Opdateret …
Det er ikke meget, man savner her. Med lydgennemslip kan man høre, hvad der sker omkring én, når man vil det, og man kan endda bruge GPS-funktionen i app’en til at finde hørepropperne, hvis de er blevet væk. Støjreduktion er det eneste, der mangler, men det er heller ikke almindeligt at få i denne prisklasse, uden at det går ud over andre vigtige funktioner. Såsom lydkvaliteten.
Opdatering 28. april 2022:
I februar 2022 fik Elite 3 støjreduktion via en hardware-opdatering.
Batterilevetiden på Elite 3 er blandt de bedste i klassen. Syv timer i propperne og yderligere 21 timer fra etuiet burde være nok for de fleste. Hørepropperne er vandafvisende og desuden støvtætte, hvilket gør, at de bedre kan tåle sand og salt.
Lyden af Jabra Elite 3
Jabra-hørepropperne lyder både åbent og energisk, med et godt greb om detaljerne i lydbilledet. Diskanten har masser af energi, men uden at blive kras.
Der er masser af snert i guitarstrengene og en flot klang fra guitarens krop på Billie Eilish-balladen “Your Power”. Klassisk musik gengives også med fin snert i klavertangenterne og et flot fundament i kontrabasserne. Der er lidt mindre tyngde i elbasser og stortrommer end med Supra Zero-XT, men til gengæld er Jabra bedre afbalanceret, og vokaler har mere luft.
Jabra Elite 3 er blandt de bedste i klassen, når det gælder balance og luft i lyden – på trods af fraværet af lyd-codecs som AAC og aptX. Jabra beviser dermed, at codecs ikke er alt; man kan komme langt med kvalitet i selve konstruktionen.
Bassen kunne godt have været en anelse kraftigere, og et par ekstra decibel over hele linjen havde heller ikke gjort noget.


Lyd & Billede mener
Neutral og naturtro klangbalance. Godt med detaljer i lyden. Lydgennemslip, genfinding med GPS – og desuden imponerende batterilevetid. Bassen kunne have været mere livlig, og lydniveauet lidt højere. Forudindstillede lydvalg er der, men kan ikke vælges i app’en.
Vejl. pris 649 kr
Specifikationer
- Type: Helt trådløse hørepropper
- Bluetooth: 5.2
- Resistens: IP55
- Codecs: aptX, SBC
- Batterilevetid: 7 timer + 21 timer fra etui
- Vægt: 9,2 g + 33,4 g etui
- Opladning: USB-C
- Web: jabra.com
Også i denne test:
Seks billige True Wireless hørepropper
Skullcandy Dime
Flot lyd til prisen
Skullcandy Dime er små, fikse hørepropper med et etui, der ikke fylder meget i lommen. God lyd har de også, men batteriet er straks en anden historie …


Feel Nanobuds Air
Premium-følelse skuffer
Det første møde med Feel Nanobuds Air er det lækre runde, aflange etui. Derfra går det ned ad bakke.


Supra Zero-TX
Mest for pengene
Hvis du kan leve uden støjreduktion, kan det næppe gøres bedre til prisen end Supra Zero-TX.


Belkin SoundForm True Wireless
Et trygt køb
Belkin SoundForm gør, hvad de skal, og balancerer kvalitet og budget på vellykket vis.


Sony WF-C500
Viser hvordan det skal gøres
Sony har ledende lydkvalitet i deres prisklasse. Hvis man ikke er bange for at skrue lidt på lyden.


Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.
-
LB+ Måned79 kr/md
-
LB+ 12 md66.66 kr/md
Se alle vores abonnementer her.