TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

TEST: LG SC9S

Denne soundbar fra LG spiller en dobbeltrolle

SC9S passer som hånd i handske til LG’s egne OLED-skærme.

Af / 18/06/2023 - 09:00
LG SC9S

Lyd & Billede mener

  • LG SC9S er en praktisk og kompakt soundbar med stor og fyldig lyd. De medfølgende beslag gør den velegnet til at montere sammen med LG OLED C2/C3.
  • Soundbaren mangler indbyggede eller separate surround-kanaler, som derfor må mikses ind i den øvrige lyd. Ekstra baghøjttalere sælges separat.

SC9S er den nyeste soundbar fra LG, og det der gør denne model ekstra interessant er, at den er skabt til fysisk at passe til LG’s OLED-TV’er.  

LG har nemlig designet deres eget beslag til soundbaren, hvormed den kan fungere som sokkel til TV’et. Et par drej med skruetrækkeren, og voila – så har du en fastmonteret og skræddersyet højttalerløsning, som kan give en væsentlig mere potent lydoplevelse.  

LG har haft stor succes med OLED og kapret store markedsandele på TV-markedet de seneste 10 år. Men de har ikke haft lige så meget held med lydsiden, især har vi ikke været særligt imponerede over, hvad deres soundbars har kunnet præstere i forhold til prisen. Lad os håbe, at nytilkomne SC9S kan vende tendensen! 

Læs også Fortsat blandt de bedste? LGs’ mest populære OLED-TV er tilbage i ny og forbedret udgave. Samtidig er prisen skudt noget i vejret!
05 soundbar sc9s scaled
LG SC9S. (Foto: LG)

LG SC9S

SC9S har en såkaldt 3.1.3-konfiguration, som er lidt af en LG-kuriositet. Det betyder, at den har dedikerede højttalere til front venstre/højre og centerkanal samt tre højttalere på toppen til de såkaldte højdekanaler. Den tredje højde-højttaleren i midten bruges til at «løfte» dialogerne op fra undersiden af TV’et, så det giver illusionen af, at de kommer ud fra midten af skærmen. 

Den indeholder også en trådløs subwoofer med et basreflekskabinet. Den samlede udgangseffekt skal være 400 watt. 

Annonce

LG SC9S soundbar 5 scaled

Enkel opsætning

Ideen om at integrere soundbaren som en del af soklen til TV’et er ikke ny: Dette greb har bl.a. Philips og Bowers & Wilkins haft stort held med på modeller som OLED937, men her er det en samlet pakkeløsning.   

Med SC9S køber du derimod soundbaren separat, hvilket betyder, at du har flere forskellige TV-modeller at vælge imellem. Soundbaren vil dermed erstatte TV’ets medfølgende sokkel. 

Alternativt kan du også hænge TV’et på væggen. Der medfølger et beslag til denne løsning, hvor soundbaren vil hænge direkte under skærmen.  

Det at montere soundbaren på denne måde har flere fordele, først og fremmest ved at højttalerne er urokkeligt placeret på samme sted. Beslagene sikrer, at soundbaren placeres foran skærmen med optimal luft til de forskellige højttalere. Det gør det også nemmere at holde ledningerne ryddelige og skjulte. 

LG SC9S soundbar (9) LG SC9S soundbar (6) LG SC9S soundbar (7) LG SC9S soundbar (4)
<
>
Soundbaren har et stramt og skarpskårent design med et perforeret kabinet i grå plast. Den ser ikke specielt luksuriøs ud, men er et fint match til OLED-skærmene. (Foto: Audun Hage)

Gode tilslutningsmuligheder

Tilslutningsmulighederne er gode med en HDMI eARC lydreturkanal, som du kan slutte direkte til TV’et. Her er også en ekstra HDMI-indgang med såkaldt «pass-through», som du kan bruge til at tilslutte en ekstra signalkilde, spilkonsol eller lignende med understøttelse af 4K/120Hz, VRR og ALLM til gaming. På den trådløse side er der Wi-Fi med understøttelse af streamingtjenester som Tidal og Spotify Connect. 

LG-soundbaren har bred understøttelse af forskellige lydformater, heriblandt Dolby Atmos og DTS:X og IMAX Enhanced.  

Når du tilslutter SC9S til din LG OLED-skærm, kan du også vælge mere præcist, hvordan du vil konfigurere lydopsætningen. For eksempel kan du vælge, om soundbaren skal følge TV’ets lydmodus (biograf, musik, mm. – TV Sound Mode Share), eller overstyre disse. Du kan også vælge, at soundbaren skal spille sammen TV-højttalerne gennem funktionen Wow Orchestra. 

