B&O Play overraskede med deres støjreducerende high-end-hovedtelefoner H9, som med lækkert design og god lyd fik ros af medier over hele verden. B&O Play hævder, at designet, lyden og støjreduktionen er bedre i H9i end i H9. Den største forskel er selve ørekopperne, som er blevet en anelse mindre, både i diameter og tykkelse. Det indbyggede batteri ligger nu under skallen på venstre ørekop og oplades med USB-C.
Blandt de usynlige forskelle er en “transparency mode”, længere spilletid, en nærhedssensor og bedre trådløs rækkevidde. Af disse forskelle er det den forlængede batterilevetid og nærhedssensoren, der betyder mest. Ideen med sidstnævnte er, at H9i selv skal pause musikken, når man tager dem af, men jeg oplevede flere gange, at de tog fejl og tændte og slukkede af sig selv. Funktionen kan slås fra, men burde nok ikke have været så sensitiv.
Mange Beoplay-brugere har været irriteret over touch-funktionerne. Heldigvis har også de fået en overhaling og virker nu langt mere præcise. Ørekoppen reagerer prompte, når man vil pause musikken eller skrue op og ned for lyden.
På H9 reagerede de ikke altid lige hurtigt, hvilket nogle gange betød, at man kom til at tappe to gange. Det aktiverer opkaldsfunktionen, hvor din telefon ringer det senest benyttede nummer op. Heldigvis har B&O Play fjernet denne funktion på H9i. Det skal de have tak for!
Jeg roste H9 for at have en bred og luftig lyd med god bund. Bas og bund er dér, hvor der er den største forskel at spore. I H9 er den tung og dominerende, i H9i er bassen strammet op og trukket lidt tilbage. Det giver plads til, at de højere toner kan skinne mere.
Det overordnede indtryk er fremragende, og jeg må indrømme, at jeg klart foretrækker den lysere lyd med mere kontrolleret bas. Beoplay H9i har også fået mere effektiv støjreduktion. Men i forhold til Bose og Sony må B&O stadig nøjes med en tredjeplads.
Konklusion
Beoplay H9i kunne godt ligne en simpel opdatering af H9, men er heldigvis mere end det. Lyden er strammet gevaldigt op, der er kommet længere batterilevetid, tilføjet og fjernet funktioner samt justeret på den berøringsfølsomme styring. Resultatet er mere fuldendte hovedtelefoner, hvor især den lysere lyd med strammere bas og højt til loftet imponerer.
Desværre er prisen stadig ret høj, så hvis du finder den gamle model på tilbud, må du lade dine egne ører afgøre sagen. Vi er dog ikke i tvivl. H9i er bedre!
Også i denne test:
Læs videre med LB+
Efterårs tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i en måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer