Man kan mene, at 50.000 kroner er en høj pris for en projektor, og det er det da sandelig også. Sony VPL-XW5000ES er ikke som alle andre. Den har nemlig laser som lyskilde! Dette i kombination med et ægte 4K-opløst billedpanel har tidligere kostet det dobbelte (VW790). Set i dette lys er prisen for XW5000 slet ikke urimelig.
Sony er udover JVC den eneste producent, som tilbyder hjemmebio-projektorer med ægte 4K panelopløsning. Det betyder, at man ikke behøver at ty til tricks med et optisk linseelement, der oscillerer mellem to eller fire tilstande (pixel shift) for at tegne flere pixels op, end der faktisk er på panelet. En åbenlys fordel ved ægte 4K-paneler er, at alle pixels rammer skærmen præcis samtidig, så man undgår bevægelsesstøj og efterslæb i billedet. Desuden får man det fulde udbytte af dynamikken fra det mørkeste mørke til det lyseste lys, over hele farverummet og til enhver tid. Resultatet er et mere realistisk biografbillede.
Processorkraft
Ulempen er, at 4K-paneler er dyre, og at de kræver mere processorkraft, hvilket øger prisen yderligere og også stiller større krav til køling. Som igen øger størrelsen på chassis. Men omkostningerne er dog den vigtigste grund til, at der ikke er flere projektorer med ægte 4K-panel.
Sony VPL-XW5000ES
Sony tilbød længe ægte 4K-projektorer uden laserteknologi til omkring 36.000 kroner. Men eftersom prisen for XW5000 med både 4K og laser er kommet ned i et fornuftigt leje, har Sony p.t. valgt ikke at tilbyde projektorer uden laser.
For at få prisen på projektoren ned, er den ikke udstyret med Sonys mest avancerede optik, så skal du opgradere til storebror XW7000, som koster over det dobbelte. Men vi har alligevel god erfaring med ‘det næstbedste’, f.eks. oplevede vi, at VW590 med enklere optik ikke stod noget videre tilbage for den mere avancerede VW890, som er udstyret med et lige så avanceret objektiv som professionelle kameraer.
Optikken i dagens testobjekt er ikke desto mindre eksklusivt nok, med bedre kontrol over lyset ved at maksimere potentialet i laserlyskilden. Resultatet skal være bedre farvemætning og nuancer og bedre kontrast – selv i de lyseste dele af billedet
Blå laser
Sony kalder laseren for Z-Phosphor, som er et blåt laserlys. Nærmere bestemt en gruppe blå laserdioder, som sendes gennem et gult fosforhjul for at skabe hvidt lys. Dette giver projektoren 25 procent højere lysstyrke end den tidligere entry-level model VW290.
Gennem et farvefilter opdeles lyset så i de tre primære farver rød, grøn og blå. Udover at være mere effektiv end en almindelig lampe, forbliver farvebalancen stabil uanset lysstyrken.
Hvor en almindelig lampeprojektor bruger lang tid på, at lampen når en stabil arbejdstemperatur, kan laserprojektorer tænde næsten lige så hurtigt som et tv. Det er dog ikke helt tilfældet med VPL-XW5000ES. Her må man vente lidt, før billedet kommer. Ikke så lang som med en almindelig lampeprojektor, men den er ikke blevet hurtigere end tidligere Sony-lasere, som har en tendens til at være lidt langsomme.
Lang levetid, høj lysstyrke
En anden fordel ved laser er en væsentligt længere levetid. Hvor man får omkring 4-6.000 lampetimer fra en almindelig lampe, vil en laserprojektor typisk holde i 20.000 timer, før den begynder at degradere synligt. Hvis du bruger projektoren i fire timer hver eneste dag, vil den stadig holde i over 13 år! Ulempen er, at lasermekanikken ikke kan udskiftes, når den først dør.
Projektoren har en lysstyrke på 2000 lumen, og med dynamisk iris hævder Sony, at kontrasten nærmest er uendelig. Det er med andre ord rummet, der bestemmer det reelle kontrastniveau.
Mangler vigtig automatisering
Et ankepunkt, jeg har med projektoren, er det samme, som jeg har haft med alle Sonys entry-level modeller: Nemlig at optikken ikke er motoriseret. Det betyder, at du ikke kan bruge fjernbetjeningen til at indstille vigtige funktioner som fokus, zoom og linseforskydning (lens shift).
Det har ikke noget at gøre med at være doven. For hvis optikken var motoriseret, ville det kunne kombineres med en linsehukommelse, hvor indstillingerne kunne lagres i to hukommelser. Således kunne man lave en indstilling for 16:9-indhold og en for 2,35:1. Folk med bredformatlærred bør tænke sig godt om, inden de køber en projektor uden denne mulighed, da den manglende motorisering betyder, at du skal justere optikken, hver gang du skifter til indhold med et andet billedformat.
Det, du kan gøre med Sony-projektoren, er at beskære kanterne af billedet (blanking), for at sikre, at intet af indholdet havner uden for lærredet.
Dynamisk tone-mapping
En stor fordel ved nyere 4K-projektorer er det øgede dynamikområde, man får i lys og farve. HDR giver en større forskel mellem lys og mørke og dermed mere power på sollys, flammer og lanterner på skærmen – og også flere detaljer i skyggerne. Det større DCI-P3 farverum giver også markant mere dybde og liv i farverne.
HDR på tv er muligt takket være en dynamisk baggrundsbelysning, så tv’et kan koncentrere energien der i billedet, hvor behovet til enhver tid er. Det kan projektorer derimod ikke, og de har en noget begrænset HDR-funktionalitet.
En løsning kan være, at den generelle lysstyrke dæmpes, sådan at der er overskud til de lyse HDR-effekter. Det vil kræve, at der er helt mørkt i rummet, men alligevel kan billedet blive noget blegt, hvis projektoren ikke er ekstremt lysstærk og stadig har et meget mørkt sortniveau.
Den anden metode er ved at bruge såkaldt tone-mapping. Det betyder, at man hæver billedets generelle lysstyrke, mens man til gengæld reducerer HDR-effekterne. De bliver så ikke lige så spektakulære, men man får i det mindste detaljerne tilbage – og projektoren kan desuden udnytte det store farverum (DCI-P3), der følger med HDR.
X1-processor
Med sin projektorversion af X1 Ultimate billedprocessoren tager Sony det hele et skridt videre. Ved hjælp afden har man studeret en billedbank med mange, mange tusinde forskellige scenarier og bruger maskinlæring til at forstå, hvordan den til enhver tid skal processere HDR-informationen. En slags dynamisk tone-mapping, som skal sikre stærkere HDR-effekter, samtidig med at lysstyrken og det oplevede sortniveau i billedet bevares.
Reality Creation
En anden funktion er den, Sony kalder Reality Creation. Igen kommer den gigantiske billedbank til sin ret, når Sony tager et HD-billede og opskalerer det til 4K. Også her bruges maskinlæring til at genkende mønstre i objekter fra billedbanken, som overføres til billedet for at blive skaleret op. Resultatet er – i teorien – højere opløsning end med almindelig opskalering, og med færre artefakter.
Fænomenalt billede
Da jeg testede VW290 i sin tid, blev jeg nærmest blæst bagover af billedkvaliteten. Den havde en udsøgt balance mellem skygger og højlys, og en rigtig god støjreduktion, der fjerner støj uden at udviske de små detaljer.
Med VPL-XW5000ES er prisen steget, men så har den også laserlampe og generelt forbedret teknologi.
Lysstyrken er øget fra 1.500 til 2.000 lumen, og man mærker, at der er mere power på lyset her. Helt på højde med den nu udgåede VW790 til den dobbelte pris. Der findes allround-projektorer med højere lysstyrke, og den testede projektor er stadig for entusiasten med et dedikeret biografrum frem for en almindelig stue. Men under de rigtige forhold kvitterer den med noget af det bedste, jeg har set.
Bør kalibreres
Før kalibrering har Sony-projektoren en gennemsnitlig delta-afvigelse i gråskalaen på 3, hvilket er godt, men ikke fantastisk. Det samme gælder farverummet med en afvigelse på 2,4. Det er OK, men vi vil ned mod 1, helst under. I praksis betyder det, at farverne ikke er helt neutrale, og farverummet vil variere noget med lampens lysstyrke. Om du lægger mærke til det, er et andet spørgsmål, men i denne prisklasse ønsker vi et fuldstændig neutralt og sandfærdigt billede, og en kalibrering er nødvendig.
Vi sender bud efter vores eksterne kalibreringsekspert Gorm Sørensen, som medbringer sin kuffert med magiske måleinstrumenter og svinger tryllestaven.
Det fede ved Sony er, at de understøtter ProCals autokalibrering, som gør, at operationen både tager kortere tid, og resultatet bliver bedre, end hvis alt skulle gøres manuelt.
Efter endt kalibrering var delta-afvigelsen faldet til 0,6 i gråskalaen og 0,7 i farverummet. Hvilket er så lavt, at afvigelserne ikke kan ses med det blotte øje. Billedet er med andre ord at betragte som fuldstændig neutralt.
Efter kalibrering: Mageløst!
Den animerede Netflix-serie Arcane er dunkel mye av tiden, men med udstrakt brug af HDR-lys. På sit bedste ser den helt fantastisk ud med Sony-projektoren. Detaljerne i skyggerne er nærmest mageløse, og det er ikke muligt at se noget strølys på lærredet.
Farverne er blændende dybe og realistiske, og naturdokumentaren Earth Moods på Disney+ ser slet og ret eventyrlig ud.
Vi har aktiveret Reality Creation-funktionen og sat opløsningen til 30 på en skala fra 0-100. Højere oppe på skalaen giver det et skarpere bilde, men det ser samtidig mere digitalt og kunstigt ud.
Projektoren har såkaldt MotionFlow, som også fungerer med 4K-materiale. Det giver jævnere bevægelser, men med indstillingen True Cinema MotionFlow er den derimod helt tro mod den originale billedfrekvens. Som regel er den 24 fps på film. Hver billedramme korrigeres til det korrekte tidspunkt, hvis der skulle være fejl ved tidskoden i kildematerialet. Personligt har jeg aldrig oplevet eller tænkt over sådanne artefakter, men det er selvfølgelig godt at være på den sikre side.
HDR: Tveægget sværd
Når det gælder Sonys håndtering af HDR-indhold, ser det som regel vældig godt ud. Man kan ikke forvente samme power på lyset som på et godt TV, men man får alligevel et godt indtryk av dynamik.
Men der er et men. Sonys tone-mapping er ikke så god som annonceret. For hvis man skal have en normal lysstyrke på HDR-indhold, vil man skulle op mod 60 procent i HDR-kontrast i menuen. Dette justerer lysstyrken i HDR-indhold, ikke sortniveauet, som kan måske skulle tro. Med kontrasten sat til 60 har billedet generelt god lysstyrke, og det meste ser godt ud. Men HDR-effekterne brænder ud. Jo mere kontrasten øges, desto mere brænder det ud i hvidt.
Det er ikke alle scener, det bliver tydeligt i, men for eksempel bliver isbræerne på Earth Moods til hvide klatter på lærredet, i stedet for at man kan se detaljer i sneen. Dette starter faktisk allerede med kontrasten sat til 49, så jeg må her ned på 48 for at det skal vises fra den bedste side.
Når jeg så sætter den mørke The Batman på, er 48 alt for lavt igen, her skal jeg faktisk op til godt over 60, for at det ikke skal blive alt for blegt i de mørkeste scener. En lidt besværlig måde at se film på, må jeg indrømme.
For Dolby Vision-indhold findes der derimod løsninger, f.eks. HDFury Vertex2, som kan hente LLDV Dolby Vision-metadata fra en Apple TV-enhed og konvertere det til HDR10 billede for billede, og dermed sende dynamisk HDR ud til projektoren. Så brænder HDR-lyset heller ikke ud, og projektoren giver dermed et endnu mere fantastisk billede!
Foto: Sony
Opskalering
Hidtil har alt indholdet været i 4K. Men projektoren gør også et fantastisk stykke arbejde med Full HD-materiale. Fantastic Beasts: The Crimes of Grindewald ligger på HBO Max i Full HD. Med XW5000 vises den med et knivskarpt billede, takket være RealityCreation. Du kan eksperimentere lidt med Resolution mellem 10 og 30, da gode indspilninger tåler 30, mens dårligere materiale bør ned mod 10 for at undgå synlige artefakter.
Sony VPL-XW5000ES: Konklusion
Sony har aldrig lavet dårlige projektorer, men med VPL-XW5000ES flytter de grænsen for, hvor gode billeder, man får for under 50.000 kroner.
Kontrasten er i en anden liga, takket være et exceptionelt sortniveau kombineret med en flot lysstyrke, som er mulig takket være laserlys. Farverne er yderst realistiske efter kalibrering (bør udføres af en professionel), og billedet er skarpt som få.
Bevægelserne sker glidende, hvis du ønsker det, eller er tro mod materialet, hvis du foretrækker dét. Billedet er meget bedre end det, man får i de fleste biografsale!
4K-indhold med HDR ser stort set formidabelt godt ud, hvor lyseffekterne skiller sig godt ud fra skyggene. En lidt uheldig artefakt er, at HDR-lyset brænder ud i hvidt, hvis kontrasten sættes for højt. Noget der indimellem er nødvendigt, for at billedet ikke skal blive for mørkt og dødt. Det gælder om at finde en god balance. Her findes der andre, som er bedre til tone-mapping– (JVC og Epson, jeg ser på jer!).
Et måske større forbehold er, at optikken ikke er motoriseret, dermed må man skifte manuelt frem og tilbage mellem 16:9- og 2.35:1-indhold.
Lyd & Billede mener
Fantastisk billedkvalitet! Biograffølelsen er skræmmende realistisk. Begmørkt sortniveau og blændende lys! Sony synes fortsat ikke, at 50.000 kroner er nok til at inkludere motoriseret optik og linsehukommelse. HDR er ikke uproblematisk.
Vejl. pris 49990 kr
Specifikationer
- Teknologi: SXRD (LCOS) / Laser
- Opløsning: 3840 x 2160 (60 Hz) / 1920 x 1080 (120 Hz)
- Panelkontrast: –
- Dynamisk kontrast: ∞:1
- Lysstyrke: 2000 ANSI Lumen
- Højttaler / lydudgang: Nej / nej
- Levetid lampe: 20.000 timer
- HDR: HDR10, HLG (understøtter IMAX Enhanced)
- Afstand til 100” (16:9): 3,05 – 4,89 m (1,38-2,21:1)
- Web: pro.sony.com
Tak for godt review
Jeg har trukket på købsknappen hos HiFi klubben.