Plantronics skiller sig tydeligt ud fra det øvrige felt både i design og med deres stærke fokus på sport. Modsat de øvrige modeller, som skal proppes langt ind i øret, har BackBeat Fit 3100 et åbent design, der hviler blødt i øret uden at forsegle det helt, men samtidig fast nok til, at de bliver siddende, hvor de skal. Du kan på denne måde høre, hvad der foregår omkring dig, og behøver ikke at frygte for at overhøre eksempelvis en ringeklokke, hvis du løber med dem udendørs.
Der er både en lille bøjle inden i øret og en, der går bag om øret. Der følger ingen ekstra propper eller bøjler med. Heldigvis er de designet, så de burde passe til de fleste, og sad både fint i og bag om mine ører. Det medfølgende etui er ganske stort og har som den eneste model en lynlås.
Slet ikke så dumt
Fordi designet er åbent, og fordi øregangen gerne skal forsegles for at give fyldig bas, giver det næsten sig selv, at du her ikke får samme slagkraftige bas, som nogle af de øvrige helt trådløse modeller kan levere. Brugsscenarierne taget i betragtning er det dog slet ikke så dumt. Der er stadig blevet plads til en ganske velafrundet lydprofil, som trods en knap så slagkraftig bas stadig er klar og detaljeret i både top og mellemtone.
Konklusion
Plantronics BackBeat Fit 3100 er specifikt lavet til sport og har derfor ikke samme ambition om at kravle dybt ind i dit øre og levere tung bas. Hvad du i stedet får, er et åbent design, hvor omverdenen stadig kan høres, og en lidt mindre slagkraftig lyd, som dog stadig er bedre, end hvad vi ser i de billigste modeller. De er behagelige at have på, har en okay batterilevetid, og selv om etuiet er alt for stort, spiller de godt nok til at fortjene en anbefaling.

Lyd & Billede mener
Udmærket lyd, åbent og vandtæt design. Det åbne design vil ikke passe alle og går ud over sættets evne til at producere dyb bas.
Vejl. pris 1119 kr
Specifikationer
- Teknologi: Bluetooth 5.0
- IP-certificering: IP57
- Vægt: 22 g
- Batteri: 5 timer, 10 ekstra i etui
- Web: plantronics.com
Også i denne test:
6 Bluetooth, in-ear hovedtelefoner
Kygo E7/900
Til hverdag og sport
Kygo sidder godt fast og spiller godt.


SOL Republic Amps Air
Elendig eksekvering
Gå i en stor bue uden om Amps Air.


Sennheiser Momentum True Wireless
Ventetiden værd
Sennheiser spiller fuldstændig konkurrenterne af banen.


Jabra Elite 65t
Godt alternativ til AirPods
Jabra spiller Apple af banen og sidder samtidig godt fast.


Optoma NuForce BE Free5
Bøvlet bekendtskab
Optoma hiver den hjem på lydkvaliteten.


Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr