Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

test Jabra Elite Sport

Fremragende sportspropper

Jabra møver sig ind i dine øregange og bliver siddende.
Lyd & Billede mener
Fremragende pasform og glimrende lydkvalitet.
Knapperne er lidt hårde at trykke på, og de kan blive lidt ubekvemme at have på over længere tid.
Specifikationer
  • Bluetooth
  • Pulsmåler
  • Sved- og vandafvisende (IP67)
  • Vægt: 13 g
  • Batteri: 4,5 timer, 9 ekstra i etui
  • Web: jabra.com

Jabra har ligesom Samsung fintunet deres i forvejen glimrende hørepropper og gjort dem endnu bedre. Nyeste udgave af Jabra Elite Sport byder derfor på længere batterilevetid, som stort set var det eneste, vi klandrede dem for sidst.

Det medfølgende etui er et af de større og lidt tungt at rende rundt med i lommen. Det er dog solidt lavet og giver dig to ekstra opladninger. Propperne kan nu spille i fire en halv time mod tidligere tre. Ligesom etuiet er de meget robuste. Desværre betyder det også, at de små knapper på siden er meget hårde at trykke på.

(Foto: Producent)

 

Det hårde ydre kan dog tilgives, da propperne egner sig utrolig godt til sport. De er sved- og vandafvisende og har indbygget pulsmåler. Det hele er samlet fint i Jabras egen app, som også tilbyder småjusteringer af lydbilledet.

Annonce

Pasformen er nok den bedste, vi endnu har set. Det kræver dog, at du prøver alle de medfølgende silikonedutter, før du finder dem, der passer bedst. Når du gør det, sidder de til gengæld som limet fast i øregangene.

Den tætte forsegling betyder samtidig meget for lydkvaliteten. Når de sidder godt, spiller de fremragende. Der er masser af bas, uden at det går ud over mellemtone og diskant. Hear Through-funktionen er til tider tiltrængt, da længere tids brug kan blive lidt anstrengende.

(Foto: Producent)

 

Konklusion

Jabra Elite Sport er for tiden nogle af de bedste trådløse hørepropper på markedet. Hvad enten du kun vil bruge dem til sport eller også vil bruge dem i hverdagen, vil du ikke blive skuffet. De sidder ufattelig godt fast i øregangene og spiller samtidig fremragende.

Annonce

Den tætte forsegling kan blive lidt anstrengende ved længere tids brug, ligesom vi gerne havde set et større batteri i det i forvejen tunge etui. Det er dog småting, og Jabra er stadig et fremragende køb.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Også i denne test:

YEVO 1

Ny dreng i klassen

YEVO 1 drukner lidt i mængden.

YEVO 1 spiller godt og har mange ekstra opladninger i det medfølgende etui.
Lyden bliver mudret med Bass Booster. Vi oplevede problemer med touch-funktionen.

Samsung Gear IconX (2018)

Gear IconX version 2.0

Samsung retter diskret op på fortidens fejl.

De nye IconX holder fint strøm, sidder fast i ørerne og spiller helt hæderligt.
Etuiet burde give en ekstra opladning, ligesom der mangler en app til iOS.

Sony WF-1000X

Sony rammer skævt

God lyd gør det ikke alene.

Sony tænker nyt med indbygget ANC. Lydkvaliteten er helt i orden.
De falder for let ud af ørerne, batterilevetiden er kort, og ANC er stort set ubrugeligt.

Optoma NuForce BE Free8

Overraskende gode

Optoma beviser, at skinnet kan bedrage.

Optoma BE Free8 spiller godt og har masser af bas. Etuiet kan lade propperne op tre gange.
Etui og propper er lidt grimme, og pasformen er et problem. Der er ingen volumenkontrol.

Bragi The Dash Pro

Vil og koster for meget

Bragi gaber over for meget og taber sutten i forsøget.

Imponerende lang batterilevetid, god pasform og glimrende lydkvalitet.
De mange funktioner forvirrer mere, end de gavner. Ingen indbygget equalizer og bøvlet styring.

B&O Play Beoplay E8

Imponerende lyd i miniformat

Bang & Olufsen spiller som altid fremragende.

Beoplay E8 leverer et overbevisende og detaljeret lydbillede. Selv om de stikker langt ud, er både propper og etui nydeligt lavet.
Pasformen er ikke den bedste, ligesom batterilevetiden er lidt kort.

Apple AirPods

Langt bedre end forventet

Vent med at dømme, til du har hørt dem.

AirPods spiller overraskende godt, har lang batterilevetid og let tilslutning.
Styringen via Siri er mildt sagt elendig. Pasformen er alt for løs.
Vis kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2021 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.