Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Creative Sound BlasterX Kratos S5

Kedelig torden

Trods en gedigen subwoofer og et godt lydtryk er lyden simpelthen uengagerende.

Skrevet af / 11/10/2018 - 14:29
Creative Sound BlasterX Kratos S5
Jonas Ekelund

Creative er veteraner, når det gælder computerlyd. Alt fra 90’ernes referencelydkort Sound Blaster til alle typer computerhøjttalere gennem årene. Sound BlasterX Kratos S5 er en mellemmodel, dyrere end Inspire-serien, men billigere end de bedste modeller.

Under bordet gemmer der sig en temmelig anonym subwoofer, mens satellitterne på skrivebordet er mere iøjnefaldende. De ser kantede og industrielle ud, hvilket passer til spilgenren. Kabinetterne er faktisk lavet af træ, selv om de virker foruroligende lette. Det, der ligner metalnitter, er bare dekorativ plast.

Hvis subwooferens forside er glatraget, så er der så meget desto mere optaget på bagsiden. Her tilsluttes alle ledninger nemlig, hvilket kræver en del kabelhåndtering for ikke at gå i kludder. Der er både ledninger til satellitterne, USB-kabel (eller analogt, hvis man foretrækker det) og ledningen til kontrolpucken. Sidstnævnte er meget praktisk til at justere volumen og har både mikrofon- og hovedtelefonudgang. Det helt rigtige sted.

Ligesom Razer har højttalerne lyseffekter, men i modsætning til dér reguleres de med en knap i stedet for software, og dumt nok sidder den på bagsiden af subwooferen. Hvorfor ikke på kontrolpucken?

Til spil og film er det selvfølgelig en stor fordel med en rigtig subwoofer. Højttalerne går dybere i registeret, og man kan virkelig mærke i kroppen, når det buldrer løs. For at få det rigtigt kræves der dog lidt skruen på baskontrollen, som lader til ikke kun at påvirke lydstyrken, men også delefrekvensen. Hvis den sættes for lavt, begynder satellitterne at overtage, og det kan de ikke klare.

Højttalernes svage side er helt klart musik, for her hører man hurtigt, hvis der er noget galt. Lad mig lidt frækt opsummere med et citat fra vores test af soundbaren Sound BlasterX Katana: “Overtonerne er lidt for tilbageholdende, dialoger lyder uldent, og musikken mangler gnist.”

Konklusion

Hvis man vil have et par frække, blinkende højttalere med fed bas for at forbedre spiloplevelsen, så er Sound BlasterX Kratos S5 lige i øjet. I høj grad takket være den nedadvendte bashøjttaler. Hvis man vil have mere alsidige højttalere til filmaftener eller musiklytning, så rammer de desværre ved siden af. Uanset hvor meget man skruer op for volumen eller for bassen, så lyder det simpelthen kedeligt. Der er ingen energi eller sjæl i satellithøjtalerne.

Det er ærgerligt, da vi ellers godt kan lide de mange indgange, og at højttalerne er så praktiske at betjene med den lille puck. Kom igen, Creative, vi ved, I kan lave mere vellydende højttalere!

picture1 picture2
<
>
Volumenpucken er praktisk og har hovedtelefonudgang.
Karakter
Creative Sound BlasterX Kratos S5

Lyd & Billede mener

Praktisk “volumenpuck” med hovedtelefonudgang. Godt bastryk takket være subwooferen. Dårligt placeret knap til lyseffekter. Tilbagetrukne og uengagerende på musik.

Også i denne test:

6 computerhøjttalere

Harman Kardon Soundsticks III

Rent og klart

Et opsigtsvækkende flot design parret med lige så imponerende lyd.

Ikonisk design, der stadig holder. Fremragende lyd. Dyb og kontrolleret bas.
Ingen hovedtelefonudgang. Dårligt placeret baskontrol. Kun AUX-tilslutning.
Læs hele testen

Razer Nommo Chroma

Farvestrålende og praktiske

Cool højttalere med et lækkert lysshow, der passer sammen med spiltilbehør.

Festligt lysshow. USB-tilslutning. Klar diskant og god positionering af lyden.
Hovedtelefonudgangen sidder på bagsiden. Når ikke ned til dybbassen.
Læs hele testen

Pioneer DJ DM-40BT

Musikalske og reelle

Trods studieinspirationen er DJ DM-40BT glimrende højttalere til at høre musik derhjemme.

Velbyggede. Klar og varm lyd. Gode tilslutningsmuligheder, inklusive Bluetooth.
Trods indretningen ikke egnet til studiet. Relativt store til skrivebordet.
Læs hele testen

Logitech MX Sound

Lækre og fleksible

Logitechs pæneste computerhøjttalere giver dig et par Bluetooth-højtalere oven i hatten.

Duer også som Bluetooth-højttalere. Fleksibelt format og stiligt design. Lækre touch-kontroller.
Intet tryk i bassen. Hovedtelefonudgangen er placeret på bagsiden.
Læs hele testen

Edifier Luna Eclipse E25HD

Flotte og smarte

En spændende form udenpå og væsentlig større lyd end forventet indefra.

Udsøgt design og byggekvalitet. Overvejende god lydkvalitet. Nem betjening.
Ingen hovedtelefonudgang. Lidt for fremtrædende diskant.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Højttalere du kun kan drømme om

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Lyd & Billede
Scroll to Top