TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: MSI RadiX AXE6600

Suveræn på klos hold

Lynhurtigt trådløst net til gaming-hulen. Men ikke til resten af huset.

Af / 20/11/2023 - 09:00
MSI RadiX AXE6600

Home mener

  • Problemfri opsætning. Fremragende dækning på kort afstand.
  • 6 GHz-signalet kan ikke trænge gennem vægge. I en større bolig er mesh bedre. Wi-Fi 7 er fremtiden.

En internetforbindelse i gigabitklassen er ikke længere noget særsyn. Men det betyder ikke, at du dermed er sikret godt internet. Hvad enten behovet er gaming eller streaming af TV-serier i 4K-kvalitet til alle i husstanden, er en god router en absolut nødvendighed. Og det er ikke den router, der fulgte med dit internetabonnement!

MSI RadiX AXE6600 er et bud på sådan en hurtig router. Bogstaverne AXE står for, at routeren følger Wi-Fi 6-standarden (802.11ax) – og det ekstra E på ”bagsmækken” betyder, at den også opfylder den udvidede Wi-Fi 6E. Det betyder i korthed, at routeren dækker frekvensbåndene 2,4 GHz, 5 GHz og 6 GHz. Tallet 6600 er den maksimale samlede nethastighed for de tre frekvensbånd.

MSI Radix AXE6600 markedsføres som en gaming-router, men kan naturligvis bruges alle steder, hvor der er behov for en hurtig trådløs netforbindelse. Det skal dog være et sted, hvor en 33 cm bred, kulsort og kantet kasse med seks lysende antenner falder naturligt ind i indretningen …

AXE6600 Gaming 1
Routeren glider naturligt ind i indretningen. Hvis du bor sådan her. (Foto: MSI)

Opsætningen foretages via MSI’s smartphone-app og volder ingen særlige kvaler. Når man i app’en har logget sig på routerens netværk, kan man vælge brugernavn og adgangskode (standardnavn og -kode står på en etiket på undersiden af routeren). Man kan selvfølgelig more sig med at sætte filtre, protokoller og viderestilling af porte op. Og tilslutter man en ekstern disk til USB-porten, kan routeren fungere som server.

Men man kan også nøjes med at klikke ”OK”, og lade router-app’en om resten. Og så får man en udmærket opsætning. Det skal MSI have ros for.

Annonce

Livet i overhalingsbanen

Forskellen på Wi-Fi 6E og den ”gamle” Wi-Fi 6 er det tredje frekvensbånd i 6 GHz-området. Takket være den højere frekvens (og mindre trafik, da det endnu kun er relativt få enheder, der understøtter det) er det muligt at overføre data med langt højere hastighed. MSI lover op til 4,8 gigabit i sekundet. Til sammenligning er makshastigheden på 5 GHz-båndet 1,2 gigabit pr. sekund, mens trafikken på det gamle 2,4 GHz-bånd tøffer af sted med ydmyge 574 megabit i sekundet.

Læs også Det nemmeste Wi-Fi 6E-mesh Google Nest Wifi Pro er både billigt og supersimpelt at sætte op. Og hastigheden kan vi ikke klage over.

Hastighederne er vel at mærke under ideelle forhold. Og i takt med frekvensen stiger ikke kun makshastigheden, men også følsomheden overfor forstyrrelser. For at opnå fuld nethastighed på den bærbare computer skal der helst kunne trækkes en direkte sigtelinje mellem den og routerens antenner. Enhver forhindring nedsætter hastigheden. Og er der en solid væg imellem, kan forbindelsen helt forsvinde.

2,4 GHz-signalet er langt mindre skrøbeligt og kan nå ud i selv de fjerneste hjørner af hjemmet, selv om der er indtil flere betonvægge imellem.

Virkelig hurtig tæt på

Målt på kontoret, fire meter i fugleflugtslinje fra routeren, opnåede jeg en downloadhastighed på 873 megabit i sekundet på 6 GHz-båndet. Og den kunne meget sandsynligt have været endnu højere med en hurtigere internetforbindelse end den 1000/1000 fiberforbindelse, jeg råder over. Til sammenligning gav en Google Wifi 7 Pro mesh router 835 megabit i sekundet under samme betingelser.

AXE6600 Streaming 2
RadiX AXE6600 kan opnå høj hastighed – tæt på routeren. (Foto: MSI)

Handlede det alene om at få høj hastighed på computeren, kunne et billigere alternativ til begge dog have været et ethernetkabel.

I køkkenet, der er nabo til kontoret, men med en betonvæg imellem, svingede forbindelseshastigheden på 6 GHz voldsomt (mellem 10 Mb/s og 500 Mb/s!), men over en række målinger opnåede jeg et gennemsnit på 50 Mb/s. Faktisk gav MSI-routerens 5 GHz-kanal bedre forbindelse, nemlig hele 609 Mb/s. Mesh-netværket gav til sammenligning stabile 835 megabit i sekundet. Hvilket ikke er mærkeligt, da der også er en node i køkkenet.

5 GHz rækker længere

Sidste måling fandt sted i lejlighedens fjerneste hjørne, mange meter og rumadskillelser væk. Her var 6 GHz-signalet lige så ringe som i køkkenet – men dog ikke værre: 57 Mb/s. Ved at skifte til 5 GHz-båndet fik jeg en forholdsvis stabil forbindelseshastighed på 127 Mb/s, mens 2,4 GHz-båndet gav en klippestabil, men langsom overførselshastighed på 42 Mb/s. 6 GHz-signalet er altså betydeligt mere påvirkeligt end 5 GHz-signalet.

Mit eget mesh-netværk gav i soveværelset en forbindelseshastighed på 53 Mb/s. Moralen er, at det ikke hjælper at have flere noder, hvis ingen af dem står i nærheden. Og at under lige betingelser vinder den router, der har det største antal synlige antenner.

AXE6600
Under lige betingelser vinder den router, der har det største antal synlige antenner. (Foto: MSI)

Konkurrenter

Den stærkeste konkurrent til den lynhurtige MSI er ikke en anden luksusrouter, men derimod billige mesh-netværk. For samme pris som en MSI RadiX AXE 6600  kan man købe et mesh-netværk med to eller tre enheder. Det kunne for eksempel være det nævnte Google Nest Wifi Pro, der også understøtter Wi-Fi 6E. Og selv om man ikke får helt så høj hastighed under ideelle forhold (det vil sige lige ved siden af routeren), vil et mesh-netværk give en betydeligt jævnere dækning af hele boligen.

Konklusion

MSI RadiX AXE6600 er en router i den tungere ende, der byder på funktioner og en hastighed, der burde tilfredsstille avancerede brugere. Og den holder, hvad den lover. Takket være Wi-Fi 6E kan AXE6600 give dig en nethastighed, der overgår hvad som helst, du kan bestille hos en internetleverandør i dag. Begrænsningen ligger i radiobølgernes natur. Ikke engang seks selvlysende antenner kan få et 6 GHz-signal til at trænge gennem murede vægge. Så de høje hastigheder opnås kun tæt på routeren. Har du et stort hus, eller bare en moderat stor lejlighed i et betonbyggeri, vil et mesh-netværk give bedre dækning i en større del af boligen. Det gør forholdet mellem pris og ydelse lidt kompliceret. Og de første Wi-Fi 7-routere er desuden tilgængelige på markedet i dag.

AXE6600 WFH 2
(Foto: MSI)
Karakter
MSI RadiX AXE6600
Premium
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv