TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: 48-50″ LCD- og OLED-TV’er til gaming

De bedste gaming-skærme

Et moderne gaming-TV giver dig ikke bare en bedre billedoplevelse – det kan også gøre dig til en bedre gamer! Vi har testet de TV’er, der kan sikre dig topscore.

Af / 21/12/2021 - 15:00
48-50″ LCD- og OLED-TV’er til gaming

Er du blandt de heldige, der har fået fat i en PlayStation 5 eller en Xbox Series X? Så kan det også være tid til at opgradere din TV-skærm!

Moderne spilkonsoller byder på masser af visuelle lækkerier, men stiller også høje krav til TV’et, for at indholdet rigtig kan komme til sin ret. Med avanceret spilgrafik i 4K-opløsning, HDR og højere billedfrekvenser kan det godt tænkes, at dit gamle TV vil virke forældet og modent til udskiftning.

Det optimale TV til gaming

At mestre gaming kræver et skarpt blik, træfsikkerhed og hurtige reflekser. Alting handler om at komme først i mål eller være den sidste overlevende på skydebanen! Så nytter det ikke noget med en langsom skærm, der sinker fremgangen.

For at sikre hurtig respons er det vigtigt, at TV’et har en dedikeret billedindstilling til spil med den lavest mulige forsinkelse (input-lag). Det skal også kunne håndtere de forskellige opløsninger og billedfrekvenser, som spilkonsollen eller PC’en leverer. Derudover er det vigtigt, at TV’et understøtter de nyeste lyd- og billedformater, så spillet kan ses og opleves fra sin bedste side.

TV-producenterne har indset, at gode gaming-funktioner bliver stadig vigtigere, og har sørget for at inkludere en række af disse i deres 2021-modeller. Nogle mærker har introduceret særlige brugermenuer, der samler alle relevante indstillinger ét sted. På denne måde kan man være sikker på, at man får den optimale spilindstilling.

Annonce
LG Game Optmiser menu scaled
Gaming med PC og diverse spilkonsoller kan nemt skabe en vis forvirring, hvad angår indstillinger. Derfor har LG lavet deres egen Game Optimiser-menu, som samler al relevant information ét sted. (Foto: Audun Hage)

48-50 tommers TV-skærme til spil?

Et TV, der er øremærket til gaming, behøver ikke at være lige så stort som et typisk stue-TV. Det er snarere TV’er til mindre rum med trange vægge, da man alligevel sidder klistret tæt op ad skærmen!

I gaming-mode er man mere fokuseret på, hvem eller hvad der lurer omkring næste hjørne. Kompetitive gamere foretrækker fuldt overblik over hele skærmen uden at skulle flytte blikket for meget.

Desuden vægter man som regel ydelse og billedkvalitet frem for kvantitet og størrelse. Ved at vælge en mindre skærm kan man potentielt få et bedre billede til samme eller lavere pris end en større model.

TV esker PS5 Xbox Series X scaled
(Foto: Audun Hage)

Testdeltagerne: Kompakte skærme med spilfokus

Til denne test har vi fokuseret på gaming-relaterede funktioner og ydelse, og er endt med fem spændende testdeltagere.

Udfordrerne fra LG (OLED48C1), Panasonic (TX-48JZ1000E), Philips (48OLED806), Samsung (QE50QN90A) og Sony (XR-50X90J) er alle udstyret med HDMI 2.1-indgange og understøtter 4K-opløsning med op til 120 billeder i sekundet (4K 120 fps).

Her er også understøttelse af vigtige funktioner som variabel skærmfrekvens (VRR) og dedikerede billedindstillinger til spil. Nogle modeller har desuden en separat skærmmenu, der giver hurtig adgang til de vigtigste spilindstillinger.

De fem skærme er udstyret med enten OLED, Mini-LED eller Direct LED-bagbelysning, som giver rigtig god kontrast. Dermed vil de selvfølgelig også egne sig godt til almindeligt TV-kiggeri. Hvis man godt kunne tænke sig de samme funktioner i et større format, er det værd at nævne, at samtlige deltagere også kan fås i større skærmstørrelser, helt op til 85 tommer i nogle tilfælde.

Det har vi lagt vægt på

Vi stiller som sædvanlig de største krav til lyd og billede, men brugervenligheden er også i fokus med vægt på menusystem og fjernbetjening. Moderne TV’er har en række kilder – TV-bokse, streaming-tjenester osv. – at forholde sig til, og derfor er det essentielt med en effektiv brugerflade.

Gode tilslutningsmuligheder er også en klar fordel, så man kan koble det til, man har af videokilder. Populære moderne spilkonsoller som PlayStation 5 og Xbox Series X/S stiller desuden krav til TV’ets spilegenskaber: For at fungere optimalt skal TV’et kunne tackle varierende billedfrekvenser (60-120 Hz) og ikke mindst have lav forsinkelse, så man kan følge med i de hurtigste spil.

Hvilket af disse TV’er giver den bedste spiloplevelse i praksis? Lad os teste og finde ud af det!

Philips OLED806 input lag scaled
Lav forsinkelse (også kaldet input-lag) er vigtigt for at undgå, at TV’et påvirker ens reaktionsevne i spil. (Foto: Audun Hage)

Risiko for indbrænding på OLED?

Nogle læsere spekulerer sikkert på, om indbrænding stadig er et problem, når det gælder OLED. Svaret er både ja og nej: Selv om det er yderst sjældent med de nuværende OLED-generationer, er der stadig en vis risiko for, at statisk grafik, menuer og lignende kan brænde sig fast over længere tid i ekstreme tilfælde.

Det er noget, man bør tage højde for, når man bruger OLED til spil og grafik, men det kan som regel undgås ved at styre uden om for meget statisk indhold, bruge pauseskærm og ikke mindst sørge for, at TV’et slukker automatisk, når det ikke er i brug.

Panasonic JZ1000 (TX-48JZ1000E)

Skarpt og præcist

Panasonics første 48 tommers OLED fungerer fornemt til både spil og almindeligt TV-kiggeri.

Panasonic JZ1000 har en flot billedkvalitet med høj kontrast, der er lige så velegnet til spil som filmvisning.
JZ1000 har kun to 4K 120 Hz-kompatible indgange og mangler en separat hurtigmenu til spilindstillinger.
Læs hele testen

Samsung QN90A (QE50QN90A)

Træfsikker lyskanon

Samsung QN90A er et sprudlende lysstærkt TV, der giver fuld kontrol over spiloplevelsen.

Samsung QN90A serverer et lysstærkt og kontrastrigt billede og har også et væld af gaming-venlige funktioner.
QN90A må klare sig med to HDMI 2.1-kompatible indgange og mangler understøttelse af det populære Dolby Vision HDR-format.
Læs hele testen

LG OLED C1 (OLED48C1)

Gamernes favorit

LG har satset kraftig på gaming på deres seneste OLED-generation. Resultatet er et TV, der fungerer fremragende til alle typer spil!

OLED-skærmen fra LG har flot, kontrastrig billedkvalitet og er spækket med gaming-venlige funktioner. Tilslutningsmulighederne er rigtig gode med bred understøttelse af forskellige videoformater.
Lyden er ikke lige så medrivende som billedet, og OLED-skærmen må klare sig med en noget lavere lysstyrke end LCD-skærmene.
Læs hele testen

Philips OLED806 (48OLED806/12)

Farvestrålende spiloplevelse

Med kontrastrig OLED på forsiden og farvestrålende Ambilight-lys på bagsiden bliver Philips OLED806 ekstra medrivende til gaming!

Philips 48OLED806 giver fremragende billedkvalitet med suveræn kontrast og glatte bevægelser. Ambilight-lyset giver også et boost til spiloplevelsen.
Kun to af de fire indgange understøtter HDMI 2.1. Philips-skærmen har lidt begrænset lysstyrke i forhold til de stærkeste Mini-LED-skærme.
Læs hele testen

Sony Bravia X90J (XR-50X90J)

Knivskarpt og lysstærkt

Sony X90J har glimrende billedkvalitet til både spil og anden TV-sjov. Men vi savner bedre tilslutningsmuligheder.

Sony-skærmen serverer skarpe og glatte billeder med fremragende lysstyrke.
Sony X90J må klare sig med to 120 Hz kompatible HDMI-indgange. Kontrasten er ikke på niveau med de allerbedste, og lyden kunne have været højere.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En blændende billedoplevelse

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne

OLED-trekantdrama i premium-klassen