TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: 6 computerhøjttalere

Kanonlyd på skrivebordet

Med gode højttalere kan den bærbare fungere fint til både spil, filmkiggeri og musiklytning.

Af / 11/10/2018 - 14:44
6 computerhøjttalere

I dag er computeren ikke kun et arbejdsredskab, men også i stor udstrækning underholdningscentralen derhjemme. Især for de yngre generationer. Spotify står og kører i baggrunden, man tjekker de nyeste videoer, man streamer en film, når man vil slappe af, eller man kæmper i et af de populære online-spil med vennerne.

For alle disse aktiviteter spiller lyden en stor rolle. Til spil har headsets ganske vist overtaget mere og mere, da man ofte også vil tale med hinanden. Men hvis man ikke sidder og hænger over computeren, er der brug for højttalere. Og så er den bærbares indbyggede ikke nok.

Det er dog svært at finde nogle højttalere, der er bedst til alt. Det afhænger meget af, hvordan og hvor de skal bruges. Hvis man har en stationær computer og et stort skrivebord, spiller det måske ikke så stor rolle, om det er velvoksne højttalere med mange ledninger. Men hvis man har en bærbar, der skal stå forskellige steder, vil man hellere have mindre højttalere med minimalt ledningsrod.

Hvis man vil kunne bruge hovedtelefoner indimellem, er det praktisk, hvis der er en lettilgængelig hovedtelefonudgang, så man ikke skal koble højttalerne fra. Man vil gerne have en tydelig volumenkontrol, så man ikke skal sidde og klikke på computeren. En ekstra indgang er også rart, hvis man vil koble mobilen til som musikkilde.

Basdunk eller finspil

Hvilken slags højttalere man bør anskaffe, afhænger også af, hvad der skal komme ud af dem. Til videoer og baggrundsmusik duer de fleste højttalere fint. Men hvis man vil lytte mere koncentreret til musik, er der brug for flere volumenressourcer, og man stiller højere krav til lydkvaliteten. Til en actionfilm fredag aften vil man gerne have, at lydeffekterne kommer til deres ret. Så er det ikke stereohøjttalere, man har brug for, men højttalere med en subwoofer, der giver et ekstra kick i bassen.

Annonce

I denne test kigger vi på forskellige højttalere, der passer forskelligt til forskellige slags brugere. Derfor skal du ikke bare se på karakteren, men også overveje, hvad netop du har brug for.

Creative Sound BlasterX Kratos S5

Kedelig torden

Trods en gedigen subwoofer og et godt lydtryk er lyden simpelthen uengagerende.

Praktisk “volumenpuck” med hovedtelefonudgang. Godt bastryk takket være subwooferen.
Dårligt placeret knap til lyseffekter. Tilbagetrukne og uengagerende på musik.
Læs hele testen

Edifier Luna Eclipse E25HD

Flotte og smarte

En spændende form udenpå og væsentlig større lyd end forventet indefra.

Udsøgt design og byggekvalitet. Overvejende god lydkvalitet. Nem betjening.
Ingen hovedtelefonudgang. Lidt for fremtrædende diskant.
Læs hele testen

Logitech MX Sound

Lækre og fleksible

Logitechs pæneste computerhøjttalere giver dig et par Bluetooth-højtalere oven i hatten.

Duer også som Bluetooth-højttalere. Fleksibelt format og stiligt design. Lækre touch-kontroller.
Intet tryk i bassen. Hovedtelefonudgangen er placeret på bagsiden.
Læs hele testen

Pioneer DJ DM-40BT

Musikalske og reelle

Trods studieinspirationen er DJ DM-40BT glimrende højttalere til at høre musik derhjemme.

Velbyggede. Klar og varm lyd. Gode tilslutningsmuligheder, inklusive Bluetooth.
Trods indretningen ikke egnet til studiet. Relativt store til skrivebordet.
Læs hele testen

Razer Nommo Chroma

Farvestrålende og praktiske

Cool højttalere med et lækkert lysshow, der passer sammen med spiltilbehør.

Festligt lysshow. USB-tilslutning. Klar diskant og god positionering af lyden.
Hovedtelefonudgangen sidder på bagsiden. Når ikke ned til dybbassen.
Læs hele testen

Harman Kardon Soundsticks III

Rent og klart

Et opsigtsvækkende flot design parret med lige så imponerende lyd.

Ikonisk design, der stadig holder. Fremragende lyd. Dyb og kontrolleret bas.
Ingen hovedtelefonudgang. Dårligt placeret baskontrol. Kun AUX-tilslutning.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?