TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Sonos Beam

Vinder trods handicap

Sonos stiller til start med et stort handicap, da den ikke har nogen subwoofer. Alligevel griner den hele vejen til målstregen.

Af / 15/11/2018 - 13:08
Sonos Beam

Lyd & Billede mener

  • Kan styre det smarte hjem med stemmen, og endelig har et Sonos-produkt fået HDMI. Giver tv-lyden en ny dimension med fin og naturlig klang.
  • Vi savner DTS-understøttelse, og en trådløs subwoofer fordobler prisen og lidt til.

Sonos står på must-have-listen for mange, men en del synes, det bliver lige lovlig dyrt. Til dem har Sonos soundbaren Beam, som til 3.400 kroner næsten halverer prisen i forhold til soundbaren Playbar og lydsoklen Playbase. Alligevel kan den prale af den praktiske brugervenlighed og multirumsfunktionalitet, som Sonos er kendt for, plus stemmestyring med Amazon Alexa, AirPlay 2 og snart også Google Home.

Beam er Sonos’ første produkt med HDMI, i form af en udgang med lydretur (ARC). Alle videokilder kan sluttes til tv’et, som så sender lyden til Beam via ARC. Hvis dit tv ikke har HDMI med ARC, medfølger der en optisk-til-HDMI-adapter. Dolby Digital understøttes, men ikke DTS.

Rumkorrektion

Lyden af Beam kan tilpasses til rummet, hvis du har en iPhone eller iPad. Sonos kalder det Trueplay og anvender iOS-enheden som en målemikrofon. I praksis fungerer det rigtig godt. Soundbaren eliminerer problemfrekvenser og giver et generelt større og mere luftigt lydbillede. Vi anbefaler derfor Android-brugere at låne en iPhone til lejligheden.

Lydkvalitet

Korrigeret giver Sonos Beam rigtig god lyd. Dialoger på film kommer tydeligt frem takket være en dedikeret centreret diskant-enhed, som bidrager til at give mere luft i centerkanalen. De tidsforskudte sidehøjttalere bidrager til et stort lydbillede, der til en vis grad giver en illusion af surround-lyd.

Lyden er først og fremmest naturlig og smagfuld snarere end udfordrende og eksplosiv. En bil lyder som en bil, ikke som en monstertruck. Den “larger than life”-følelse, man får i biografen, skal der kraftigere sager til og som minimum en ekstern subwoofer. Til sammenligning har Yamaha YSP-207, som inkluderer subwoofer til omtrent samme pris som Beam, kraftigere lyd med mere tryk på. Men den lyder også skarpere og hårdere, og ingen af de andre i prisklassen kan udfordre Sonos’ naturlige lyd.

Annonce

Musik lyder også godt, og sangstemmer og instrumenter har deres naturlige klang intakt. Men til dette formål ville vi gerne kunne slå den simulerede surround-sound fra, da det bliver lige i overkanten.

Konklusion

Selv uden subwoofer giver Sonos Beam mere troværdig og naturlig lyd end de andre i klassen. Den har selvfølgelig ikke så meget slagkraft i bassen, men lyder heller ikke tyndt. Derimod har den meget klar lyd på sangstemmer og dialoger. Kombinér dette med streaming og multirum, som kun Sonos kan gøre det, og Beam er et pletskud.

Vi har testet Beam før, men efter at have tjekket den direkte mod andre soundbars i prisklassen, må vi justere vurderingen til topkarakter. Og så har vi ikke engang taget i betragtning, at man kan tilføje både baghøjttalere og subwoofer!

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Karakter
Sonos Beam
Basic

Også i denne test:

Samsung HW-N460

Småslap

HW-N460 er frisk nok, men en ulden subwoofer trækker det samlede indtryk ned.

Lyden er rimelig klar, og man har mulighed for at skrue ret højt op, hvilket er en fordel ved indspilninger med lavt lydniveau.
Subwooferen er lidt for slap, og vi må skrue diskanten op, for at lyden skal åbne sig nok.
Læs hele testen

LG SK5

Bedre til film end musik

LG SK5 gør det godt på film takket være et enormt lydbillede. Men den er ikke uden svagheder.

Surround-effekten er større end på de andre i klassen, med DTS Virtual:X som det store trækplaster.
Med en lidt for svulstig basgengivelse er lyden ikke helt lineær. Brugervenligheden kunne være mere gennemtænkt.
Læs hele testen

JBL Bar 2.1

Kraftig, men rusten

Efter at været faldet pladask for JBL Bar 3.1 var vi meget spændt på at teste lillebror. Desværre indfrier den kun nogenlunde.

Lyden – især fra subwooferen – er blandt de kraftigste i klassen, og brugervenligheden i det daglige er helt fin.
Lyden er lidt for grov, og HDMI-indgangen understøtter ikke HDR. Brug derfor lydreturkanalen.
Læs hele testen

Yamaha YAS-207

Stort lydbillede

Yamaha var først på markedet med aktive soundbars. Her er deres første med DTS Virtual:X surround-lyd.

Lydbilledet breder sig udad og opad, og soundbaren gør et glimrende stykke arbejde med at simulere ægte surround-lyd.
Vi savner et display, da lysdioder giver begrænset overblik på afstand. Overtoneområdet kunne være mere luftigt.
Læs hele testen

Sony HT-XF9000

Ekstra dimension i højden

Sonys soundbar simulerer både Dolby Atmos og DTS:X i højden, hvilket giver en ekstra dimension til lydbilledet. Og det virker.

Lydbilledet er stort på film, og dialogerne er klokkeklare. Subwooferen har også acceptabelt med kræfter.
Det kan lyde lidt krast i overtonerne, og subwooferen har lidt for meget energi i det øverste register og mindre i dybbasområdet. Musik i stereo er ikke nogen åbenbaring.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar