Du er sikkert træt af at høre om karantæne og hjemmekontor. Men måske er det netop derfor, du skal unde dig selv noget ordentligt til ørerne og drømme dig væk til din yndlingsmusik gengivet med et fantastisk lydbillede. Med lag på lag af klange og lydlandskab.
Selv sidder jeg ofte med hovedtelefoner på. Det er min egoistiske alenetid. Og så er det dejligt med nogle ordentlige sager, der gerne må koste noget. Det gør et hav af forskel med hensyn til ren og skær nydelse, om man lytter til musikken gennem et par semi-okay plastichørebøffer eller gengivet af ægte high-end-udstyr, hvor alle detaljer kommer frem.
Store fordele ved åbne
Hvis du spekulerer på, om du skal have åbne eller lukkede og med eller uden støjreduktion, så er det min erfaring, at åbne hovedtelefoner generelt er bedst til hjemmearbejde.
Åbne hovedtelefoner ånder, så du slipper for at blive klam om ørerne og kan sidde med lyd på hovedet i timevis ad gangen uden at køre træt. Bare sørg for, at de har en behagelig pasform!
I disse dage må min kone og jeg gøre en ekstra indsats for at give hinanden tid til at arbejde. Vi arbejder begge hjemmefra og har to små børn, der er hjemme fra børnehave og vuggestue, og som kræver meget opmærksomhed. Det betyder, at det er et samarbejde, også når man arbejder, og vi er afhængige af at kunne høre hinanden, når der er noget, der er vigtigt. Hvilket igen taler for åbne hovedtelefoner.
Lukkede hovedtelefoner – hvis du vil lukke verden ude
Alligevel er det rigtig rart at kunne lukke verden ude en gang imellem. Hvis man har mulighed for at lægge en disciplineret tidsplan for arbejdet, så er det fedt at slippe for støj udefra. Så behøver andre heller ikke at høre din musik – hvilket de kommer til, hvis du spiller højt med et par åbne hørebøffer.
Lukkede hovedtelefoner har som regel også mere punch i bassen og opleves som mere rytmiske og underholdende. Der findes også lukkede hovedtelefoner, som lyder fantastisk, næsten som om de var åbne. Nogle af dem finder du på listen herunder, som alle anbefales til hjemmekontoret.
Hovedtelefoner til videokonferencer
Hvis du bruger videokonferencer meget, når du arbejder hjemmefra, f.eks. på Skype, så er det en stor fordel, hvis hovedtelefonerne har en indbygget mikrofon til den slags samtaler, som opfanger din stemme med god lyd. Til det formål er det også en fordel med aktiv støjreduktion, så du får den bedste forudsætning for klar tale begge veje.
De hovedtelefoner, vi kender, der er bedst til det, er Jabra Elite 85h. Som også lyder fint med musik! Efter lækagen om nye Sony-hovedtelefoner er der også grund til at tro, at vores støjreducerende favorit Sony WH-1000XM3 kommer på tilbud hen imod sommeren.
10 anbefalede hovedtelefoner
Åbne
Takstar HF 580 (1.900 kr.)
HiFiMAN Sundara (3.800 kr.)
Sennheiser HD 800 S (12.000 kr.)
Audio-Technica ATH-ADX5000 (17.500 kr.)
Stax SR-009s (40.000 kr.)
Lukkede
Beyerdynamic DT 1770 Pro (3.400 kr.)
Audio-Technica ATH-AP2000Ti (11.150 kr.)
Focal Stellia (25.000 kr.)
Støjreducerende til videokonferencer
Jabra Elite 85h (1.900 kr.)
Sony WH-1000XM3 (2.000 kr.)
Hovedtelefonforstærkere der gør lyden endnu bedre
AudioQuest DragonFly Cobalt (2.200 kr.)
Chord Electronics Mojo (3.900 kr.)
Aune S6 Pro (4.000 kr.)
Takstar HF 580
Kinesisk luksus på budget
Planar-hovedtelefoner er normalt hundedyre. Men Takstar HF 580 præsterer at få high-end-teknologien ind i noget, alle har råd til.
HiFiMAN Sundara
En ny favorit
I kategorien åbne høretelefoner er disse vores nye favorit i prisklassen under 5.000 kroner. Sig goddag til HiFiMAN Sundara.
Sennheiser HD 800 S
Forbedret reference
Sennheiser tager deres legendariske HD 800 et skridt videre.
Audio-Technica ATH-L5000
Prøv dem før du køber dem
Hovedtelefonerne fra Audio-Technica lyder fantastisk på alle måder! Men pasformen er meget lidt fleksibel.
Stax SR-009s
Det her er ikke lyd – det er magi
Nu ved jeg, hvordan det er at have et helt univers presset ind mellem ørerne.
Beyerdynamic DT 1770 Pro
Noget af det allerbedste
Beyerdynamic DT 1770 Pro slår det meste andet, vi har hørt. Selv dobbelt så dyre hovedtelefoner kommer til kort over for dem!
Audio-Technica ATH-AP2000Ti
Burde klassificeres som rusmiddel
Hvordan får man 100.000 kroners lyd? Brug 11.000 på et par AP2000Ti!
Focal Stellia
De mest komplette
Focal Stellia er noget så sejt som high-end hovedtelefoner, der fungerer med mobilen.
Jabra Elite 85h
Jabra udfordrer eliten
Jabra vil have del i markedet for støjreducerende hovedtelefoner i luksusklassen.
Sony WH-1000XM3
Tavse som graven
Flyt dig, Bose. Sony WH-1000XM3 er verdens bedste støjreducerende hovedtelefoner!
AudioQuest DragonFly Cobalt
Vanvittig god opgradering
Tilslut en bærbar DAC, og forbered dig på noget, du aldrig før har hørt fra mobilen.
Chord Electronics Mojo
Fantasilyd i lommen
Chord Mojo tryller cremelyd ud af mobiltelefonen.
Aune S6 Pro
Perfekt lyd i ørerne
Aune S6 Pro er lige dele DAC og hovedtelefonforstærker – men bedst, hvis du kan udnytte begge dele.
Læs videre med LB+
Efterårs tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i en måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer