TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Audiovector R3 Signature

Lad der blive luft!

Billige kan man ikke påstå, at de er, men målt op imod deres dyreste navnebror giver R3 Signature alligevel meget for pengene.

Af / 22/12/2021 - 15:10
Audiovector R3 Signature

Lyd & Billede mener

  • Meget let og utvungen musikgengivelse. Stort lydbillede. Giver meget af den samme glæde som den dobbelt så dyre topmodel i serien, R3 Arreté.
  • Bassen kunne godt have været strammere og mere homogen.

Jeg tabte kæben på gulvet, da jeg testede high-end-højttalerne Audiovector R3 Arreté for to år siden. Jeg tror aldrig, jeg har hørt så gode gulvhøjttalere med så kompakte mål, som også er så lette at løfte – og dermed placere. Det eneste problem er prisen, for når man skal betale over 75.000 kroner for et par højttalere, er vi et godt stykke over niveauet for de særligt interesserede.

Læs også Højttaler i himmelklassen Danske Audiovector har kastet deres kærlighed på løbende opgraderinger. Vi kan dog ikke tro andet, end at deres high-end 3-serie nu har nået sit klimaks.

Hvis Audiovector er ukendt for dig, kan jeg fortælle, at den danske højttalerproducent har en ret speciel forretningsmodel, hvor man kan købe sig ind i en højttalerserie til en langt mere behagelig pris, og skulle man ende med at blive bidt af bacillen, så kan højttalerne opgraderes i et eller flere trin – alt efter hvad man ønsker, og hvad ens tegnebog tilsiger.

(Foto: Audiovector)

Fornem højttaler til halv pris

Hvis du godt kunne tænke dig R3 Arreté, men synes, de er for dyre, så har jeg godt nyt til dig. For små 39.000 kroner kan du nemlig få R3 Signature, der minder meget om de dyrere R3 Arreté. Der findes også en model midtimellem ved navn R3 Avantgarde. Og det fede er, at man på et senere tidspunkt kan opgradere Signature til Avantgarde eller endda til Arreté.

De har alle det samme kabinet. Forskellen er, at R3 Signature har billigere højttalerenheder, bl.a. en dome-diskant i stedet for AMT-diskanten i Avantgarde og den endnu dyrere variant i Arreté. Basenhederne har kulfibermembraner i alle versioner, men i Signature-versionen er fasepluggen i midten droppet.

Arreté har et dyrere dæmpningsmateriale med nanoporer, indvendige “støddæmpere” og højttalerterminaler monteret på en kulfiberplade. Derudover har Arreté et jordingskoncept kaldet Freedom. Som jorder basenhederne med et separat kabel for at dæmpe feedback, der kan give forvrængning.

Annonce

Alt dette er droppet i Signature-modellen (og i Avantgarde), som også har et mere simpelt delefilter. Dermed kan man få meget af den samme lyd til en rimelig penge – og som sagt opgradere senere, hvis man vil.

Højttalerterminalerne på R3 Signature er af høj kvalitet, men mangler Freedom-jordingen fra R3 Arreté. (Foto: Audiovector)

Stive kabinetter

Kabinetterne i R3 Signature er lavet af fiberplader med høj tæthed (HDF), hvor de fleste andre højttalere bruger medium tæthed (MDF). Den smalle frontplade og de buede sider med den skrå bundplade giver mindre diffraktion og dæmper stående bølger bedre – og Audiovector behøver derfor ikke at bruge en masse hæmmende dæmpning indvendig. Det holder med nogle få måtter.

Audiovector kalder det LCC (Low Compression Concept), og tanken er, at minimalt internt dæmpningsmateriale resulterer i mere levende lyd fra højttalerne.

 

Audiovector-R3-Signature-white-silkjpg-989x989 Audiovector-R3-Signature-w-grille-989x989
<
>
Kabinetterne på R3 Signature er af hårdt HDF-fibertræ. (Foto: Audiovector)

Brug en god forstærker

Jeg ved af erfaring med både R3 Arreté og tidligere serier, at højttalerne ikke er særlig kræsne med hensyn til forstærker, men alligevel vokser med opgaven.

Hegel H390 er et fint match, som virkelig tvinger dynamikken ud af højttalerne. For nemheds skyld bruger jeg ofte bare AirPlay fra mobilen, når jeg hører musik, og man behøver ikke en high-end netværksafspiller med højopløst lyd, for at det lyder imponerende med denne opsætning.

Men til kritisk lytning vil jeg gerne have den bedst mulige overførsel og afspiller derfor fra Tidal via Roon, koblet til Hegel-DAC’en med USB-kabel. MQA-filer fra Tidal vil så have en opløsning på maksimalt 96 kHz (med Hegel skal MQA afkodes i softwaren), men det er helt fint.

For en ordens skyld vil den billigere H190 også fungere glimrende med disse højttalere, men jeg har altså brugt H390 til lejligheden.

Med sine 20 kilo og 250 watt er Hegel H390 en solid sag. (Foto: Hegel)

Elektropop

Det skæve elektropopnummer “Cool” med fransk-amerikanske Uffie kunne nærmest ikke have fået et mere rammende navn. Det er bare cool! Hegel-forstærkeren slår sig løs, og højttalerne kvitterer med masser af energi i mellemtonen, men også i bassen. Fyldigt og saftigt, og med nok gang i den, når man spiller højt, til at det bliver rigtig sjovt.

Diskanten lyder velopløst med rigelig luft og retter fokus mod Uffies stemme (eller Anna-Catherine Hartley, som hun egentlig hedder). Omgivet af elektronisk percussion, synth og en sej, fysisk – og lidt pudseløjerlig – baslinje.

På Billie Eilishs “Your Power” lyder guitarens strenge sprødt og fint, samtidig med at guitarkroppen har masser af klang.

(Foto: Audiovector)

Flottere overtoner med endnu bedre forstærker

Men uanset hvor gode R3 Signature er i bas og mellemtone, så er det i overtonerne, at højttalerne brillerer mest. Ikke mindst når forstærkeren erstattes af den fantastiske Devialet Expert 250 Pro, som er den ene halvdel af forstærkersættet Expert 1000 Pro.

Hør bare norske Auroras julesang “Stjernestøv”. Hardangerfelen i begyndelsen trækker én ind i folkemusikkens verden og tegnes op med en sprød og lækker mellemtone omgivet af et gigantisk lydbillede. Her er lag på lag af luft, og Auroras stemme lyder, som om den kommer ned fra stjernerne. Det samme med det luftige kor omkring hende, som vel også består af hende selv ganget op.

Når percussion så kommer ind, kan mange højttalere begynde at lyde lidt skarpt, fordi detaljerne i toppen kan spidse til, når basregisteret kræver for meget. Men ikke her. Jeg kan spille både højt og rent, og mærker gåsehuden ned ad armene.

Devialet Expert 250 Pro er en fantastisk forstærker og får det bedste frem i R3 Signature. (Foto: Devialet)

Fantastiske – men ikke perfekte

Sammenlignet med den dobbelt så dyre Arreté-version mangler der nogle lag i toppen af diskanten. Der er også masser af detaljer her, og det svæver godt deroppe, men det er ikke helt så finmasket som med AMT-diskanten og dens “harmonikamembran”.

Desuden bliver bassen også mere simpelt gengivet af Signature end af Arreté. Disse højttalere er ikke helt så homogene, og kabinettet lader også til at spille lidt mere med i det øvre basregister. Selv om kabinetterne er ens, er der som nævnt forskelligt dæmpningsmateriale på indersiden. Og det synes jeg kan høres.

Bowers & Wilkins 702 Signature har nogle lydmæssige fordele i forhold til R3 Signature. Men de er nok ikke lige så nemme at drive. (Foto: Bowers & Wilkins)

Konkurrenter

Hvor R3 Arreté er noget af det allerbedste, jeg har hørt til omkring 75.000 kroner, så har R3 Signature hårdere konkurrence. Ikke mindst fra Bowers & Wilkins 702 Signature, der både har en mere homogen bas og en varmere mellemtone. R3 Signature er rigtig gode i begge discipliner, men samtidig er overgangen ikke helt så jævn.

B&W 702 Signature lyder mere behersket helt i toppen, men er nok også en tand mere raffinerede. Med et endnu mere fokuseret centrum i stereobilledet.

Vi skal heller ikke glemme KEF R11, som ikke er lige så fint spillende og ikke har en helt så svævende diskant i toppen som R3 Signature. Men som er mere kontant og dynamisk i mellemtonen, med en endnu mere kontrolleret og hårdtslående bas – og med bedre homogenitet over hele linjen. Men som nok er mere kræsne, hvad forstærker angår, end R3 Signature.

(Foto: Audiovector)

Konklusion

Audiovector R3 Signature er et par meget vellydende højttalere og en meget fin adgangsbillet til R3-serien.

De lyder godt i hele registeret, med den luftige diskant som måske det mest imponerende. Men bassen kommer også godt frem, og det store lydbillede er til at få kuldegysninger af. Højttalerne er ikke specielt kræsne, hvad angår forstærker, men kvalitet betaler sig selvfølgelig altid.

Bassen er ikke lige så homogen her, som hvis man går op i pris, og vi kunne godt ønske en endnu mere glidende overgang mellem frekvensområderne (ja, man bliver meget forvænt efter at have hørt Arreté-udgaven, men alligevel).

R3 Signature er en meget habil højttaler, men den har nok af konkurrenter i prisklassen. Vi synes, det er en meget fin indgangsbillet, men håber, at du vil overveje at opgradere på sigt. For det er, når man går op til Avantgarde og især Arreté, at man kan sige, at endestationen er nået.

Karakter
Audiovector R3 Signature
High End

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?

Spillende kanelsnegl til at hægte på tøjet

Disse højttalerne er lydens Rolls-Royce

For dyrt køb for de fleste

Fejer soundbarerne af banen - men det koster!

Fyrværkeri i hjemmebiografen

Velafbalanceret filmlyd

Fantastisk soundbar til The Frame

Samme kvaliteter som de større modeller

Udendørs stereo i sommervarmen