LG’s billigste soundbar har 2.1-lyd med to mellemtone-enheder til hver kanal. Det deler den med de allerfleste i sin klasse. Derimod simulerer den 7.1.4 surround-sound takket være DTS Virtual:X, hvilket ikke er hverdagskost.
HDMI-indgangen understøtter kun version 1.4, hvilket betyder, at den ikke sender 4K-video eller HDR igennem. Det er tydeligt, at LG tænker, at man skal koble den til tv’et via lydreturkanalen. Alle videokilder bør dermed kobles direkte til tv’et.
Interessant nok er LG SK5 blandt de få soundbars i sin klasse, der understøtter højopløst lyd (24 bit/96 kHz), men det får man ikke ud af lydreturkanalen fra tv’et. Den eneste måde er at slutte lydkilden til HDMI-indgangen på soundbaren; den kan så ikke være 4K-kilde.
SK5 er okay i brug, men lidt mangelfuld. Man skal trykke flere gange på samme knap på fjernbetjeningen for at komme til den ønskede funktion, og der er heller ikke noget display foran på soundbaren. I stedet er den valgte funktion og ditto lydformat indikeret med lysdioder med lidt utydelig skrift. Vi måtte derfor flere gange hen til soundbaren for at se, hvad den stod på.
Lydkvalitet
Elektronisk popmusik gengives med en rimelig heftig og saftig bas. Efterhånden bliver det dog klart, at den er lidt for svulstig, og subwooferen skygger for sangstemmeområdet. Der er en noget “dåseagtig” lyd i det øvre basområde, som også farver akustiske guitarer i en negativ retning. Derfor skruer vi lidt ned for subwooferens lydniveau.
DTS Virtual:X surround-effekten er stor, og den fungerer godt på simpel akustisk musik. Men når rytmerne er vigtige, fungerer det bedst i Standard-indstillingen, som så bliver ren stereo.
På film virker det derimod fint med DTS-effekten. Moderate lydeffekter (Foley-effekter) fra rummet, hvor en alien efterhånden trænger igennem rygmarven på en stakkel i Alien: Covenant, breder sig ud i testrummet og virker mere engagerende end mange andre soundbars.
Subwooferen er ikke lige så ulden med surround-effekten slået til, og dermed fungerer SK5 godt på film. Bortset fra at det maksimale lydniveau måske ikke er helt så højt, som vi kunne ønske, men vores testrum er så også mere dæmpet end en almindelig stue og sluger noget af lyden. I en almindelig stue vil SK5 fungere tilfredsstillende.
Konklusion
LG SK5 fungerer især godt på film takket være sit store lydbillede med DTS Virtual:X. Film engagerer og mangler bare det sidste ekstra lydniveau for at score topkarakter.
Problemet er med musik i stereo, hvor bassen bliver for svulstig og skygger for det vigtige mellemtoneområde, så sangstemmer og strengeinstrumenter lyder farvet. Brugervenligheden er også kun okay.
Også i denne test:
Samsung HW-N460
Småslap
HW-N460 er frisk nok, men en ulden subwoofer trækker det samlede indtryk ned.
Sonos Beam
Vinder trods handicap
Sonos stiller til start med et stort handicap, da den ikke har nogen subwoofer. Alligevel griner den hele vejen til målstregen.
JBL Bar 2.1
Kraftig, men rusten
Efter at været faldet pladask for JBL Bar 3.1 var vi meget spændt på at teste lillebror. Desværre indfrier den kun nogenlunde.
Yamaha YAS-207
Stort lydbillede
Yamaha var først på markedet med aktive soundbars. Her er deres første med DTS Virtual:X surround-lyd.
Sony HT-XF9000
Ekstra dimension i højden
Sonys soundbar simulerer både Dolby Atmos og DTS:X i højden, hvilket giver en ekstra dimension til lydbilledet. Og det virker.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer