Search
Generic filters

test : BenQ W1050

Biografbillede til foræringspris

Skal det være på et virkelig skrabet budget, så er der intet tv i verden, der kan give dig den samme oplevelse.

Lyd & Billede mener

Et stort billede går man aldrig galt i byen med, og når kvaliteten tilmed er ret god, så er det bare at køre på.
Optisk linsejustering mangler, hvilket kan gøre det svært at montere projektoren nøjagtigt i forhold til lærredet. Kontrastniveauet er begrænset, og glem alt om dynamisk iris.
Teknologi: DLP
Opløsning: 1920 x 1080
Panelkontrast: 15.000:1
Dynamisk kontrast: Nej
Lysstyrke: 2200 lumen
HDR: Nej
Optisk linsejustering: Nej
Afstand til 100" (16:9): 3-3,7 m
Web: benq.dk

Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 5290 kr

Uanset hvem du er, så ville det undre mig, hvis du aldrig har følt behov for et større billede. Hvad enten det er for at få biograffølelsen hjemme i stuen, når der skal hygges med film om aftenen, eller du vil invitere vennerne på fodboldaften, kan et tv hurtigt blive lidt lille. Eller meget dyrt.

Med W1050 vil BenQ tilbyde drømmen om ægte biografbillede derhjemme til en foræringspris, som jeg faktisk tror, at vi aldrig før har set i Lyd & Billede. Man skal være ret nærig for at sige, at godt 5.000 kroner er dyrt for et billede på 100 tommer!

W1050 er en standard HD-projektor, som ikke understøtter 4K Ultra HD-indhold. Det er heller ikke pointen. Her kan man blæse helt almindelige billedkilder op på et stort lærred. Hverken mere eller mindre.

BenQ W1050 giver meget underholdning for pengene. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Opsætning

Der er ingen optisk linsejustering, hvilket betyder, at projektoren skal placeres direkte over for lærredet, for at billedet ikke bliver skævt. Hvad lærred angår, ville jeg købe et billigt på nettet.

Derefter er det egentlig bare at starte filmen. Vi prøvede at justere billedet med en testdisk, men der er ikke dynamik nok i billedet til at reagere godt på justering af sortniveau og lysstyrke. Hver gang vi justerede, endte vi med at vende tilbage til de oprindelige indstillinger, og billedet blev bedre.

Farveindstillingen Cinema ser mest korrekt ud, men i en meget lys stue i dagslys fungerer Vivid TV Mode som en nødløsning. Sport Mode smører ekstra grønt på græstæppet til fodboldkampen.

Billedkvalitet

Billedkvaliteten er faktisk overraskende god. Sortniveauet er ganske vist mørkegråt, men det er smæld mok i hvid til, at kontrasten alligevel opleves som ganske udmærket. Undtagen i mørke scener, hvor det bliver lidt fladt og blegt. Men det gælder også for flere projektorer til 10.000 kroner, så det er ikke kritisk.

annonce

Jeg køber det, jeg ser på skærmen, billederne er naturlige og skarpe nok til at give indlevelse, og selv om W1050 bliver jordet af de high-end-projektorer, jeg for sjovs skyld sammenligner med – JVC DLA-X7900 og Sony VPL-VW360ES – så tager W1050 sidstepladsen med knusende ro. Farverne ser rigtige ud, billederne er skarpe nok, og man får i det hele taget meget oplevelse for pengene.

annonce

Med et enkelt forbehold: Hvis du er en af dem, der oplever generende RGB-flimmer (også kaldet regnbue-effekt) fra DLP-projektorer, fordi hver af de tre farver i virkeligheden vises på forskellige tidspunkter, så det vil være ekstra synligt her.

Start filmen! (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Konklusion

BenQ W1050 er en billig HD-projektor, der gør, hvad den skal. Billedkvaliteten er faktisk ganske god – grænsende til imponerende, når man ser på prisen, og film gengives med naturlige farver. Sortniveauet er lidt blegt, men den oplevede kontrast er fin nok, undtagen i de mørkeste scener.

Hvis det ikke var, fordi BenQ tilbyder den meget bedre W2000 til en ikke særlig meget højere pris (6.500 kroner), så ville W1050 have fået min varmeste anbefaling. Men jeg synes, at W2000 er et bedre køb.

annonce
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Endelig nogen, der slår Sony på støjreducerende hovedtelefoner. Og så er det Sony selv! WH-1000XM4 overtager tronen som markedsleder.
    På udkig efter en storskærm til en fornuftig pris? Så kommer Sony XH8096 som kaldet.
    BMW i8 er ingen Tesla. Den er meget federe!
    De, der netop har bestilt funklende ny Audi e-tron uden at sætte kryds ved et Bang & Olufsen-lydanlæg, må tilgive os, når vi siger: Au, au, au!
    Yamaha viser tydeligt, hvorfor de behersker high-end bedre end de fleste, med en pladespiller, der river konventionerne ned og går sine egne veje.
    De små Klipsch-højttalere slår soundbars i forhold til spilleglæde og lydtryk og virker lige godt på tv’et som på mobilen.
    OnePlus Nord er blevet markedsført, som var mobilen ensbetydende med Jesu genkomst. Det er den ikke, men mindre kan også gøre det.
    Bose Frames holder UV-strålerne væk, samtidig med at de sender luftige musikalske toner direkte ind i dine øregange. Er det sommerens sejeste gadget?

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    JBL Bar 5.1 Surround

    Vejl.pris 4999 kr Blæser liv i TV-stuen

    Epson EH-TW9400

    Vejl.pris 21990 kr Den fornuftigste high-end-projektor

    BenQ W5700

    Vejl.pris 33190 kr Overkommelig biografmaskine med 4K

    6 high-end soundbars

    Vejl.pris kr Verdens bedste soundbars?
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    SOMMERTILBUD
    6 UGER LB+
    FOR KUN 6 KR
    Fuld adgang til lydogbillede.dk i sommer!
    PRØV i 6 UGER
    close-link