Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nyt TV på testbænken: TCL 115″ X955 MAX

Der var brug for hjælp til at pakke TV-kassen ud, for at sige det mildt ...

Skrevet af / 09/04/2024 - 15:13
Nyt TV på testbænken: TCL 115″ X955 MAX

Lyd & Billede tester TV’er i mange forskellige størrelser, modeller og mærker i årets løb, men dette er det hidtil største, der har gæstet vores lokaler: Modellen ved navn TCL 115X955 MAX er den seneste topmodel i X955-serien fra TCL.

Læs også Nu i butikkerne: TCL X955-serien Kan en ny 98-tommer i high-end-klassen friste dig?

Tilnavnet “MAX” er velfortjent i dette tilfælde, i hvert fald med hensyn til størrelse og vægt. Om billedkvaliteten også er i top, vil vise sig ved nærmere test!

Det krævede en del kræfter og kalorier at bugsere denne skærm ind i testlokalet. (Foto: Amund S. Hammeren)

Lyd & Billedes Oslo-redaktion har lånt TV’et af Elkjøp Norge, som har taget det ind til en butiksåbning i denne uge. Men først skulle det lige på lynvisit i Lyd & Billedes testlokale. Den eneste betingelse var, at vi (forhåbentlig) formår at levere det tilbage til tiden og i god stand. Vi siger forhåbentlig – for at pakke et TV som dette ud og sammen igen er lidt af en udfordring!

TCL X955 i 98″ og 115″

Tidspunktet for besøget er ikke tilfældigt, eftersom vi allerede har den næststørste model i serien – TCL 98X955 med sine beskedne 98 tommer – på besøg. Dermed var der en gylden mulighed for at teste og sammenligne de to topmodeller side om side. Der findes i øvrigt en mindre version på 85 tommer til folk med begrænset plads.

Vi har allerede masser af erfaring med storskærme fra TCL og andre producenter, men denne 115-tommer er et helt andet bæst på mere end én måde. X955-serien er en mere eksklusiv high-end-modelserie, og de 17 ekstra tommer og tilhørende indmad kræver en væsentligt mere solid konstruktion af både TV og emballage for at holde det hele på plads.

TCL 115X955 MAX, som det hedder, ankommer pakket i en dobbelt papkasse og leveres på en palle med en beskyttende trækasse omkring. Hele leverancen vejer i alt 173 kilo! Så det kræver et par muskuløse kammerater – gerne med masser af crossfit- og styrkeløftserfaring – at få monstrummet i hus.

En styk svedig Audun poserer ved siden af 115-tommeren. (Foto: Amund S. Hammeren)

Tro os, du kan mærke det på kroppen, når du har slæbt et par af disse mastodonter ind i testlokalet. Men så er det ekstra godt at synke ned i Stressless’en bagefter.

TCL 115X955

TCL 115X955 er et MiniLED LCD-TV med 20.000 dimming-zoner, og TCL hævder, at det kan håndtere en lysstyrke på op mod 5.000 nit. Det har Google TV-brugergrænseflade og understøtter populære billed- og lydformater som Dolby Vision og Dolby Atmos. TV’et har også et indbygget 6.2.2-kanals / 240 watt Onkyo-højttalersystem.

TCL-skærmens vitale mål og pris er tidligere beskrevet i denne artikel:

Læs også TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark Men vær forberedt på, at de ekstra tommer er ikke gratis - hverken for din ryg eller din pengepung ...

En fuldstændig test og anmeldelse af TCL-modellerne kommer senere, så hold øje med Lyd & Billede for yderligere opdateringer!

TCL 98″ versus 115″ X955. Test følger … (Foto: Audun Hage)
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er Samsungs nye 2024 TV-modeller: Masser af AI-funktioner

TCL's 163" X11H demonstreret i Kina

Nu kender vi priserne på årets nye OLED-TV fra LG

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

0
Lyd & Billede
Scroll to Top