TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Guide

TV til Vinter-OL

Trænger du til et nyt TV til vinterlegene i Beijing? Her er vores bedste anbefalinger.

Af / 01/02/2022 - 12:18
TV til Vinter-OL

Vinter-OL i Beijing løber snart af stablen, og selv om omikronsmitten stikker en kæp i hjulet for nogle af atleterne, kan vi se frem til to uger med vintersport på højt niveau!

For mange er De Olympiske Lege synonymt med TV-hygge fra morgen til aften, og mange benytter lejligheden til at købe en ny flimmerkasse. Det kan være alt fra en ny storskærm i stuen til et ekstra TV i køkkenet eller kontoret – så man kan følge med i, hvordan det går i skiskydning.

Vinter-OL er en overdådig, direktesendt TV-seance. Dele af legene i Beijing bliver endda filmet i 8K-opløsning for at kunne vises på offentlige storskærme. Udsendelserne herhjemme bliver nok ikke helt så skarpe, men vi kan stadig forvente billeder af høj kvalitet. Derfor er det måske tid til at anskaffe sig et nyt TV!

OBS: Udsendelserne fra OL i Beijing kører på DR TV, men kan også ses live på streaming-tjenesten Discovery+.

beijing 2022 cta

De bedste TV’er til vintersport

Så hvad kendetegner egentlig et godt sports-TV? Jo, det skal være stort nok, så alle i sofaen kan få en god oplevelse. Hvis du kun leder efter et sekundært TV til et mindre rum, er størrelsen ikke så afgørende.

For at kunne se vinterlegene i al deres pragt er det vigtigt, at TV’et har tilstrækkelig lysstyrke og kontrast, og ikke mindst at lyset er jævnt fordelt – så man kan se TV, når det er lyst, og stadig få alle nuancerne i det snedækkede landskab med. Af samme grund bør skærmen heller ikke være for blank.

Jævne og glatte bevægelser er et andet vigtigt aspekt. Hurtige kamerapanoreringer kan forårsage hakkende billedgengivelse, og dyrere TV har ofte bedre videoprocessorer, der kompenserer for dette.

Og hvad med lyden? Jo, hvis man vil høre kommentatorstemmerne ordentligt, er det selvfølgelig en fordel med stærk og klar lyd. Ikke mindst hvis man vil have fuldt udbytte af åbningsceremonien. Men lyden er måske ikke lige så kritisk her, som den er til film og TV-serier med surround-lydspor. De fleste TV’er har under alle omstændigheder brug for hjælp fra en soundbar for at få ordentlig knald på lydgengivelsen.

Anbefalede TV’er til OL

Lyd & Billede tester mange TV’er i årets løb, men kun de bedste ender på podiet. Nedenfor har vi samlet nogle anbefalede modeller i tre forskellige prisklasser. Fællesnævneren for dem er, at de har scoret højt i tests i løbet af året og har kvaliteter, der gør dem ekstra velegnede til sport.

Et godt TV er guld værd, når man vil have det fulde udbytte af vinterlegene. Så er der kun tilbage at finde kaffekanden, kagedåsen og flaget frem, så er OL-fejringen i kassen. God fornøjelse, og må det bedste TV vinde!

Til den prisbevidste OL-tilskuer:
TCL QLED850 scaled 1
TCL QLED850. (Foto: TCL)

TCL QLED850

Meget TV for pengene

Hvis du leder efter et nøgternt og prisgunstigt TV, er TCL QLED850 et godt valg. Dette Android-TV er nemt at bruge, byder på god lysstyrke og kontrast, og udmærker sig også med flot lydgengivelse. Det fås i skærmstørrelser fra 55 til 75 tommer.

Læs hele testen af TCL QLED850

 

Sony Bravia X90J
Sony Bravia X90J. (Foto: Sony)

Sony Bravia X90J

Glimrende til sport og spil

Denne LCD-skærm fra Sony har både glimrende billedprocessering og rigelig kontrast og lysstyrke, som hjælper den til at levere flot ydelse til både sport og anden underholdning. Det er også et velegnet TV til spil. Plus for hurtigt og letanvendelig Android TV. Fås i skærmstørrelser fra 50 til 75 tommer.

Læs hele testen af Sony Bravia X90J

 

Philips 8506 EU 360 RGB PNG
Philips PUS8506. (Foto: Philips)

Philips PUS8506

Farverig billedoplevelse

Er du glad for farver? Philips PUS8506 – også kendt som “The One” – leverer flot billedkvalitet med fremragende kontrast, og det farverige Ambilight-lys er med til at løfte oplevelsen. Denne modelserie er tilgængelig i en lang række skærmstørrelser, fra 43 og helt op til 75 tommer.

Læs hele testen af Philips PUS8506

 

Når du er mere kræsen med billedkvaliteten:

Philips OLED806

Philips OLED806/856

OLED-TV med X-factor

Hvis du vil tage et trin op på Philips-stigen, ligger OLED856 lige til højrebenet. Kombinationen af OLED og Ambilight giver en medrivende og kontrastrig billedoplevelse – ikke mindst til sport. Fås i både 55, 65 og 77 tommer!

Læs hele testen af Philips OLED856

 

Panasonic JZ1000 Gears 5 gameplay scaled 1
Panasonic JZ1000. (Foto: Panasonic)

Panasonic JZ1000

Glimrende allround-OLED

Panasonic JZ1000 har en flot og kontrastrig billedkvalitet, der egner sig lige så godt til sport som til filmkiggeri og spil. Det er tilgængeligt i 48, 55 og 65 tommer, og prisudviklingen har været gunstig den sidste tid.

Læs hele testen af Panasonic JZ1000

Samsung QN85A 2 e1643553100300
Samsung QN85A. (Foto: Samsung)

Samsung QN85A

Masser af lys og kontrast

QN85A er Samsungs billigste model med Mini-LED-bagbelysning. Med heftig lysstyrke, fremragende kontrast og jævne bevægelser fungerer Samsung QN85A glimrende til både sport og anden underholdning. Fås i en lang række skærmstørrelser, fra 55 og helt op til 85 tommer.

Læs hele testen af Samsung QN85A

 

LG OLED C1
LG OLED C1. (Foto: LG)

LG OLED C1

En favorit – også til gaming

LG OLED C1 serverer sport og anden underholdning med glimrende kontrast og dybdefølelse. Det bælgmørke sortniveau gør, at det også egner sig glimrende til at se film om aftenen.

Læs hele testen af LG OLED C1

 

Til dig der vil gå hele vejen …
QNED99 large01 e1636493513109
QNED99 er LG’s flagskibsmodel blandt LCD/Mini-LED-TV’er i 2021. (Foto: LG)

LG QNED99

8K-TV med falkeblik

Hvis du vil tage trinet op til et fuldblods 8K-TV, er LG QNED99 et af de bedre køb, vi kender til. Denne 8K-skærm os griber og trækker os ind i handlingen!

Læs hele testen af LG QNED99

65 A90J blk blk edge2edge cw scaled 1
Sony Bravia XR A90J. (Foto: Sony)

Sony Bravia XR-A90J

Råstærkt OLED-TV

Dette TV har imponeret os med en enestående billedkvalitet, selv for OLED. Topmodellen fra Sony serverer fornem og kontrastrig billedkvalitet med lysstyrke i top plus glimrende lyd fra de skjulte højttalere. Ud over 55 og 65 tommer fås det også i 83 tommers skærmstørrelse, som har haft en favorabel prisudvikling på det seneste. Anbefales til de ekstra kræsne!

Læs hele testen af Sony Bravia XR-A90J

 

Unbox and Discover PR DL5
Samsung QN900A. (Foto: Samsung)

Samsung QN900A

En visuel nydelse

Samsungs flagskibs-TV QN900A fik i 2021 en vigtig opgradering på billedfronten i form af den præcise og kontrastrige Mini-LED-bagbelysning. Læg hertil muligheden for at se indhold med barberbladsskarp 8K-opløsning, og vi har et TV, der ser imponerende ud, uanset om det er tændt eller slukket. Det fås i skærmstørrelserne 65, 75 og 85 tommer, og er helt klart blandt de lækreste storskærme, man kan købe lige nu.

Læs hele testen af Samsung QN900A

 

Læs også Hvor stort skal TV’et være? Den definitive guide til skærmstørrelser.

 

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Er Netflix-teksterne for lyse? Sådan fikser du problemet

Black Week? Køb ikke nyt TV, før du har læst dette

Sådan vælger du det rigtige Samsung-TV