Search
Generic filters

Gruppetest : Audio-Technica ATH-L5000

Prøv dem før du køber dem

Hovedtelefonerne fra Audio-Technica lyder fantastisk på alle måder! Men pasformen er meget lidt fleksibel.

Audio-Technica ATH-L5000

Lyd & Billede mener

Fantastisk dynamik, masser af luft og en stram og slagkraftig bas. Lydbilledet er særdeles homogent og afbalanceret.
Pasformen har nul justeringsmuligheder. Hvis du ikke har den “rigtige” hovedform, så køb noget andet. Se overskriften.
  • Type: Lukkede, over-ear
  • Princip: Dynamiske
  • Drivere: 58 mm
  • Impedans og følsomhed: 45 ohm / 100 dB/mW
  • Foldbare: Nej
  • Kontrol/mikrofon: Nej
  • Kabel: 6,3 mm (3 m), 4-pin XLR (3 m, ekstraudstyr)
  • Vægt: 480 g (uden kabel)
  • Farve: Beige
  • Web: bergsala.dk
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 24500 kr

Audio-Technica har lavet hovedtelefoner de sidste 45 år, og iblandt dem undertegnedes favorit blandt dynamiske hovedtelefoner, ATH-ADX5000. De lyder lige så opløst som Sennheiser HD 800 S, men med mere liv og spilleglæde i hele registeret.

Audio-Technica ATH-L5000 kommer i en flot, hård kuffert med bærehåndtag. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

L5000 ligner kun ADX5000 af navn. Ikke alene er de lukkede og klædt i beige læder, hvor ADX5000 er åbne og i sort metal; L5000 er også næsten dobbelt så tunge, og hvor de åbne har en justérbar hovedbøjle, baserer den lukkede model sig på et par fjedrende “vinger” oven på hovedet. Ørekopperne kan heller ikke vinkles vertikalt på L5000. Hvis du har et lidt smalt hoved, vil kopperne sidde i en forkert vinkel, hvor kun den nederste del ligger helt ind til hovedet.

Det oplevede jeg selv. Jeg kunne sandsynligvis have løst det ved at bøje hovedbøjlen, der er af aluminium. Men man vil ikke ødelægge så dyre hovedtelefoner, og jeg nøjedes med at klemme ørekopperne hårdt ind mod hovedet ved kritisk lytning. Så blev bassen både stram og tung, mens det lød tyndt, når jeg slap dem igen. Min beskrivelse af lyden er med hovedtelefonerne klemt godt ind til hovedet.

(Foto: Geir Gråbein Nordby)

Lyden af ATH-L5000

Kacey Musgraves akustiske guitar lyder så sprødt og velklingende, at jeg ikke tror, jeg nogensinde har hørt magen med åbne hovedtelefoner. Langt mere gennemsigtigt end med AKG K872, som lyder mørkt og tilsløret i forhold. Det er ikke bare en anden kvalitet, men også hvordan klangbalancen er justeret. Audio-Technica lyder langt mere nøgternt og lineært, og som lydtekniker ville jeg i ti ud af ti tilfælde vælge disse frem for AKG.

Kontrabassen på Laura Marlings “Soothing” har en exceptionel dynamik og sprødhed, og er samtidig klippefast i dybbasregisteret. Den mangler gløden fra de åbne ADX5000, som jeg stadig synes er bedre hovedtelefoner (til næsten den halve pris!). Men detaljerne her er noget andet, end hvad jeg hidtil har hørt fra åbne hovedtelefoner.

Audio-Technica krydser de fleste af tjekbokse af lydmæssigt og har et større og mere luftigt lydbillede end Focal Stellia. Man må bare give afkald på den forførende varme. Noget for noget.

Frekvensrespons for Audio-Technica ATH-L5000, udført efter miniDSP’s kompensationskurve. Nederst er der ti målinger på hver kanal, i alt tyve, lavet med lidt forskellige placeringer. Øverst er den gennemsnitlige respons for højre og venstre kanal samt gennemsnit for begge (sort graf). Vi har taget den sorte med her, fordi der var så stor afvigelse mellem højre og venstre i bassen fra 400 Hz og ned. Det skyldes, at pasformen var så ringe, at vi fysisk måtte presse hver ørekop helt ind til måleren, hver gang vi foretog en måling. Højre og venstre ørekop lader til at have reageret lidt forskelligt på dette. Nederst ses de 20 forskellige målinger, vi har lavet med hovedtelefonerne, som gennemsnittet er beregnet ud fra. Den gennemsnitlige frekvenskurve giver en fin og jævn respons, som hælder lidt nedad, efterhånden som man bevæger sig fra basområdet og op mod diskanten. Men ikke så meget som med AKG K872, og L5000 opleves som meget lineære hovedtelefoner ved lytning. Den ekstra forstærkning ved 7 kHz giver ekstra attack i trommer og en fin sprødhed i lyden. Vær opmærksom på, at hvis du ikke kan få ørekopperne til at sidde helt tæt, bliver bassen så tynd, at denne sprødhed går over til at lyde skarpt i stedet. L5000’s kvaliteter kommer kun frem, hvis du kan opnå en tætsiddende pasform! Måling lavet med Hegel HD20 DAC, Auralic Taurus hovedtelefonforstærker, miniDSP EARS målemikrofon og REW-software.

Konklusion

ATH-L5000 både føles og ser dyre ud, og de lyder glimrende. Især klarheden i tonerne og dynamikken i rytmerne er der få, der kan slå. Musikken gengives ærligt, klokkeklart og så slagkraftigt og rytmisk, at de fortjener en ordentlig hovedtelefonforstærker.

Lydmæssigt er der ikke meget at udsætte på L5000. Så er det værre med pasformen, for der er ingen justeringsmuligheder. Hvis ikke dit hoved er relativt stort, må du belave dig på at bøje selve hovedbøjlen for at få en ordentlig pasform. Derfor tager vi også det forbehold, at vores vurdering af lyden er med hovedtelefonerne presset hårdt ind mod hovedet.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    AKG K872 - En mørk fornøjelse
    AKG K872 har en vanedannende heftig bas og er letdrevne nok til at kunne bruges på farten. Men problemfri er de ikke.
    Focal Stellia - De mest komplette
    Focal Stellia er noget så sejt som high-end hovedtelefoner, der fungerer med mobilen.

    Læs også

    Panasonics topmodel er guf for de virkelig kræsne TV-entusiaster: HZ2000 giver superlækre billeder i ægte studiekvalitet!
    HP Sprocket Select har absolut ingen nytteværdi. Og den mobile fotoprinter leverer faktisk halvdårlige billeder. Alligevel er den ret fantastisk.
    Efter en tur i Honda e virker det meste andet gammeldags.
    Asus ZenBook 14 UMA425 er en lækker og stilfuld maskine, der vil være perfekt til studier eller som arbejds-laptop på farten.
    Shure Aonic 50 har måske den bedste lyd, vi har hørt fra støjreducerende hovedtelefoner.
    Nikons billigste full-frame Z-kamera er bedst i sin klasse på ét område, men har nogle mangler og koster stadig for meget.
    Samsungs topmodel Q950TS byder på rålækkert design, knivskarp billedkvalitet og imponerende lyd. Men det koster!
    Asus er rykket helt op i high-end-klassen med en sværvægtsmobil, der kan konkurrere på lige fod med de bedste på markedet. Et dette Asus’ øjeblik?

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Shure Aonic 50

    Vejl.pris 3200 kr Hele stjernehimlen åbenbarer sig

    Sony WH-1000XM4

    Vejl.pris 2800 kr Den nye konge af støjreduktion

    Timekettle M2

    Vejl.pris 800 kr Din egen tolk direkte i øret

    HiFiMAN HE-1000se

    Vejl.pris 27650 kr Det rene vanvid – men åh, så dejligt!
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.