batteri: 4 timer, 12 ekstra i etui
- Web: optoma.com
Også i denne test:
6 Bluetooth, in-ear hovedtelefoner
Kygo E7/900
Til hverdag og sport
Kygo sidder godt fast og spiller godt.


SOL Republic Amps Air
Elendig eksekvering
Gå i en stor bue uden om Amps Air.


Sennheiser Momentum True Wireless
Ventetiden værd
Sennheiser spiller fuldstændig konkurrenterne af banen.


Jabra Elite 65t
Godt alternativ til AirPods
Jabra spiller Apple af banen og sidder samtidig godt fast.


Plantronics BackBeat Fit 3100
Til sportsfolket
Plantronics egner sig både til løb, cykling og svømning.


Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr