Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nu kender vi prisen på TCL’s 115-tommer

Men vær forberedt på, at de ekstra tommer er ikke gratis - hverken for din ryg eller din pengepung ...

Skrevet af / 22/03/2024 - 09:00
Nu kender vi prisen på TCL’s 115-tommer

Vi har allerede skrevet om TCL’s nye modeller i X955-serien, 85X955 og 98X955, som netop er landet i butikkerne her i marts. Men der er også en storebror til disse to – TCL 115X955 på gigantiske 115 tommer! Ifølge TCL kan den forventes i Europa og Skandinavien i maj, og nu ved vi mere om prisen.

Læs også Nu i butikkerne: TCL X955-serien Kan en ny 98-tommer i high-end-klassen friste dig?

TCL 115X955: Kolossalt TV til hjemmebiografen

Den nye topmodel fra TCL bruger et avanceret 144 Hz LCD-billedpanel med MiniLED-bagbelysning og local dimming. TCL-skærmen retter sig til dem, der vil have en virkelig stor skærm til hjemmebiograf, sport og anden TV-underholdning samt gaming. Den understøtter op til 144 Hz opdateringsfrekvens for at kunne håndtere de heftigste PC-spil.

(Foto: TCL)

Den største forskel mellem denne og mere prisvenlige TCL-modeller ligger i bagbelysningen. Skærmen er tæt pakket med lysdioder på indersiden, opdelt i mere end 20.000 dimming-zoner.

Skærmen skal også være i stand til at præstere en lysstyrke på hele 5.000 nit, hvilket bør gøre den velegnet til sport, spil og ikke mindst film med blændende HDR-effekter.

TCL 115X955 har Google TV-brugergrænseflade og understøtter populære billed- og lydformater som Dolby Vision og Dolby Atmos. Det har også et 6.2.2-kanalers / 240 watt højttalersystem fra Onkyo indbygget.

(Foto: TCL)
Læs også Er denne skærm stor nok? Det er ikke kun danskere, der elsker store fjernsyn.

Massiv konstruktion

115X955 kan stå på de medfølgende fødder eller monteres på væggen. For at lette installationen er TCL-skærmen udstyret med kraftige bærehåndtag, som bruges til at bugsere den på plads. Og det får du brug for, for alene skærmen måler 2,5 x 1,4 meter og vejer 93 kilo!

Så vil du have dette kolossale TV i hus, skal du nok alliere dig med minimum to stærke kammerater.

Det er den slags situationer, hvor man måske fortryder, at man ikke valgte en kompakt og lækker hjemmebioprojektor i stedet, men det er spørgsmålet, om billedoplevelsen bliver lige så fed som med denne TV-skærm.

Læs også Mere storskærms-galskab fra TCL Først 98" og nu 115"... hvad skal det dog ende med?

TCL 115X955 – pris og tilgængelighed

TCL er blevet kendt for sine prisvenlige storskærme, men topmodellen X955 stiller i en helt anden klasse. Dette er producentens hidtil største og mest avancerede LCD-TV, og det kan mærkes på prisforskellen.

Model Vejl. pris 
TCL 85X955 59.999 kr.
TCL 98X955 99.999 kr.
TCL 115X955 199.999 kr.

Lyd & Billede har indhentet de officielle vejledende priser fra Elgiganten, og som man kan se på listen, er der er et gevaldigt prishop fra 98″- til 110″-modellerne. Men det bør ikke komme som en stor overraskelse, når man tænker på de betydeligt højere bygge- og forsendelsesomkostninger.

Spørgsmålet er så, om TCL 115X955 er prisforskellen værd? Vi håber at kunne teste både 98- og 115-tommers modellerne på et tidspunkt, hvis vi overhovedet kan få kasserne ind ad døren …

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er Samsungs nye 2024 TV-modeller: Masser af AI-funktioner

TCL's 163" X11H demonstreret i Kina

Nu kender vi priserne på årets nye OLED-TV fra LG

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

0
Lyd & Billede
Scroll to Top