Hvordan reagerer din hjerne på Pink Floyds “The Great Gig in the Sky”, når den er mixet i Dolby Atmos surround sound? We’re about to find out…
I år er det 50 år siden, Pink Floyd udgav albummet Dark Side of the Moon, og i den anledning gennemfører Dolby et lille eksperiment – på vores hjerner! 100 deltagere er inviteret til London for at lytte til Dolby Atmos-mixet af sangen The Great Gig in the Sky, oprindeligt skrevet af keyboardspilleren Richard Wright.
Scanning af din hjerneaktivitet, mens du lytter
Ved hjælp af EEG-teknologi fra neuroteknologifirmaet Emotiv Inc. vil de opfange neural aktivitet og give et øjebliksbillede af, hvordan vores sind reagerer på sangen. Optagelsen af hjernen vil tage cirka en halv time at gennemføre, og den samlede hjerneaktivitet fra de 100 deltagere vil derefter blive brugt til en visualiseret, storstilet produktion, der vises offentligt ved ‘Brainstorms’-begivenheden senere på året.
Sådan deltager du
De, der er interesserede i at deltage, kan tilmelde sig ved at besøge The Brainstorms Projects hjemmeside. 100 udvalgte kandidater vil blive bedt om at deltage en dag mellem 2.-6. oktober. Der står ikke noget om, hvorvidt rejsen er inkluderet, så du skal nok være forberedt på at betale for dine egne flybilletter. Bonussen er, at du kommer til at besøge Dolbys hovedkvarter i Soho, London.

Hver deltager vil modtage en sammenfattende rapport og en visualisering af deres egen unikke hjernerespons som kunst, produceret af The Brainstorms Project. Arrangørerne Dolby og Pollen understreger, at alle data vil blive anonymiseret og udelukkende brugt til The Brainstorms Project med deltagernes underskrevne samtykke.
“Brainstorms: The Great Gig in the Sky” vil blive præsenteret og åbnet for offentligheden et sted i London senere på året. Vi forventer at høre mere fra Dolby med tiden – vi får se, om dette hjerneeksperiment resulterer i mere lydhovedpine i fremtiden!