TEST: Argon Forte A5 MK2

Da vi testede Argon Audios Forte-højttalere for et par år siden, havde denne anmelder svært ved at få armene ned. Det gjaldt især mindstemodellen Forte A4, som på de fleste områder kunne give større og flere gange dyrere hi-fi-højttalere kamp til stregen. Gulvmodellen, Forte A55, var også rigtig god. Men lillebror A4 var et fund til prisen.

Vi fik aldrig testet den midterste model, Forte A5. Men nu, hvor Argon Audio har opdateret hele serien, er det en god lejlighed til at give den en prøvetur.

Argon Audio Forte A5 MK2 er en lille reol- eller standerhøjttaler. Af navnet kan man læse, at den har en femtommers bas/mellemtoneenhed. A4-modellen har således en 4” bas/mellemtone. Og A55 har to femtommere. Diskanten i alle modeller er en 1” softdome.

Kabinettet har afrundede kanter, og højttalerenhederne er omkransede af ganske pyntelige metalringe. Sådan var det også på den oprindelige Forte-serie, men ud over sort og hvid maling fås de nu også med valnøddefinish. Selvfølgelig har ”fineringen” aldrig været i nærheden af et valnøddetræ. Men det ser rigtig pænt ud.

Argon Forte A5 MK2 er ægte aktive højttalere, da hver enhed har sin egen forstærker, og delingen sker elektronisk i DSP. Men for at spare, er al elektronikken placeret i den venstre højttaler. Den højre er passiv og forbundet til venstre højttaler med et multikabel.

Bedre end nogen soundbar

Der er et bredt udvalg af indgange på den aktive højttaler. Både optisk digital, analog linieindgang og pladespillerindgang (kun MM). Og her finder man en af de få forskelle i forhold til første generation af højttalerne, nemlig en HDMI-indgang. Den vil gøre de små aktive højttalere til en indlysende makker til det flade fjernsyn. Man får ikke Dolby Atmos eller nogen anden form for surroundlyd. Men kan du nøjes med stereo, kan Forte A5 MK2 levere en lydkvalitet, som en soundbar i samme prisklasse kun kan fantasere om.

Man kan – selvfølgelig – også spille trådløs musik fra mobilen ved hjælp af Bluetooth. Takket være aptX HD bliver kvaliteten ganske acceptabel. Men skal musikken bruges til andet end baggrundsstøj, betaler det sig at bruge en kablet forbindelse.

Som før kan man ikke vælge, hvilken højttaler, der skal være henholdsvis højre og venstre. Det betyder, at du er tvunget til at ommøblere, hvis du har dine signalkilder stående til højre i rummet. Det har vi kritiseret før, men på dette punkt har Argon desværre ikke lært lektien endnu.

Lydkvaliteten

De tidligere Forte A4-højttalere tog mig med storm. For de spillede på en måde, som jeg ikke havde troet mulig til den pris.

Med den erfaring i bagagen, regnede jeg ikke med, at det kunne blive meget bedre med Forte A5 MK2. Det kunne det!

Da jeg ikke har hørt den første udgave af Forte A5, kan jeg ikke med sikkerhed sige, om den bedre kvalitet har at gøre med generationsskiftet. Men eftersom enheder, kabinetter og forstærkerdelen (men ikke indgangene) angiveligt er uændrede, handler det sandsynligvis om den større bas/mellemtoneenhed.

Mere magt i bassen

Først og fremmest rækker Argon Audio Forte A5 MK2 dybere i bassen. Ifølge specifikationerne ned til 40 Hz, hvilket er hele 10 Hz dybere end Forte A4. At de små skotøjsæsker kan gå så dybt i bassen, er et (elektronisk assisteret) mirakel. Og den ekstra rækkevidde gør en stor forskel. Forte A5 kan lige akkurat få den dybeste streng på en elbas med ved fuldt niveau. Og så længe volumenkontrollen holdes nogenlunde i ro, har de lige så meget tyngde i musikken som de fleste fuldvoksne gulvhøjttalere.

Kirkeorglet på ”Koyaanisqatsi” gengives uden problemer. Og der er samtidig styr nok på tingene til at man kan fornemme de enkelte stemmer i koret og deres placering. Det er flot klaret! I det hele taget har de små, billige højttalere en evne til at gengive dimensionerne på den akustiske scene, som man i reglen skal betale meget mere for.

Hvis man ikke lige er til avantgardeopera, klarer Argon’erne også lettere materiale fremragende. Sorten Mulds ”Balladen og Iver og Buske” lyder stort og voldsomt. Og beatet i ”Right Hand Man” fra Hamilton er næsten fysisk.

Selvfølgelig er der begrænsninger. Vi har trods alt at gøre med et sæt højttalere, der koster det halve af, hvad man typisk skal betale for et sæt budgetvenlige standerhøjttalere. Og så får man en 4 x 80 W forstærker med i købet.

Begrænsninger – men de er til at leve med

Der, hvor fårene skilles fra bukkene, er almindeligvis kompleks musik. Når rummet på én gang skal mættes med lyden af et fuldt klassisk orkester i afslutningen af Disturbeds ”Sound Of Silence”-cover samtidig med at man også skal kunne fornemme hver en rynke i David Draimans stemme og nyde den akustiske guitar, så mister de fleste kombinationer af højttalere og forstærkere overblikket.

Det gør Forte A5 MK2 også. Men det går ikke nær så galt, som det oftest gør. Der mangler detaljer, men jeg får ikke en trang til at skifte nummer med det samme.

Konklusion

Argon Audio Forte A5 MK2 er en finpudsning af en i forvejen vellykket opskrift. Lyden kan man på ingen måde tillade sig at klage over, for de spiller med en præcision, man skal lede længe efter i prisklassen. Her vil valget nemt komme til at stå mellem den og Argons mindre og billigere Forte A4. Med mindre både budget og størrelsen på rummet er meget begrænset, betaler det sig at vælge Forte A5, der spiller både dybere og højere. I min mellemstore stue på 25 kvadratmeter var der ingen mangel på magt. MK2-modellen er blevet en smule dyrere end forgængeren, som stadig kan findes på hylderne. Men tilføjelsen af en HDMI-indgang samt opgradering af Bluetooth til aptX HD er så stort et plus, at det så rigeligt udligner prisforskellen.