LG SC9S soundbar (1) LG SC9S soundbar (2) LG SC9S soundbar (3)
<
>

 

Lyden af LG SC9S

Så hvordan lyder det hele? Faktisk slet ikke så værst. Lydbilledet fra SC9S er stort, detaljeret og med distinkte overtoner. Præsentationen er generelt lys og åben med masser af spræl og energi i lydeffekterne. Taleforståelsen er god med en skarp og klar gengivelse af dialogerne. 

Når Formel 1-bilerne suser forbi på TV-skærmen, er det med et engagerende «hvin» fra soundbaren, som får adrenalinet til at pumpe. 

Lydbilledet forfra er bredt og stort, men det skal nævnes, at surround-effekterne – der skal opleves, som om de kommer bagfra – er ret diffuse og fraværende. LG-soundbaren mangler dedikerede bagkanaler og er derfor nødt til at mikse lyden ned til de andre højttalere med varierende held. 

Når den generelle lydkarakter er så inspirerende som her, fristes man til at give volumen en tand ekstra. Og her går det op for os, at LG-soundbaren ikke kan spille specielt højt. 

Der var ved nogle lejligheder, f.eks. da vi så Taylor Swifts Reputation-koncert på Netflix, at vi savnede muligheden for at skrue ekstra op for lyden.   

Til gengæld har LG en ret god basgengivelse. Den trådløse subwoofer leverer en fast og fyldig bas, som (for en gangs skyld!) også er godt synkroniseret med den øvrige lyd. Den er ikke ligefrem et dybbasmonster, der får gulvbrædderne til at skælve, men den lever op til forventningerne. 

Vi testede også funktionen Wow Orchestra, som benytter TV’ets egne højttalere i samspil med soundbaren, men denne var kun delvist overbevisende i vores ører.  

Man hører tydeligt, at lydbilledet vokser lidt i højde og bredde, men samtidig bærer lyden præg af, at de forskellige højttalere ikke virker 100% synkroniseret med hinanden. Lyden fra TV-højttalerne lyder til at halte nogle millisekunder efter soundbaren, hvilket skaber en lille, men tydelig ekkoeffekt.   

Det lykkedes os delvist at afhjælpe dette ved at justere forsinkelsen i menuen for lydopsætning, men strengt taget bør det ikke være nødvendigt. I det lange løb foretrak vi at lade soundbaren spille på egen hånd. 

Konkurrenter?

Der er ingen mangel på konkurrenter i dette pris-segment, for os er det nærliggende at nævne Sonos Beam + Sub Mini, som er en elegant og velspillende kombination til knap 7.500 kroner. Sonos-duoen har et kompakt og lækkert design, men imponerer med et stort surround-lydbillede, understøttelse af Dolby Atmos samt masser af udvidelsesmuligheder. Beam har dog ikke de dedikerede højdekanaler, du finder i LG SC9S. 

Konkurrenten Samsung har også en elegant, åleslank soundbar – HW-S810B til 8.990 kroner, som ligeledes leverer stor lyd til prisen. Men heller ikke den kan levere lige så overbevisende højde-effekter som LG SC9S. 

Hverken Samsung eller Sonos har i øvrigt den ekstra HDMI-indgang, du finder på LG-soundbaren. 

Læs også Ny Sonos Beam: Sikke en stor lyd! Sonos Beam var allerede den bedste kompakte soundbar. Med Dolby Atmos er den nye generation endnu bedre.
Læs også Hvor godt lyder Samsungs ultraslanke soundbar? Samsung Ultra Slim Soundbar må være den tyndeste soundbar, vi har set, men lyden er overraskende stor! HW-S810B kan også nogle tricks, som gør den ekstra nem at placere.

Konklusion

Er du på jagt efter en soundbar til OLED C3 og OLED C2, findes der nu en velegnet model i LG’s eget sortiment. SC9S har beslag og smarte funktioner, som får den til at sidde lige i skabet til OLED-skærmene.  

LG har også haft held med lydsignaturen i SC9S: Her får du et stort, fyldigt lydbillede med distinkte lydeffekter og saftig bas, som giver oplevelsen af film, serier og spil et tydeligt løft.  

Uanset om du vælger løs eller fast montering, er LG SC9S en soundbar, vi trygt kan anbefale. 

Karakter
LG SC9S
Premium
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?