Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

IFA 2023: Dolby og TCL lancerer ny Dolby Atmos-innovation

Dolby Atmos FlexConnect kommer i TCL's TV-modeller i 2024 - men hvad er det?

Af / 28/08/2023 - 18:07
IFA 2023: Dolby og TCL lancerer ny Dolby Atmos-innovation

IFA-messen i Berlin løber af stablen senere på ugen, men Dolby har netop tyvstartet showet med lidt af en nyhed: Dolby Atmos FlexConnect er deres seneste innovation inden for omsluttende lyd, som kommer i udvalgte TCL TV-modeller fra næste år.

Læs også Mere Atmos-lyd fra Dolby Dolby tog os med til London og Abbey Road for at høre, hvad fremtiden har at byde på af spændende lydoplevelser til hjemmebio, hovedtelefoner - og ikke mindst bil!

Dolby Atmos FlexConnect – hvad er det?

Dolby Atmos er et tredimensionelt lydformat, som vil være velkendt for hjemmebiofans. FlexConnect er en ny funktion, som ifølge Dolby vil gøre det lettere at parre TV’ets eget lydsystem med separate trådløse højttalere, så du opnår en bedre Dolby Atmos-lydoplevelse hjemme i stuen.

I praksis betyder det, at når du kobler et par kompatible højttalere til dit TV, vil FlexConnect bruge skærmens indbyggede mikrofoner til at optimere lyden på en intelligent måde, både når det gælder forskellige rum og højttalerplaceringer.

Denne form for rumkorrektion og højttalerkalibrering er ikke ny og revolutionerende i sig selv, men det er en teknologi, vi forbinder med avancerede soundbars – og som nu flyttes ind i TV’et.

Dolby hævder også, at deres teknologi – kaldet Dolby Acoustic Mapping – er særligt god til at korrigere for forskellige rum og placeringer, selv når højttalerne ikke er placeret optimalt og symmetrisk “efter bogen”.

Annonce

Dolby har jo en masse viden om det oprindelige lydsignal (bl.a. gennem metadata), så det bliver spændende at høre, hvor godt det fungerer i praksis.

“Forbrugerne skal ikke være nødt til at flytte rundt på møblerne for at opleve bedre lyd, det skal være lyden, der tilpasser sig dem,” siger John Couling, Senior Vice President Entertainment, Dolby Laboratories:

Dolby Atmos FlexConnect er en helt ny kategori af oplevelser, der giver forbrugerne frihed og fleksibilitet til at vælge, hvordan de vil arrangere deres enheder, og hvor de samtidig får en fantastisk Dolby Atmos-oplevelse.”

Først til TCL TV-modeller

Dolby annoncerer nyheden i samarbejde med TCL, som er den første producent, der tager teknologien i brug på en kommende serie af TV-modeller. TCL vil desuden benytte lejligheden til at lancere en ny serie trådløse højttalere, der er skræddersyet til formålet.

Men som Lyd & Billede forstår det, vil du også kunne mikse og matche TV og højttalere fra forskellige producenter, så længe de alle understøtter Dolby Atmos FlexConnect.

“Vi er meget stolte over at tage et stort skridt ind i fremtidens surround sound gennem vores seneste partnerskab med Dolby. At levere fantastiske oplevelser til vores kunder er det vigtigste for os,” siger Frédéric Langin, Chief Commercial Officer, TCL Europe:

Med Dolby Atmos FlexConnect kan brugerne få adgang til utrolig og opslugende lyd, uanset hvordan de placerer deres lydenheder. Vi kan ikke vente med at introducere verden for denne nye skræddersyede lydoplevelse med vores kommende sortiment af TV’er og trådløst højttalertilbehør.”

Dolby Atmos FlexConnect bliver tilgængelig på TCL’s TV-modeller med MediaTeks Pentonic-chipsæt fra 2024.

Dolby og TCL vil demonstrere teknologien på IFA 2023 i Berlin fra den 1. september. Lyd & Billede er på pletten, så stay tuned!

Læs også Ny 98-tommer fra TCL - endnu billigere end før Storskærmsvanviddet stopper ikke: En ny og billigere 98"-model forventes snart at ramme butikshylderne.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Samsungs nye TV-funktion bruger generativ AI

Moderne kunst til The Frame

Prisrekord for et 100-tommer TV?

Philips fejrer 20 år med Ambilight og lancerer nyt flagskibs-TV

Ku' det friste med et "gennemsigtigt" OLED-TV?

Sony tager affære efter klager

I ramme alvor?

Store visioner fra Hisense

Samsung viser årets TV- og projektornyheder på IFA

Tjek hvad TCL trak op af hatten på IFA-messen

OLED-TV fra Hisense

TCL lancerer nyt storskærms-TV i Norden