TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

TEST: Feel Nanobuds Air

Premium-følelse skuffer

Det første møde med Feel Nanobuds Air er det lækre runde, aflange etui. Derfra går det ned ad bakke.

Af / 29/10/2021 - 16:05
Feel Nanobuds Air

Lyd & Billede mener

  • Flot, afrundet og meget kompakt etui med passende tyngde til at give premium-følelse. Gode lyd-codecs og USB-C-opladning. Klar lyd på vokaler og tale.
  • Alt for tynd lyd.

Disse hørepropper er inspireret af Apples AirPods med mikrofoner, der rager ud. Her er de bare flade og brede i stedet for runde og tynde. Men ligesom de originale AirPods er der ingen silikonedutter her; Nanobuds Air er i stedet af hård plast, der stikkes direkte ind i øret.

De har både aptX og AAC for bedre lyd, og en batterilevetid på fem timer i hørepropperne og 15 ekstra timer fra etuiet er meget respektabelt.

Etuiet fortjener i øvrigt en bemærkning for sig selv, for det ligger bedre i lommen end noget andet etui, undertegnede har prøvet, og vægten er helt perfekt til at give en gedigen premium-følelse.

Førsteindtrykket, når man åbner etuiet og tager propperne ud, er næsten perfekt. Hørepropperne parres nemt med mobiltelefonen, og alt er fryd og gammen.

Feel Nanobuds Air lifestyle
(Foto: Feel)

Lyden af Feel Nanobuds Air

Men det er kun, indtil man begynder at spille musik. For magen til flad lyd skal man lede længe efter! Bassen mangler næsten helt; her får man hverken de vigtige bundoktaver i klassisk musik eller de basrytmer, der gør popmusik levende. Det er fuldstændig livløst og uengagerende uanset musikstil.

Annonce

Til gengæld er der klar nok lyd på vokaler, og til samtaler fungerer de godt. Hovedårsagen til den manglende bas – fraværet af isolerende silikonedutter – er da også det, der gør det muligt at have hørepropperne på i længere tid, uden at det bliver ubehageligt. Man lægger næsten ikke mærke til, at de er der, og siden de ikke tætner øret, behøver man ikke funktioner som lydgennemslip.

Aktiv støjreduktion kunne derimod være en god idé, da de som sagt slet ikke tætner øregangen.

Karakter
Feel Nanobuds Air
Basic

Også i denne test:

Skullcandy Dime

Flot lyd til prisen

Skullcandy Dime er små, fikse hørepropper med et etui, der ikke fylder meget i lommen. God lyd har de også, men batteriet er straks en anden historie …

Afbalanceret lyd, gode detaljer i diskanten og flot tryk i bassen.
Mangler lidt vægtløshed i toppen. Batterilevetiden er dårligst i klassen, og ladetiden er lang med Micro-USB.
Læs hele testen

Supra Zero-TX

Mest for pengene

Hvis du kan leve uden støjreduktion, kan det næppe gøres bedre til prisen end Supra Zero-TX.

Benhård bas, behagelig lyd.
Lidt mørk diskant på visse typer musik.
Læs hele testen

Jabra Elite 3

Næsten fuldt hus

Der mangler nærmest ingenting på Jabra Elite 3.

Neutral og naturtro klangbalance. Godt med detaljer i lyden. Lydgennemslip, genfinding med GPS – og desuden imponerende batterilevetid.
Bassen kunne have været mere livlig, og lydniveauet lidt højere. Forudindstillede lydvalg er der, men kan ikke vælges i app’en.
Læs hele testen

Belkin SoundForm True Wireless

Et trygt køb

Belkin SoundForm gør, hvad de skal, og balancerer kvalitet og budget på vellykket vis.

Fyldig bas, klar lyd og god pasform.
Lidt tynd mellemtone, flad talekvalitet.
Læs hele testen

Sony WF-C500

Viser hvordan det skal gøres

Sony har ledende lydkvalitet i deres prisklasse. Hvis man ikke er bange for at skrue lidt på lyden.

Klassens bedste batterilevetid og den bedste lyd efter en omgang med indstillingerne i app’en.
Lidt tam lyd, før den er indstillet.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?