data-srcset
5 surround-receivere

Hjertet i hjemmebiografen

Læg nogle ekstra kroner i en surround-receiver, og du får meget sejere lyd i din hjemmebio.

Der er ingen tvivl om, at ægte surround-sound giver mere indlevelse i film og tv. Men det holder ikke med et alt-i-ét anlæg af billig plastic. Du har brug for en separat forstærker for at få både kraften og de subtile detaljer i lydbilledet frem. Derfor er surround-receiveren hjemmebiografens hjerte – det er den, der skal pumpe lyd ud gennem højttalerne. Så investér nogle penge i den, og det vil betale sig i form af ren og skær oplevelse!

De bedste receivere til 5.000-6.000 kroner gengiver det voldsomme lydspor på en film som Interstellar i al dets pomp og pragt. Klare dialoger, filmmusik, der breder sig rundt om os, og et godt greb om de dynamiske kontraster. Fra de buldrende raketmotorer på rumskibet, da det lander på en oversvømmet planet med drønende tidevandsbølger, til den totale stilhed ude i verdensrummet. Du flytter simpelthen biografen hjem i stuen!

Går du et stykke op i pris, får du endnu mere kraft og kontrol samt flere af de vigtige detaljer, men uden direkte sammenligning vil du næppe savne noget.

 

Dolby Atmos og DTS:X

Blandt det nye på dagens receivere er understøttelse af 3D-lydformater som Dolby Atmos, DTS:X og Auro-3D. De gengiver også lyd i højden, hvor ekstra højttalere i loftet er påkrævet for at få det fulde udbytte af formaterne. Det er vældig cool, men desværre findes der indtil videre ikke mange Blu-ray-udgivelser med 3D-lyd. Derfor er det efter undertegnedes menig vigtigere, at receiveren har god lyd, end at den for alt i verden kan afkode disse formater.

I denne prisklasse får du også kun to Atmos-kanaler i stedet for fire, som er det optimale, og det er på bekostning af ekstra bagkanaler. Med andre ord kan du vælge imellem et 5.1 setup med Atmos-højttalere oveni, eller et 7.1 setup uden Atmos. Hvis Dolby Atmos alligevel er vigtigt for dig, så er det Denon, Pioneer og Onkyo, du skal se nærmere på.

 

annonce

Streaming

En surround-receiver bruges i dag til mere end filmlyd. Den er motoren i hjemmets underholdningscentral, hvilket betyder, at den også skal kunne sluge de musikformater, du fodrer den med.

annonce

Uanset om du vil afspille musik trådløst fra mobilen eller fra en netværkscomputer, er det vigtigt, at receiveren ikke bliver en bremseklods i systemet. Derfor har de fleste receivere i dag trådløs netværkstilslutning og kan spille musik på flere måder. Det være sig via AirPlay, Bluetooth eller DLNA (lidt mere avanceret, men kompatibelt med alle computere) eller endda internetradio.

Nogle kan også afspille højopløste musikformater, og sådan som dagens vinylsalg har taget fart, er det rart, at enkelte af dem (her Onkyo og Yamaha) også har pladespiller-indgang.

 

4K Ultra HD

Når det gælder videosignaler, er 4K Ultra HD blevet markedsført længe. Der har været temmelig stor forvirring omkring formatet, fordi producenterne siden 2012 har hævdet at understøtte 4K-opløsning. Men dengang med maksimalt 30 billeder i sekundet, hvilket ikke i sig selv er et stort problem (bortset fra til computerspil, der kræver mindst 50).

annonce

Problemet er, at Ultra HD videoformatet først nu er blevet standardiseret. Selv om tre år gamle receivere kan videresende super-højopløst video fra et hjemmevideokamera, er de desværre ikke kompatible med det 4K Blu-ray-format, der ventes at være lige rundt om hjørnet.

Det er de nye derimod. Alle receivere i denne test har HDCP 2.2, som kræves for at overføre Ultra HD fra Hollywood via HDMI. Desuden understøtter de video med op til 60 fps og fuld 12 bit farvedybde (4:4:4). Men det er ikke nødvendigvis et vigtigt salgsargument, hvis de første 4K Blu-ray-afspillere kommer med dobbelt HDMI-udgang. Så trækker du bare ét kabel til tv-billedet og et andet til receiveren til lyd, hvis den ikke er kompatibel med videosignalet.

 

Sådan testede vi

Receiverne er testet med Electrocompaniets Blu-ray-afspiller EMP 2 og sluttet til vores Procella THX 7.1 højttalersystem. Det er dyre højttalere, men de er ikke svære at drive og er gode til at skelne mellem forskellige forstærkere.

I stereo har vi til lejligheden brugt Vienna Acoustics Beethoven Concert Grand Symphony Edition (se test andetsteds i bladet) for at skille fårene fra bukkene. Heller ikke dem er det svært at få til at lyde godt, og de kan både gå dybt i bassen og afsløre detaljerne i lydbilledet, hvilket er vigtigt, når man virkelig skal høre, hvad en forstærker kan.

Vi har kørt receivernes automatiske højttaleropsætning med rumkorrektion. Hvis det var nødvendigt, er vi efterfølgende gået ind og har og justeret lidt på afstande og lydniveau for at få det helt symmetrisk, men vi har ladet receiverne sætte klangbalancen (EQ).

For at kunne sammenligne direkte har vi ikke testet med Dolby Atmos denne gang, da ikke alle receiverne i testen har det. I stedet har vi benyttet et rent 7.1 setup efter THX-specifikationer.

Musikafspilning er sket med Tidal HiFi på iPhone 6 Plus via AirPlay, og hvis produkterne har egen streaming-app – f.eks. til multirumsbrug – har vi også prøvet den. Musikudvalget har været meget blandet. Den film, vi har brugt, er Interstellar på Blu-ray.

Alle receiverne er blevet opdateret med den nyeste software før testen, og vi har anvendt den senest opdaterede app til fjernbetjening via iPhone.

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Produkter i testen
 data-srcset
Sonys receiver har godt med funktioner, lyder sejt og byder på trådløs multirumsfunktion. Men den er ikke lydefri.

Sony har på det seneste satset hårdt på udvidet funktionalitet i form af trådløst multirum. Andre Sony-produkter, der også er klargjort hertil (kig efter SongPal Link-logoet), kan alle spille sammen med receiveren DN1060 via det trådløse hjemmenetværk. F.eks. den seneste generation af trådløse højttalere fra og med SRS-X77 samt soundbarerne NT3 og ST9.

Ved tilslutningen bliver man guidet igennem en opstartsmenu, hvor man nemt sætter systemet op første gang. Meget simpelt. Den spalteopdelte skærmmenu er overskuelig nok, og receiveren er generelt nem i brug.

App-styring sker med SongPal til iOS og Android, og her styrer du egentlig bare musik fra forskellige kilder som Spotify eller YouTube samt direkte fra telefonen eller en netværkscomputer. Yderligere funktioner på receiveren styres med den medfølgende fjernbetjening. Receiveren understøtter højopløste lydformater, inklusive DSD.

Noget, der trækker ned på kvalitetsindtrykket, er at vores testeksemplar ikke altid var lige velvilligt over for HDMI. Nogle gange kom der ingen lyd, så vi måtte koble kablet fra og til igen. Alternativt kan man slukke helt for receiveren (standby er ikke nok, medmindre du slår HDMI Standby fra).

Musik via AirPlay led indimellem også af dropouts, selv om receiveren var koblet til med internetkabel. Derimod kan DN1060 give bedre lyd via Bluetooth end de andre, hvis man har en LDAC-kompatibel Sony-smartphone.

Sony_STR-DN1060_bak
Sony har nok af HDMI-indgange. Multikanals analogudgang er derimod en mangelvare. Foto: Sony

 

annonce

Lydkvalitet

Sonys receiver serverer lyden hurtigt og rytmisk, med bedre kontrol over høje lydeffekter end Denon. Overtoner lyder rundere og blødere på DN1060, som bare mangler lidt åbenhed i filmdialoger.

annonce

Sonys EQ-indstillinger farver lyden lidt i standardindstillingen (Engineer), men har til gengæld en såkaldt Front Reference-funktion, som giver mere af højttalernes egen klangkarakteristik. Autokalibreringen af højttalerne er også testens hurtigste. Det går super-tjept! Det eneste, vi måtte ind og justere, var delefrekvensen, som var sat for højt.

Musik i stereo lyder klart bedst med Pure Direct-funktionen. Så kommer slideguitaren på Tracy Bonhams country/blues-nummer “This Here’s My Grandpa’s Guitar” legende lækkert og sprødt frem. Matomas remix af Astrid S’ elektroniske hit “2AM” har godt med punch, bare ikke helt så meget som på Yamaha. Sony er lidt tyndere i bassen.

