Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

test: 8 trådløse in-ear propper

Ingen spor af snor

Der er trådløse hovedtelefoner, og så er der RIGTIG trådløse hovedtelefoner!

Skrevet af / 24/01/2018 - 17:05
8 trådløse in-ear propper
Mikael Hansen

Produkter i denne test

Trådløse hovedtelefoner er kommet for at blive, og efterhånden som teknologien er blevet bedre, er også muligheden for at skrotte den sidste stump ledning – forbindelsen mellem højre og venstre side – blevet en realitet.

Resultatet er de helt trådløse hørepropper, som mere eller mindre elegant stikker ud af ørerne og fylder dit hoved med musik. Vi er ved at være et par generationer inde i denne nye type hovedtelefon, og det har ikke været en helt let overgang. Mange producenter har døjet med udfald i forbindelsen mellem de to sider. Nogle har stadig disse problemer, omend omfanget er blevet mindre, mens andre lader til at have løst gåden.

Et andet problem, som det i teorien er svært at gøre ret meget ved, er batterilevetiden. Hvordan får man så meget saft og kraft ud af de små propper som muligt uden at gå endnu mere på kompromis med størrelsen og pasformen? Især det sidste kan være et problem. Jo større og tungere propperne skal være, jo større risiko er der for, at de ikke bliver siddende i ørerne, men i stedet river sig løs og falder ud.

Hvad batterilevetiden angår, er der allerede sket en del på et par år. Flere producenter har klemt en ekstra time eller halvanden ud af deres propper. Det er dog stadig ikke helt nok sammenlignet med almindelige trådløse hovedtelefoner, hvorfor der skal mere til. Her tyr alle producenterne til den samme løsning.

(Foto: Producent)

 

Da der dårligt kan klemmes mere end fire-fem timer ud af selve hørepropperne, må der ekstra batterikapacitet med i det medfølgende etui. Det kan så løbende oplade propperne, når de ikke er i brug, så du i det mindste altid får fuld valuta for pengene, når du tager dem ud af etuiet. Det er en løsning, der er til at leve med, da det ud over at lade propperne op også beskytter dem, når de ikke er i brug. Disse etuier varierer i vægt, størrelse og kapacitet.

Da vi optimalt set vil have det hele så småt som muligt, er der hele tiden tale om et kompromis. Det er derfor en god idé at gøre sig nogle overvejelser, inden man styrter ud og investerer sine sparepenge.

Hvad skal du bruge dem til?

Vil du kunne bruge dem til sport, eller er de alene tænkt som en luksus i hverdagen? Bruger du dem til sport og motion, stilles der ekstra krav til pasformen. Du vil jo gerne have, at de bliver siddende, når du løber eller tonser rund med frivægtene. Det er ligeledes vigtigt, at de i et vist omfang er modstandsdygtige over for fugt og sved.

Hvor vigtig er lydkvaliteten?

Med så små drivere giver det sig selv, at lydkvaliteten kan være en udfordring. Jo mindre propperne er, jo mindre plads er der til at skabe den gode lyd til dine øregange. Stiller du høje krav til lydkvaliteten, kan du risikere at måtte gå lidt på kompromis med designet.

Hvad må de koste?

Prisen på helt trådløse hovedtelefoner er stadig i den høje ende, og du får ikke meget for under 2.000 kroner. Der er dog sket noget, siden de første modeller så dagens lys, og du kan ofte finde gode tilbud, hvis du holder øje med dem. Har du nu også brug for, at de er helt trådløse?

Som netop illustreret er helt trådløse hovedtelefoner resultatet af et kompromis mellem især batterilevetid, pris og lydkvalitet. Kan du alligevel leve med ledningsstumpen mellem højre og venstre kanal, får du derfor stadig mest for pengene.

Produkter i denne test

YEVO 1

Ny dreng i klassen

YEVO 1 drukner lidt i mængden.

YEVO 1 spiller godt og har mange ekstra opladninger i det medfølgende etui.
Lyden bliver mudret med Bass Booster. Vi oplevede problemer med touch-funktionen.
Læs hele testen

Samsung Gear IconX (2018)

Gear IconX version 2.0

Samsung retter diskret op på fortidens fejl.

De nye IconX holder fint strøm, sidder fast i ørerne og spiller helt hæderligt.
Etuiet burde give en ekstra opladning, ligesom der mangler en app til iOS.
Læs hele testen

Sony WF-1000X

Sony rammer skævt

God lyd gør det ikke alene.

Sony tænker nyt med indbygget ANC. Lydkvaliteten er helt i orden.
De falder for let ud af ørerne, batterilevetiden er kort, og ANC er stort set ubrugeligt.
Læs hele testen

Optoma NuForce BE Free8

Overraskende gode

Optoma beviser, at skinnet kan bedrage.

Optoma BE Free8 spiller godt og har masser af bas. Etuiet kan lade propperne op tre gange.
Etui og propper er lidt grimme, og pasformen er et problem. Der er ingen volumenkontrol.
Læs hele testen

Bragi The Dash Pro

Vil og koster for meget

Bragi gaber over for meget og taber sutten i forsøget.

Imponerende lang batterilevetid, god pasform og glimrende lydkvalitet.
De mange funktioner forvirrer mere, end de gavner. Ingen indbygget equalizer og bøvlet styring.
Læs hele testen

Jabra Elite Sport

Fremragende sportspropper

Jabra møver sig ind i dine øregange og bliver siddende.

Fremragende pasform og glimrende lydkvalitet.
Knapperne er lidt hårde at trykke på, og de kan blive lidt ubekvemme at have på over længere tid.
Læs hele testen

B&O Play Beoplay E8

Imponerende lyd i miniformat

Bang & Olufsen spiller som altid fremragende.

Beoplay E8 leverer et overbevisende og detaljeret lydbillede. Selv om de stikker langt ud, er både propper og etui nydeligt lavet.
Pasformen er ikke den bedste, ligesom batterilevetiden er lidt kort.
Læs hele testen

Apple AirPods

Langt bedre end forventet

Vent med at dømme, til du har hørt dem.

AirPods spiller overraskende godt, har lang batterilevetid og let tilslutning.
Styringen via Siri er mildt sagt elendig. Pasformen er alt for løs.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top