TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Guide

Sådan vælger du den rigtige TV-størrelse

Den definitive guide til skærmstørrelser.

Af / Opdateret: 05/04/2023 - 19:00 // Først publiceret: 28.01.22
Sådan vælger du den rigtige TV-størrelse

Hvor stort skal TV’et være? Kan det blive for lille, og kan det blive for stort? Hvilken skærmstørrelse er ideel til dit behov og anvendelsesområde? Disse og andre spørgsmål relateret til TV-størrelser vil vi forsøge at besvare i denne guide!

Skærmstørrelsen er et af de første og vigtigste valg, du skal træffe, når du køber et nyt TV. Det påvirker både prisen, pladsbehovet, og ikke mindst hvilken billedoplevelse du kan forvente.

Der er mange retningslinjer, “kalkulatorer” og anbefalinger, der skal hjælpe med at vælge den rigtige TV-størrelse. Men i sidste ende skal du selv træffe valget ud fra dine egne præferencer, hvor meget plads du har, og ikke mindst dit budget!

Her har vi samlet nogle tips, som kan hjælpe dig godt på vej.

Samsung QLED 85 inch vs 65 inch
STOR FORSKEL: Nutidens TV’er kommer i en lang række skærmstørrelser. Her kan du se forskellen på 85 og 65 tommer. (Foto: Audun Hage)

Hvordan måler man skærmstørrelsen?

Skærmstørrelsen måles diagonalt fra hjørne til hjørne på din TV-skærm og opgives normalt i tommer (rundet op til nærmeste hele tomme).

Tag gerne målestokken frem og tjek, hvor stort dit nuværende TV er. Husk at måle skærmen fra indersiden af rammen, ikke yderkanten. Det er den faktiske billedstørrelse, vi er ude efter.

TV diagonal size e1643360612634

Hvilke skærmstørrelser er tilgængelige?

Nutidens TV-modeller kommer i en lang række størrelser, helt op til 100 tommer for de største og dyreste udgaver. Men man finder det største udvalg mellem 32 og 85 tommer.

Læs også Du har brug for 75 tommer (eller mere!) Usikker på, hvor stort TV’et skal være? Vær ikke en forsigtigper, er vores råd! Her er syv gode grunde til at tænke STORT, næste gang du skal købe TV.

I dag er 55-65 tommer blandt de mest populære skærmstørrelser. Men den gennemsnitlige størrelse stiger konstant; det viser friske salgstal fra elektronikindustrien. Det skyldes ikke mindst, at de større TV (75-98 tommer) er begyndt at falde i pris.

LG OLED C1 sizes

Hvilke skærmopløsninger er almindelige?

De fleste TV’er, der sælges i dag, har enten 4K-opløsning (3840 x 2160) eller 8K-opløsning (7680 x 4320), som giver barberbladsskarpe billeder. Det betyder, at du trygt kan vælge en stor skærm og sidde tæt på TV’et uden at se nogen antydning af pixels eller gittermønster.

derfor trenger vi 8K

Hvordan vælger man den rigtige TV-størrelse?

Hovedreglen er, at skærmstørrelsen skal bestemmes ud fra siddeafstanden – altså afstanden mellem TV’et og sofahjørnet. Jo længere væk du sidder, jo større skal TV’et være for at give en optimal seeroplevelse. Det hænger sammen med den anbefalede betragtningsvinkel, altså hvor meget af synsfeltet TV’et skal fylde.

Hvis skærmen er for stor, og man sidder for tæt på, kan man let blive træt i øjnene, og det bliver svært at få alle detaljer i handlingen med. Men skærmen kan også være for lille i forhold til afstanden, og så får man ikke den fordybende oplevelse, som filminstruktørerne og TV-producenterne havde forestillet sig.

SMPTE og THX er to anerkendte organer inden for biograf-, film- og TV-produktion. Deres anbefalinger gælder primært biografer, men kan også give os et fingerpeg om, hvad der er ideelt til hjemmebrug.

Ifølge SMPTE skal TV’et være stort nok til at dække minimum 30 grader af vores synsfelt. THX går imidlertid endnu længere og anbefaler 40 grader for den bedst mulige filmoplevelse.

Ud fra det kan vi beregne anbefalede TV-størrelser for en given afstand. Og den kan være langt større, end du troede på forhånd!

fov compare kopi
 
1. Hvor langt sidder du fra TV’et?

For at finde den rigtige TV-størrelse til netop dit rum er det vigtigt at vide, præcis hvilken betragtningsafstand du har. Så tag gerne målebåndet eller laseren frem og mål afstanden fra sofaen til der, hvor TV’et skal stå eller hænge!

Husk: Når TV’et hænger på væggen, kommer det 20-30 cm længere væk fra sofaen, end hvis det står på et møbel eller en stander.

tv screen

2. Anbefalede TV-størrelser i forhold til afstand

Når du kender sidde-/betragtningsafstanden, er det nemmere at finde den rigtige TV-størrelse. I nedenstående tabel kan du se de angivne siddeafstande i henhold til THX’s og SMPTE’s standarder.

Skærmstørrelse Betragtningsafstand, hjemmebiograf (THX 40°) Betragtningsafstand, varieret brug (SMPTE 30°)
32″ 1,0 m 1,5 m
43″ 1,3 m 1,8 m
50″ 1,5 m 2,1 m
55″ 1,7 m 2,3 m
60″ 1,8 m 2,5 m
65″ 2,0 m 2,7 m
70″ 2,1 m 2,9 m
75″ 2,3 m 3,1 m
80″ 2,4 m 3,3 m
85″ 2,6 m 3,5 m
98″ 3,0 m 4,0 m
110″ 3,4 m 4,5 m

Bemærk, at THX anbefaler en væsentlig større skærm for at opnå “biograffølelse” ved en given afstand. Mens SMPTE mener, at en 50 tommers skærm på en afstand af omkring 2,1 meter er nok, giver THX os en skærmstørrelse på hele 70 tommer!

Med andre ord: Brugsområdet er nøglen her, og et sekundært TV til køkkenet eller soveværelset behøver ikke at være lige så stort som hjemmebioskærmen i kælderstuen. Men hvis film og TV-serier/underholdning er i fokus, kan du roligt vælge et større TV.

Har du spørgsmål eller egne erfaringer at dele om TV-størrelser? Giv os gerne en tilbagemelding i kommentarfeltet nedenfor!

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Er Netflix-teksterne for lyse? Sådan fikser du problemet

Black Week? Køb ikke nyt TV, før du har læst dette

Sådan vælger du det rigtige Samsung-TV