Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Gruppetest: Pioneer SE-MS9BN

Vellydende og behagelige

S9 Wireless er en omfattende opgradering af S7 og har endelig fået støjreduktion.

Skrevet af / 12/03/2019 - 14:04
Pioneer SE-MS9BN
Jonas Ekelund

Da vi testede Pioneer SE-MS7BT, kunne vi godt lide lyden, men savnede støjreduktion. Nu er vores bønner blevet hørt med SE-MS9BN – eller S9 Wireless NC, som de også kaldes – der har fået netop dét. De har også fået understøttelse af aptX HD og meget bedre batterilevetid, hvilket vi også kommenterede. Endelig får man nu en opbevaringspose med, så prisforskellen er berettiget. Der medfølger dog ikke med nogen flyadapter.

Men vi må sige, at vi foretrak udseendet på MS7BT, især den stilige læderfarvede variant. Den guldfarvede variant er dog pænere end den helt sorte.

Konstruktionen virker pålidelig med metalbøjler og meget solide ørekopper. At de ikke kan foldes sammen, bidrager til dette, men gør dem også mere pladskrævende i bagagen. Med deres massive polstring og bløde ørepuder sidder de imidlertid meget behageligt, selv ved længere tids lytning.

På den ene ørekop er der hele fem knapper til at styre afspilning og støjreduktion, hvilket gør det lidt svært at finde den rigtige uden at tage dem af. En af dem styrer stemmeassistent Google Assistant, endnu en nyhed i forhold til S9 Wireless. Integrationen er så dyb, at det er endda er assistenten, der opdaterer hovedtelefonernes software. Støjreduktion, basforstærkning og equalizer kan også styres med den nye Pioneer Headphones-app til mobilen.

S9 Wireless lyder lige så godt som S7 og fungerer godt med de fleste slags musik. Akustiske stykker har en herlig klarhed, og på klassisk er der en god rumfølelse. Samtidig er bassen hurtig og præcis, hvilket passer godt til elektroniske rytmer. Ved længere tids lytning på høj volumen kan diskanten dog virke lidt trættende.

Støjreduktionen er bedre end på f.eks. Marshall, men når ikke helt til tops. Til gengæld påvirker den næsten ikke lydkvaliteten.

Konklusion

Pioneer S9 Wireless sidder meget behageligt på hovedet og virker velbyggede. De kan dog ikke foldes sammen, hvilket betyder, at de fylder i bagagen. Knapperne er lidt bøvlede, men alt kan også styres fra app’en.

I forhold til den gamle model S7 er batterilevetiden fordoblet, og de har fået understøttelse af aptX HD og Google Assistant samt en ny app. Heldigvis er lyden lige så god som på forgængeren, og støjreduktionen påvirker ikke lydkvaliteten mærkbart.

<
>
(Foto: Producent)
Karakter
Pioneer SE-MS9BN

Lyd & Billede mener

Komfortable og solide. Google Assistant samt app. Klokkeren lyd og tydelig diskant. Kan ikke foldes sammen. Svært at finde knapperne. Mere fyldig bas ville have været rart.

Også i denne test:

5 trådløse hovedtelefoner med støjreduktion

Beoplay H9i

Stram og klar lyd fra B&O Play

Bedre design, lyd og støjreduktion, siger de selv. Men er H9i nu også bedre end forgængeren?

Designet er stramt og lækkert, pasformen er god, og vigtigst af alt, så spiller de utrolig godt. Lyden er lys, stram og luftig.
Prisen er høj og kan virke afskrækkende, og den nye nærhedssensor er for sart.
Læs hele testen

Panasonic RP-HD605

Udfordrer referencerne

Panasonics nyeste støjreducerende hovedtelefoner byder på flere positive overraskelser.

Understøtter bedre lyd via Bluetooth. Lyden er generelt god, pasformen ligeså, og støjreduktionen fungerer godt.
Lidt grovkornet diskantgengivelse, og støjreduktionen er ikke på højde med de bedste.
Læs hele testen

Marshall Mid ANC

Bedre til bus end til fly

Marshall Mids komfort og støjreduktion er ikke god nok til lange flyvninger.

Glimrende batterilevetid. Praktiske og nemme i brug. Fungerer nu til de fleste genrer.
For meget tryk på ørerne ved lange flyvninger. Middelmådig støjreduktion.
Læs hele testen

Sony WH-1000XM3

Tavse som graven

Flyt dig, Bose. Sony WH-1000XM3 er verdens bedste støjreducerende hovedtelefoner!

Den bedste støjreduktion, der findes, plus førsteklasses lyd og fornem komfort.
Helt tætte hovedtelefoner kan føles lidt klamme over tid.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top