SUPERTILBUD PÅ LYD & BILLEDE. 30% DENNE UGE! SE TILBUDET HER!

LG starter lanceringen af 2020’s 4K og 8K OLED-TV’er

14 nye OLED-TV’er lanceres først i Sydkorea og USA, derefter i Europa.

Udrulningen af årets 8K og 4K OLED-TV’er fra LG begynder denne måned i Sydkorea og USA. Derefter kommer turen til Europa og andre dele af verden.

Der er tale om hele 14 modeller, deriblandt den allerførste 48 tommers 4K OLED-model og en ultratynd 4K GX Gallery-serie (55, 65 og 77 tommer).

Læs også LG lancerer otte 8K-TV’er LG lancerer otte nye TV-modeller med 8K-opløsning i 2020.

4K OLED-serien GX erstatter sidste års fremragende flagskibsserie E9, mens BX er den nye indgangsserie, der erstatter B9. At afløseren til C9 hedder CX, bør derfor ikke komme som nogen overraskelse.

Alle serierne fås i størrelserne 55, 65 og 77 tommer, og for første gang kommer der også en 48-tommer i CX-serien.

65-tommers-versionen af GX Gallery er kun 20 mm tyk og er beregnet til at monteres fladt på væggen og dermed gå i ét med omgivelserne. Det må dog rage noget ud, for i stedet for en separat kontrolboks skal alle kabler sluttes direkte til TV’et.

Modsat Wallpaper-serien, som i år kommer til at hedde WX. Her er der tale om en skærm, der er som limet på væggen, og så er man afhængig af en separat samleboks for at koble det hele til. Endelig vil det sammenrullelige OLED-TV 65RX også komme til salg senere på året.

LG’s største 88 tommers OLED-TV leverede næsten chokerende gode billeder på CES 2020. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

8K-OLED

Hvis du ikke synes, at 4K OLED er nok, så er der også ZX-serien. Her taler vi 8K-opløsning, og den kommer i to størrelser: 77 og 88 tommer. Topmodellerne blandt LCD-TV’erne – Nano95, Nano97 og Nano99, der kommer i 65 og 75 tommer – får også 8K. Alle kan vise 8K med 60 billeder i sekundet.

LG’s nye 48 tommers OLED48CX skal også fungere godt som gaming-skærm. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Kunstig intelligens

Både 4K- og 8K-modellerne får opgraderet ydelse på både lyd og billede med en kraftigere AI-processor, Alpha 9 Gen 3. På 8K-modellerne anvender processoren deep learning-teknologi til at opskalere alle andre opløsninger til 8K. Indholdet analyseres og behandles med firetrins støjreduktion og billede-for-billede skarphedsforbedring.

En nyhed for alle OLED-TV’erne er en opdateringsfrekvens på 120 Hz, hvilket gør TV’erne optimale til sport og gaming.

Vi forventer at kende priserne meget snart.

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Nu er det kun tre uger til, at vi igen kan grine og græde med den charmerende Johanne & co.
    Light Speaker fra svenske Transparent er ikke som andre trådløse højttalere.
    Popprinsessen går i helt nye veje – nu på Disney+.
    Den taiwanske knallert- og motorcykelproducent afslører deres elektriske scooter KYMCO F9 i morgen.
    Undgå fejlkøb i løbet af Black Week – gå efter vores testvindere!
    Fujifilm GFX100 får hele 400 megapixel!
    Risikoen for at blive snydt er større end chancen for at gøre et kup.
    HBO Nordic lancerer snart sin første danske serie.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Sony ZH8 (KD-75ZH8)

    Vejl.pris 61990 kr Laserskarp lyskanon

    LG NANO99 vs. Sony ZH8

    Vejl.pris kr Barberbladsskarp 8K-duel

    Sony KD-48A9

    Vejl.pris 13939 kr Lille, men sejt

    LG OLED48CX vs. Sony KD-48A9

    Vejl.pris kr Superbillede i kompakt format
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.