Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Loewe iconic i.65

Ikonisk luksus-TV

Loewe iconic er et af de smukkeste TV'er, vi har set, før vi overhovedet har tændt det.

Skrevet af / 05/09/2023 - 09:05
Loewe iconic i.65
Audun Hage

Loewe er et mærke, som mange kræsne TV-købere har et langt og varmt forhold til. Den tyske producent er kendt for kreativt design og høj kvalitet, og bliver ofte nævnt i samme åndedrag som Bang & Olufsen. Efter stilhed i nogle år, er de nu tilbage med en eksklusiv serie af TV- og lydprodukter, der produceres i Tyskland. Flagskibsmodellen hedder Loewe iconic og vi har testet den største, iconic i.65!

Loewe iconic fås i 55 og 65 tommer skærmstørrelse, og kommer komplet med gulvsokkel og indbygget højttaler-løsning. Selve OLED- panelet er hentet fra LG Display, men derfra er det Loewe der har sørget for at integrere det hele med eget lydanlæg og fjernbetjening – alt i en yderst fin indpakning.

Loewe skærmen har et kraftfuldt visuelt udtryk, før man overhovedet har tændt for den. (Foto: Loewe)

Loewe iconic

Igennem årene har vi haft mange designer-TV på prøvebænken, men dette fra Loewe er noget helt for sig selv. Den slanke OLED-skærm står på en tung og solid gulvsokkel lavet i materialet Syno-Stone. Den leveres i mørk grå eller hvid, og har en særdeles flot overfladefinish.

Soklen har en hylde på indersiden, som giver plads til en soundbar – i dette tilfælde Loewes egen klang bar3 mr – skjult bag lydgennemsigtig stofbetræk. Her vil der eventuelt også være plads til anden elektronik. En lille kabelstrømpe på bagsiden sørger for at holde ledningerne samlet.

Loewe skærmen giver et solidt kvalitetsindtryk allerede mens vi pakker ud og samler delene. OLED-panelet hviler let tilbagelænet i soklen og skrues ind fra bagsiden.

Designet ser smart ud og er godt tænkt, og det slår os, at dette lige så godt kunne være noget, Apple kunne have produceret – hvis de nogensinde skulle vove sig ud i at producere et TV. Måske skulle folkene fra Cupertino aflægge et besøg i tyske Kronach?

iconic pure white video still v2 Loewe_iconic_4K_video_still_9 Loewe_iconic_4K_video_still_4
<
>
Syno-Stone er en type sammensat sten, som blandt andet anvendes til køkkenborde. Den er produceret af firmaet Anders Gmbh, som er beliggende tæt på Loewe-fabrikken i Kronach.

Brugervenlighed og finesser

Loewe-skærmen afviger også på betjeningen. Den tyske producent har hverken valgt Google eller WebOS som operativsystem – som mange af konkurrenterne. I stedet har man valgt VIDAA, som er en brugergrænseflade, vi kender fra kinesiske Hisense.

Loewe har imidlertid sørget for at tilpasse systemet til eget brug, og med eget, mere nedtonet design på menuerne. Brugergrænsefladen byder på de kendte streamingtjenester såsom Apple TV+, Amazon, Disney+, Netflix og YouTube. App-udvalget kan ikke helt matche det brede udvalgt fra Samsung, Google eller LG-baserede systemer, men dækker det væsentligste.

Tilslutningsmulighederne er for så vidt gode, med blandt andre fire HDMI-indgange, hvoraf den ene bruges til soundbaren. Men disse er af den ældre 2.0b-type, begrænset opad til 4K/60Hz.

Man vil have derfor ikke kunne bruge den højeste billedfrekvens på spil fra fx Xbox Series X. Iconic i.65 understøtter Imidlertid videoformater såsom Dolby Vision HDR, og dertil Dolby Atmos og DTS:X på lydsiden.

Billedpanelet er som nævnt fra LG Display, mens selve sammensætningen af panel og elektronik er foretaget på Loewe fabrikken i Kronach. Dette i modsætning til hjemlige B&O, der henter hele TV-delen direkte fra LG Electronics og desuden bruger LGs WebOS-grænseflade.

Loewe hævder også, at de har taget ekstra hensyn til billedkvaliteten. TV’et kommer fuldt kalibreret fra fabrikken, hvor der angiveligt bliver brugt ekstra tid på hvert enkelt apparat for at få billedgengivelsen så præcis som muligt.

Billedkvalitet

Så hvor godt er billedet så på iconic i.65? Med et LG OLED-panel skabes der naturligvis visse forventninger, og billedet ser umiddelbart rigtig flot ud.

Loewe iconic i.65 leverer et højkontrastbillede, som både ser skarpt og lækkert ud “ud af boksen”. Med streamingtjenester som Netflix og Disney+ kan vi hengive os til lækre film og serier med 4K HDR-kvalitet, som ser krystalklare og naturtro ud via Loewe-skærmen. Det fremragende sortniveau giver suveræn dybde i mørke scener.

Iconic gør også et godt stykke arbejde med ældre serier og film i 1080p kvalitet, med god opskalering og jævne bevægelser. De mange undermenuer giver rig mulighed for at lege med billedjusteringer og forskellige billedtilstande. Dette er bestemt en egnet skærm til all-round TV-brug.

Det skal dog pointeres, at med det brede udvalg af OLED-skærme, vi har i dag, skal der meget til for at skille sig ud! Et par omgange med lysmåler og Calman- kalibreringsprogrammet viser, at Loewe iconic leverer en ganske almindelig ydelse i forhold til kontrast, lysstyrke og farvenøjagtighed.

Lysstyrken blev målt til cirka 540 nits i et 10 % vindue (140 i 100 %) i HDR-filmtilstand. Det er som forventet for et helt normalt LG OLED-panel, men er langt fra den lysstyrke, vi har set fra den seneste generation fra LG, især topmodellen OLED G3 med MLA-teknolog og – ikke at glemme – Samsungs QD-OLED topmodel S95C.

Delta-værdierne for gråskala og farvegengivelse viser også, at der er meget at vinde ved en manuel kalibrering. Da Loewe TV’et angiveligt kommer fuldt kalibreret fra fabrikken, havde vi faktisk forventet endnu mere korrekte målinger.

Vi kan også tilføje, at selve basen faktisk gør en positiv forskel, om ikke for selve billedkvaliteten, så i hvert fald for billedoplevelsen. Langt de fleste TV-skærme står i dag på en tynd central sokkel eller små kantmonterede fødder. Loewe-skærmen byder derimod på nogle linjer, der er mere i overensstemmelse med billedet, og som føles behagelige at hvile øjnene på. Man skal dog være opmærksom på, at den tilbagelænede skærm giver et billede, der er vinklet lidt opad, i modsætning til eksempelvis et lige eller væghængt TV.

Alt i alt leverer Loewe iconic en flot billedoplevelse, men det havde selvfølgelig været sjovt at se denne model med et opdateret MLA OLED-panel og lidt friskere lysstyrke.

Lydkvalitet

Loewe-skærmen kan også prale af nogle potente indbyggede højttalere. Selvom vi egentlig ikke taler om integrerede, fastmonterede højttalere som sådan, men faktisk en separat soundbar. Nærmere bestemt en Loewe klang bar3 mr. Sådan en medfølger i pakken, når du bestiller iconic i.65.

Hylden på indersiden er skræddersyet til soundbaren, og stofbeklædningerne sørger for, at de mange højttalerelementer har frit spil. Soundbaren byder på 3.1 kanaler og hele 360 watt og understøtter både Dolby Atmos og DTS:X surround sound.

Loewes klang bar3 mr er absolut et af TV’ets stærke sider. Den har en tydelig, stærk og klar stemmegengivelse. Lyden har en rig tonal balance, med god punch i musik og lydeffekter. Lydbilledet er stort, bredt og helstøbt og er i overensstemmelse med det solide designudtryk. Og skulle du få lyst, er det også muligt at udvide til 5.1 med separat trådløs subwoofer og baghøjttalere.

Lyden kan ganske vist ikke helt sammenlignes med det kolossale lydbillede eller opgraderingsmulighederne på Beosound Theatre, for eksempel, men så er prisen også i en anden liga.

Læs også Vi tester B&O’s fedeste soundbar Bang & Olufsens seneste kreation, Beosound Theatre, er noget af det absolut fedeste, vi har set og hørt i kategorien soundbars. Men det koster!

Konklusion

Loewe har de seneste år været noget anonyme på TV-fronten, men med iconic i.65 gør de et “comeback” med en imponerende TV-løsning. TV’et fremstår smart, elegant og gennemtænkt, med et designudtryk, der vil gøre mange af konkurrenterne misundelige. Den stilfulde sokkel får TV’et til at skille sig ud visuelt fra andre TV’er. De tekniske præstationer i forhold til billede og lyd er ikke direkte banebrydende, men holder et godt niveau. Alt i alt synes vi, at Loewe rammer plet med en sofistikeret alt-i-en-løsning – men du skal selvfølgelig være villig til at betale for det.

Karakter
Loewe iconic i.65
High End

Lyd & Billede mener

Loewe iconic har et flot design med god brugervenlighed og fremragende indbygget lyd. Hvis det smager godt, koster det penge: Loewe iconic er ikke et billigt TV, og den tekniske ydeevne i forhold til billedkvalitet er generelt god, men ikke direkte banebrydende.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Stor test af billige 55-tommer TV'er

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Lyd & Billede
Scroll to Top