Sony_STR-DN1060_skrå
Foto: Sony

 

annonce

Konklusion

Med STR-DN1060 har Sony taget springet ind i multirum, der betyder, at den kan fungere sammen med andre ligesindede Sony-produkter i ét system. Den gør mange ting godt og lyder fint. Den dundrer ikke så tungt i bassen som de kraftigste, men opleves til gengæld som hurtigere end de fleste.

Det skete, at vi ikke fik lyd på HDMI og måtte tage kablet ud og sætte det i igen. AirPlay var heller ikke altid lige stabilt.

Sony_STR-DN1060_app
App’en SongPal bruges først og fremmest til streaming. Foto: Sony

Fakta
  • Video: 3D og 4K-opskalering (HDMI 2.0/HDCP 2.2)
  • HDMI: 6 ind, 2 ud
  • Lydformater: Dolby TrueHD, DTS-HD MA
  • Effekt: 100 W pr. kanal (6 ohm, 2 kanaler samtidig)
  • Rumkorrektion: Digital Cinema Auto Calibration
  • Netværk: Wi-Fi og Ethernet
  • Streaming: AirPlay, Google Cast, Spotify Connect, DLNA, Bluetooth (LDAC)
  • App-styring: SongPal
  • Phono-indgang: Nej
  • Multikanal pre-out: Nej
Pris: 6199 kr
PlusHøjttalerkalibrering går lynhurtigt, receiveren er generelt nem i brug, og den lyder sejt. SongPal-app’en fungerer fint til musik-streaming.
MinusIndimellem fik vi ikke lyd på HDMI. Løsningen var at hive kablet ud og sætte det i igen. AirPlay fungerede mindre stabil end på de andre receivere. Dolby Atmos og DTS:X mangler.
 data-srcset
Denon har forstået det med overskuelige og smagfulde skærmmenuer. Receiveren er en fornøjelse at bruge og lyder ganske godt.

Denon har virkelig forstået det med brugervenlighed. Deres receiver har nok den mest smagfulde og velordnede skærmmenu af alle i testen, med en overskuelig opstartsmenu, der fører os igennem brugen trin for trin første gang. At den viser tv-billedet i baggrunden af opsætningsmenuen, er smart, og når auto-opsætningen er færdig, kan man lave manuelle finjusteringer i realtid, så man hele tiden kan høre, hvad der sker. Ellers er det også nærmest håbløst at nå i mål!

X2200W har færre stik på bagsiden end de andre. De fleste analoge videoindgange er sløjfet (der er alligevel ikke nogen, der bruger dem!), og der er heller ikke pladespiller-indgang eller multikanals forforstærker-udgang. Man er altså låst til den effekt, som forstærkeren har at byde på, uden mulighed for at opgradere. Det positive er, at bagpanelet er usædvanlig velordnet, hvilket gør tilslutningen nemmere. Og 3D-lyd med Dolby Atmos og DTS:X er på plads.

Musikafspilning sker allernemmest med AirPlay og Spotify Connect eller via Bluetooth. Brug DLNA og en passende app på smartphone eller pc til afspilning af højopløste lydformater.

Denon_AVR-X2200W_bak
Denon har det mest velordnede tilslutningspanel og den bedste skærmmenu. Foto: Denon

 

Lydkvaliteten

Denons receiver lyder meget klart og har et stort, åbent lydbillede. Dialogerne i Interstellar er tydelige, og filmmusikken stor og luftig. Ikke mindst takket være Audyssey MultEQ XT rumkorrektionen, som gør et godt stykke arbejde med at justere klangen i alle højttalerne. Med op til otte målepunkter kan systemet lære akustikken i rummet rigtig godt at kende og give et mere homogent lydbillede til mange siddepladser samtidig.

X2200W fungerer fint til film, men diskanten er måske lige lovlig energisk på musik. Ed Sheerans stemme på balladen “Thinking Out Loud” og den raspende kontrabas på Tracy Bonhams blues-agtige plade Wax & Gold skildres på klareste vis. Men Denon kan opleves som lidt for energisk i diskantområdet i forhold til konkurrenterne. Lydindstillingen Pure Direct lyder bedre, men er ikke så afslappet og finkornet som de bedste i klassen.

annonce

Det er først og fremmest på de ekstreme lydeffekter, vi savner lidt mere ildkraft. Denon flader ud og lyder lidt hårdt i de sejeste actionsekvenser, og det er tydeligt, at den mangler muskelkraft i forhold til Yamaha og Onkyo.

annonce

Denon_AVR-X2200W_skrå
Foto: Denon

 

Konklusion

Denon AVR-X2200W er virkelig en drøm at bruge på grund af sine overskuelige skærmmenuer, og tilslutningspanelet på bagsiden er testens mest velordnede. Den nyeste styrings-app er bedre end før, men med den minimalistiske opbygning kan man ikke få lov til at stille på det hele.

Lydkvaliteten er god med et klart og åbent lydbillede som den største styrke. Der mangler noget opløsning øverst i diskantområdet, hvilket kan gøre sibilanter (s- og sj-lyde) overtydelige, og der mangler lidt kræfter. Men klart godkendt, Denon.

annonce

Denon_AVR-X2200W_app
Fjernbetjenings-app’en er overskuelig, men lige lovlig minimalistisk. Foto: Denon

Fakta
  • Video: 3D og 4K-opskalering (HDMI 2.0/HDCP 2.2)
  • HDMI: 8 ind, 2 ud
  • Lydformater: Dolby TrueHD, DTS-HD MA, Dolby Atmos (5.1.2), DTS:X
  • Effekt: 95 W pr. kanal (8 ohm, 2 kanaler samtidig)
  • Rumkorrektion: Audyssey MultEQ XT
  • Netværk: Wi-Fi og Ethernet
  • Streaming: AirPlay, Spotify Connect, DLNA, Bluetooth
  • App-styring: Denon Remote App
  • Phono-indgang: Nej
  • Multikanal pre-out: Nej
Pris: 5199 kr
PlusBrugervenligheden er i top. Skærmmenuerne er letforståelige, og bagpanelet meget overskueligt. Højopløste musikformater kan streames, og der er både Dolby Atmos og DTS:X.
MinusDer mangler lidt power, og hårde sibilanter kan blive for tydelige. Multikanals forforstærker-udgang er der ikke, så man kan ikke koble mere kraft til.
 data-srcset
Pioneer VSX-930
Receiveren fra Pioneer lyder klokkeklart og har kræfter nok til at udfordre de sejeste.
 data-srcset
Onkyo TX-NR646
Onkyos receiver lyder glimrende til både film og musik. Der mangler bare lige det sidste brugervenlighed.
 data-srcset
Yamaha RX-V779
Med rå baskontrol og i det hele taget skyhøj underholdningsfaktor trækker Yamaha fra de andre og kommer ubesværet først i mål.

    Alternativer til 5 surround-receivere

    (Foto: Producent)

    Disse flagskibs-receivere har kraft og finesse nok til at overgå alt, hvad du har hørt i en biografsal.

    (Foto: Producent)

    Hvis du gyser ved tanken om en stor klods af en surround-receiver med en ormegård af kabler hen over gulvet, har Denon et mere diskret alternativ.

    (Foto: Producent)

    Den mest moderne teknologi og fantastisk lyd. Også fra oven! Her finder du den receiver, du bare MÅ have.

    (Foto: Producent)

    Selv efter mere end 20 år på markedet er biografhøjttalerne fra M&K Sound stadig blandt de bedste i deres klasse.

    (Foto: Producent)

    Disse surround-receivere giver meget sejere lyd, end nogen soundbar kan drømme om.

    (Foto: Producent)

    Pioneer bombarderer os fra alle sider!

    (Foto: Producent)

    Med lækkert design og masser af effekt løfter denne kraftkarl fra Onkyo hjemmebio-lyden til nye højder. Men den er ikke uden fejl.

     data-srcset

    Læg nogle ekstra kroner i en surround-receiver, og du får meget sejere lyd i din hjemmebio.

     data-srcset

    Hvis du ikke har plads til en stor, grim surround-receiver, kan du sagtens få glæde af en tynd model i hjemmebiografen.

     data-srcset

    Surround-receivere med Dolby Atmos og masser af power løfter hjemmebiografen til nye højder.

     data-srcset

    Få funktioner, men kanon lyd og suveræn rumkorrektion – Anthem MRX710 er en vinder.

     data-srcset

    Disse receivere kommer du ikke uden om. Med den nyeste teknologi er de klar til morgendagens formater.