Search
Generic filters

: Acer Predator XB271HU

Rovfugl med røde fødder

Lækker og forholdsvis betalelig spilskærm fra Acer.

Lyd & Billede mener

Lysstærk og højopløst spilskærm med et design, der ser passende barskt ud. Understøtter Nvidia G-Sync.
Billedet er kun næsten lige så lækkert som på testens bedste modeller. Ingen DVI-indgang.
Størrelse: 27”
Paneltype: IPS
Opløsning: 2560 x 1440 (WQHD)
Responstid: 4 ms
Opdateringshastighed: 165 Hz
Aspect ratio: 16:9
Kontrast og lysstyrke: 1000:1 / 350 nit
Højttalere: Ja
G-Sync/FreeSync: Nvidia G-Sync
Tilslutning: HDMI, DisplayPort, USB 3.0-hub (4 stk.)
Mål og vægt: 55,1 x 62,4 x 5,6 cm / 8,0 kg
Web: acer.dk

Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 5.778 kroner kr

Acer har haft succes med deres Predator-serie, der gennem det seneste par år har indeholdt en række produkter med et godt forhold mellem kræfter og pris. Seriens laptops har fået udmærkelser i stortests både i 2016 og i 2017. Serien omfatter dog et komplet udvalg af udstyr – fra tablets til projektorer. Og selvfølgelig skærme.

Predator XB271HU er Acers bud på en forholdsvis betalelig skærm i den hurtige klasse. En 27 tommers monitor med IPS-paneler og WQHD-opløsning (2560 x 1440 punkter). Designmæssigt ligner den de øvrige medlemmer af Predator-serien – med skarpe kanter og knaldrøde dele som kontrast til alt det sorte. De skrævende røde fødder får skærmen til at minde om en fugl.

På bagsiden finder man en DisplayPort og en enkelt HDMI-indgang, hvilket dybest set er alle de skærmindgange, man egentlig har brug for – men heller ikke mere. Fire USB 3.0-porte gør det let at undgå kabelrod fra tastatur og mus.

Det er et klart plus, at XB271HU understøtter Nvidias G-Sync til at forebygge såkaldt screen tearing, hvor skærmbilledet “knækker”, fordi linjerne ikke optegnes lige hurtigt. Et problem, der bliver større i takt med opdateringshastigheden. Og med 144 Hz er vi i racerbilsklassen, hvor kravene til udstyret er høje. G-Sync fungerer udelukkende med grafikprocessorer fra Nvidia, men er alligevel totalt dominerende på spilcomputere.

Hvis du vil lave desktop publishing (eller bare tage et spil Galaxian i MAME arkade-emulatoren), kan Acer-skærmen roteres til højformat. Det er smart, men måske mere anvendeligt på kontorskærme end på lynhurtige gamer-ditto.

Med Counter-Strike: Global Offensive eller Overwatch på computeren går det over stok og sten på 3D-slagmarken. Og de, der troede, at 60 Hz var en acceptabel opdateringshastighed, kan godt tro om igen. Har man først set de glidende detaljer, mens man jagter sine modstandere, er det ikke et spørgsmål om – men hvilken.

Predator XB271HU er en glimrende skærm, som kan det, der kræves af den. Og koster lidt mindre end de dyreste konkurrenter. Og billedet er kun lidt mindre lækkert end de bedste. Man kan dog for de samme penge få AOC-skærmen, der gør det hele endnu hurtigere.

Konklusion

Acer Predator XB271HU er med sin gode opløsning, indbyggede Nvidia G-Sync og tiltalende design en god repræsentant for Predator-serien. Der er omtrent alt det, som man kan forvente til prisen. Og lidt til. Herunder et godt IPS-panel. Vil du have mere, skal du have flere penge op af lommen.

picture1
<
>
(Foto: Producent)
forfatter

John Alex Hvidlykke

Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.
Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    Asus ROG Swift PG279Q - Højopløst lækkeri
    Asus’ topmodel er luksus, men den er pengene værd.
    Acer Predator XB321HK - Stor skærm, stor pris
    Har du udstyret i orden, er Acers rovdyr et naturligt match.
    AOC AGON AG271UG - AOC presser prisen på 4K og G-Sync
    Den koster en anelse mindre end konkurrenterne, men betyder det så også, at den er lidt dårligere?
    Asus ROG Swift PG27AQ - En elegant gamer
    Skærmen fra Asus ligner en kedelig kontormus, men har seriøse bøffer under overfladen.
    Samsung U28H750 - Kan man spille på en TN-skærm?
    Samsungs U28H750 har et knap så livligt billede, men er til gengæld hurtig.
    AOC AGON AG251FZ - Den hurtigste af de hurtige
    AOC’s lynhurtige skærm er næsten dobbelt så kvik som de øvrige.
    BenQ ZOWIE XL2735 - Spil med skyklapper på
    Lir-faktoren er nedtonet på BenQ’s skærm til gamere, der tager spillet alvorligt.
    Samsung C27FG70 - Kom ind i kampen
    Den buede skærm giver en herlig CinemaScope-oplevelse.

    Læs også

    Samsung Galaxy Z Fold 2 er den foldbare smartphone, du altid har ønsket dig.
    Vil du lukke larm og andre lyde ude? Her er de bedste hovedtelefoner til formålet lige nu, til både tykke og tynde tegnebøger.
    Vi har tit spekuleret på, hvornår de første støjreducerende hovedtelefoner i high-end-klassen ville komme. Selvfølgelig er det Bang & Olufsen, der er først ude, og Beoplay H95 giver appetit på mere!
    For mange vil den nyeste iMac være den bedste stationære Mac – trods en ikke uvæsentlig ulempe.
    TAG Heuer Connected er mere end et smart træningsur, det er også et nydeligt armbåndsur.
    JBL melder sig ind i ANC-hovedtelefonernes topklasse med et par hovedtelefoner, der er sjove at lytte til og fjerner støjen effektivt.
    Panasonics topmodel er guf for de virkelig kræsne TV-entusiaster: HZ2000 giver superlækre billeder i ægte studiekvalitet!
    HP Sprocket Select har absolut ingen nytteværdi. Og den mobile fotoprinter leverer faktisk halvdårlige billeder. Alligevel er den ret fantastisk.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    AOC CQ27G2U

    Vejl.pris 2539 kr Buet gaming-skærm til flad pris

    MSi MAG272CQR

    Vejl.pris 3390 kr Biografoplevelse til dine spil

    Alienware M15 R2 (n00awm15r207)

    Vejl.pris 21601 kr Overjordisk smuk Alienware

    Sennheiser GSP 670

    Vejl.pris 2600 kr Sci-fi-stil og hi-fi-lyd
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.