Microsoft har nu i flere år høstet roser for deres Surface Pro-serie og med god grund. Fjerde generation er en fornøjelse at arbejde med og stinker langt væk af kvalitet med en skærm, der både er skarp og lysstærk.
Der følger ikke noget tastatur med i standardpakken, hvilket er lidt ærgerligt. Et tilkøb giver et tastatur med et godt klik samt en god trackpad. Skriver man meget, kan højden på tasterne dog være en ulempe. Den ringe højde betyder til gengæld, at tastaturet og dermed den samlede maskine ikke vejer særlig meget, hvorfor Surface Pro 4 er særdeles transportabel.
Alt efter hvilket tastatur man vælger, kan man få en lille fingeraftryksscanner med, hvilket kan være ret smart. Bagstøtten er nem at justere og virker særdeles solid. Det her er et stykke vellykket ingeniørkunst.
God til kunstmaleren
Den medfølgende Surface Pen ligger godt i hånden og kan med fordel bruges til at navigere rundt i Windows. Der hvor den rigtig brillerer, er dog i skrive- og tegneprogrammer, hvor der ikke er alt for meget forsinkelse, fra man trykker, til der ses en reaktion på skærmen.
Pennen bruger et almindeligt AAA-batteri og kan som en lækker detalje fæstnes på siden af skærmen. Det er virkelig godt tænkt og sikrer, at den ikke helt så let bliver væk, hvilket ellers kan være et problem med digitale penne.
Magnetismen findes også i den medfølgende strømforsyning, der – ligesom vi kender det fra Apples MacBook Pro-serie – suger sig fast på siden af maskinen. Denne detalje er guld værd, hvis man er typen, der har det med at snuble over strømkablerne.
Glimrende tablet
Til trods for at Surface Pro 4 er et hybridprodukt og faktisk har kræfter som en almindelig laptop, er det tydeligt, at den først og fremmest er designet som tablet. Af samme årsag klarer den sig aldeles glimrende som netop det og er behagelig at sidde med og god at arbejde på i tablet-mode.
Ved almindeligt let brug er den aldeles lydløs. Først når man presser den lidt mere, høres blæserne. De indbyggede højtalere er ikke de bedste, vi har hørt, men dog alligevel ganske gode.
Konklusion
Microsofts 2-i-1-maskine er en dyr løsning, hvis du vil have en processor, der matcher de øvrige i feltet. Oveni skal du lægge prisen af det nye Surface-tastatur, der desværre ikke følger med som standard. Til Microsofts forsvar skal det dog siges, at der er tale om et gennemført kvalitetsprodukt.
Den medfølgende pen reagerer hurtigt og er en fornøjelse at både skrive og tegne med på en skærm, der er skarp såvel som lysstærk. Er man typen, der skriver meget, bør man dog supplere med et rigtigt eksternt tastatur.
Home mener
Det her er virkelig et kvalitetsprodukt! Skærmen er skarp og lækker, og den medfølgende pen er præcis nok til både tekst og tegning. Tastaturet følger ikke med i prisen og koster alene ca. 1.000 kroner. Blæserne larmer lidt rigeligt under pres, og batteriet dør alt for hurtigt.
Vejl. pris 12745 kr
Specifikationer
Processor: 2,2 GHz Intel Core i7 (6. gen.) 6650U
Skærm: 12,3", 2736 x 1824
Hukommelse: 8 GB ram
Lager: 256 GB SSD
Grafik: Intel Iris Graphics
Styresystem: Windows 10 Pro, 64 bit
Kamera: 8 MP (bag), 5 MP (front)
Mikrofon/hovedtelefoner ud, Wi-Fi (802.11n/ac), Bluetooth, USB 3.0, Mini DisplayPort, SD-kortlæser, Surface Pen
Batteri: Op til 9 timer
Mål og vægt: 29,21 x 20,142 x 0,845 cm / 786 g
Benchmarks
Geekbench 4
CPU Benchmark: 4.018 (single-core), 7.749 (multi-core)
Compute Benchmark: 26.587
Cinebench R15
OpenGL: 62,23 fps
CPU: 337 cb
Basemark 3.0: 259,18 (Edge)
PCMark 8 Home Conventional 3.0: 2.735
Peacekeeper: 3:20 timer
Også i denne test:
Fem gange to-i-én
ASUS ZenBook Flip UX360UA
Kraftkarl med tablet-funktionalitet
Skæringen fra ASUS er både smuk og hurtig og kan spille højt.
Acer Switch Alpha 12
Billig, men god kopi
Acer går Microsoft i bedene og slipper ganske godt fra det.
Lenovo Yoga 900s
Møglækker hybrid
Lenovo har forstået at lave en tynd og lækker hybrid, der kører langt på literen.
HP Elite x2 1012 G1
Robust business-blærbar
HP’s arbejdshest holder strøm længe og klarer sågar en tur på gulvet.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr