Search
Generic filters

Sonos S5

 itemprop
Sonos S5

Ørekræs til hele hjemmet

Sonos har lavet et gennemtænkt, brugervenligt og velspillende musiksystem med deres trådløse højtaler – Sonos S5 – som midtpunkt.

Lyd & Billede mener

Brugervenligt God lyd Nem opsætning
Skrabet equalizer Ikke dansk menusprog
  • Kan betjenes trådløst via iPhone, iPod touch, Sonos Controller og pc/Mac
  • Forstærker: 5 indbyggede Klasse D digitale forstærkere
  • Højtalere: 2 x diskant, 2 x 3” mellemtone, 3,5” subwoofer
  • Forbindelser: Sonos netværk, tilslutning til hovedtelefon, Audio line-in
  • Mål: 36,5 x 21,7 x 12,3 cm
  • Vægt: 4,2 kg
  • Lyd: MP3, iTunes Plus, WMA, AAC (MPEG4), Ogg Vorbis, Audible (format 4), Apple Lossless, Flac WAV og AIFF

 

Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 2999 kr

Sonos’ musiksystem kan bestå af alt fra én til 32 højtalere. De kan kobles sammen til et system, eller man kan afspille forskellig musik i forskellige højtalere. Det hele bliver styret fra en iPhone eller en computer, og det er svært at forestille sig en løsning, der er mere brugervenlig end Sonos’. Samtidig lyder højtalerne fantastisk klare og dynamiske, så her er virkelig et anlæg, der hæver sig over mængden.

Op til 32 højtalere
Sonos’ teknologi giver mulighed for, at man kan styre op til 32 Sonos S5 højtalere via samme netværk. Det burde være nok til at fylde de fleste hjem med musik. Man kan navngive de forskellige enheder – stue, køkken, entré, soveværelse (på engelsk) osv., så man har styr på, hvor de står henne. Og brugervenligheden må have stået meget højt på Sonos’ liste, da de udviklede systemet. Det er i hvert fald utrolig nemt at koble S5-højtalere og andre Sonos-komponenter til sit netværk.

Man sætter strøm på og tilslutter en af komponenterne til sin router. Når man så har installeret Sonos-programmet på sin iPhone eller computer, klarer programmet stort set resten selv og fortæller dig, nøjagtig hvor og hvornår du skal trykke på knapper. Opsætningen tager ca. 5-10 minutter, og det kan vist ikke gøres lettere.

Fuld kontrol
Via sin iPhone eller computer kan man nu styre musikken i hele huset. Man kan udvælge sange fra sit musikbibliotek, lave spillelister og i det hele taget styre musikken. Ud over at kunne afspille musik fra sin egen computer får man også adgang til rigtig mange internet-radiostationer.

Man bestemmer selv, hvilke højtalere der skal spille, og hvor højt de enkelte højtalere skal spille. Man kan oprette grupper af højtalere, som så spiller den samme musik. Men man kan også spille forskellig musik fra forskellige højtalere, og det er jo intet mindre end genialt.
Man kan også vælge party-mode og koble alle højtalere sammen, så huset bliver forvandlet til én stor festmaskine!

Lækker lyd
S5-højtaleren er udstyret med to diskant-enheder, to 3 tommers mellemtone-enheder og en 3,5 tommers subwoofer. Resultatet er en fremragende lyd på trods af den lille størrelse. Det skyldes især den meget præcise bas, der giver et meget dynamisk og levende lydbillede. Diskant og mellemtone spiller også godt, om end ikke helt så præcist. Samtidig spiller S5-højtaleren også vældig højt, så her er lyd nok til både at fylde et mindre værelse eller en stor stue.

Man skal dog være opmærksom på, at gode højtalere også kræver god lyd. Hvis man f.eks. afspiller MP3-filer i dårlig kvalitet, så afslører S5 desværre også, hvor elendigt den slags lyder. Equalizeren i systemet kan justere bas og diskant, så man har ikke de store muligheder for selv at tilpasse musikken. Det betyder dog ikke alverden for musikoplevelsen.
Det er sjældent, at trådløs musik ligefrem er imponerende, men Sonos har altså fået det bedste ud af musikken.

annonce

Sonos eget netværk
Når man kobler en af sine Sonos-enheder til sit netværk, så laver den sit eget netværk, som de andre enheder kan kobles på. Det gør man via sin computer eller iPhone/iPad (der kommer også snart en Sonos-app til Android). Når man først har koblet alle enheder til, så er de registreret som ét netværk. Hvis man så vil styre dem fra en anden computer, skal man blot installeres softwaren og oprette forbindelse til en af Sonos-enhederne, så dukker de andre automatisk på listen.

annonce

Alle enheder skal have strøm, men det er altså kun én af enhederne, der skal tilsluttes til netværket. Det betyder også, at alle de andre enheder frit kan flyttes rundt i boligen alt efter behov.

Man kan i øvrigt også købe Sonos-enheder med indbygget forstærker, så man kan koble sine egne højtalere på det trådløse system.

Flere rum koster flere penge
Sonos Multiroom setup kan bruges på mange forskellige måder. Hvis man kun har en S5 trådløs højtaler, kan man hverken få trådløs lyd eller lyd i flere rum. Så her får man kun den gode lyd og muligheden for at styre musikken eller skrue op eller ned for volumen med sin mobil eller computer.
For virkelig at kunne udnytte det smarte i denne teknologi skal man altså have købe flere højtalere. Og så bliver der tale om en væsentlig større investering end de ca. 3.000 kroner en Sonos S5 koster.

Vi brugte en opsætning, hvor vi kablede den lille Sonos Bridge (899 kroner) direkte til routeren. Sonos Bridge laver så et Sonos-netværk, hvor vi trådløst tilsluttede to Sonos S5 (2 x 2.999 kroner).

annonce

Konklusion
Af alle gadgets, jeg har forbundet med trådløse eller kablede netværk, kan jeg ikke komme i tanke om et eneste, der har været lige så brugervenligt som Sonos S5. Opsætningen er meget nem og pædagogisk, og man skal virkelig bare trykke på et par knapper for at forbinde alle Sonos-komponenter.

Til ca. 3.000 kroner per højtaler får man efter min mening rigtig meget brugervenlighed og funktionalitet for pengene. Lyden er fantastisk, og så er der friheden til at styre både musikken og højtalerne både via sin iPhone eller Android-mobil og sin mac eller pc. Så gør det jo heller ikke noget, at designet også er rigtig lækkert.

Der er ingen tvivl om, at Sonos er den fedeste multiroom musikløsning på markedet lige nu.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.


    Subscribe
    Notify of
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Alternativer til Sonos S5

    (Foto: Producent)

    Det kompakte anlæg fra Pinell er det bedste i sin klasse.

    (Foto: Producent)

    Denons dværganlæg udfordrer Sonos-højttalere og soundbars på deres hjemmebane.

    (Foto: Producent)

    Sonoros anlæg er et godt valg for alle, der vil have alt på ét sted, så længe man er klar over begrænsningerne.

    (Foto: Producent)

    Tivolis anlæg har alt, hvad de fleste ønsker sig, men også nogle mangler.

     data-srcset

    Man behøver ikke at give afkald på hverken lydkvalitet eller muligheder med et moderne stereoanlæg.

    (Foto: Producent)

    Her er de trådløse stereoanlæg, der giver de bedste musikoplevelser, uden at du skal smadre sparegrisen.

    (Foto: Producent)

    Ixion lyder mere græsk end norsk, men det trådløse anlægs dna er arvet fra den norske radioproducent Tandberg.

    (Foto: Producent)

    Et B&O-anlæg, som du faktisk har råd til, og hvor lydkvaliteten matcher den ydre elegance.

    (Foto: Producent)

    Trådløst anlæg med en lydkvalitet, der langt overgår den lille størrelse.

     data-srcset

    Men prisen er også det halve kongerige.

     data-srcset

    Montana Sound-anlægget er skabt til at blive puttet af vejen i reolen, hvorfra det leverer god lyd helt diskret.

     data-srcset

    Et af de bedste små, bærbare trådløse anlæg, vi har testet.