Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: BenQ W1300

Mageløst billede

Klassens bedste DLP-projektor giver skarpe, farverige billeder. Kontrasten er i top, og billedet er nærmest støjfrit.

Skrevet af / 04/02/2014 - 10:41
BenQ W1300
Geir Gråbein Nordby

Klassens eneste projektor med linsevinkling (lens shift) er lettere at placere, fordi billedet kan justeres i højden.

Fjernbetjeningen har både oplyste knapper og direkte justering af lysstyrke og kontrast. Valg i menuerne foretages med Enter-knappen i midten af ​​piletasterne, som også er det mest intuitive.

Her er avancerede billedindstillinger som støjreduktion, gamma og 3D-justering af alle farver. Menuen er intuitiv, og brugervenligheden god.

Billedkvalitet
Med farveindstillingen Cinema og lampen i Eco-tilstand er sortniveauet klart det mørkeste i testen. Men der skal justeres lidt for at få det sådan: Lysstyrken to hak ned og kontrasten fem hak op.

Sort er begsort, mens farvemætningen er den bedste blandt DLP-projektorerne. Ingen af ​​de andre – bortset fra LCD-projektoren fra Epson – kan matche farvelysstyrken fra BenQ. Resultatet er et blændende billede. Nattehimlen er stjerneklar, graderinger på himlen er jævne og nuancerede, og en blå himmel midt på dagen er virkelig blå. Måske lidt overdrevet blå, men i praksis er det ikke noget problem. Ansigter gengives meget skarpt og med flotte hudtoner.

Lige ud af æsken er projektoren indstillet til støjreduktion på trin 7 ud af 31. Det fungerer stort set fint, men ved at sætte den på 8 forsvinder de sidste rester af billedstøj – uden at det subjektivt går ud over detaljeniveauet. Dermed er det testens skarpeste og samtidig reneste billede.

Føj dertil, at denne DLP-projektor har den bedste farvemætning ved fuld lysstyrke, og vi har en glimrende dagslysprojektor. I modsætning til i Eco-tilstand bliver blæseren i så fald generende, men det gælder også de øvrige.

Lyd & Billede mener

Det bælgmørke sortniveau kombineret med god lysstyrke giver klassens bedste kontrast. Farvemætning i topklasse og næsten totalt fravær af billedstøj betyder super billedkvalitet! Desuden testens eneste projektor med linsevinkling. Den blå farve er noget overdrevet lige ud af æsken.

Også i denne test:

6 projektorer du har råd til

Epson EH-TW5200

Bedst i dagslys

Testens eneste LCD-projektor har knald på farverne og fungerer lige så godt i dagslys som om aftenen.

Ingen i prisklassen er i nærheden af disse farver, især ved maksimal lampestyrke. Måske klassens bedste dagslysprojektor.
Sortniveauet er for lyst. Mørke scener bliver blege og uinteressante. Fjernbetjeningen har ikke oplyste knapper.
Læs hele testen

Acer H7532BD

En positiv overraskelse

Acer er ikke ligefrem kendt for deres hjemmeprojektorer. Derfor kom det bag på os, at denne model er rigtig god.

God lysstyrke og et mørkt sortniveau sørger for, at billedet står godt på lærredet. Her er meget lidt billedstøj, billederne er skarpe, og farverne flotte med fin mætning. Rigtig god billedkvalitet!
Blæseren forstyrrer. Projektoren leverer ikke det bedste billede lige ud af æsken, men kræver lidt justering. Fjernbetjeningen har ikke oplyste knapper.
Læs hele testen

Optoma HD131Xe

Helt fin

Testens billigste projektor kræver næsten ingen billedjustering. Farverne er gode, men der er en del billedstøj.

Farvegengivelsen er neutral med god mætning, som giver et naturligt og flot billede. Ansigter er hverken sygeligt bleg eller rødvinsrøde. Et par 3D-briller medfølger.
Billedet lider af noget støj, især i overgange fra mørkt til lyst. Lysstyrken i Eco-tilstand kunne være bedre. På nattehimlen skinner stjernerne ikke helt, som vi kunne tænke os, og sort kunne være mere sort.
Læs hele testen

InFocus IN3128HD

Ekstrem lysstyrke

Testens mest lysstærke projektor er efterfølger til en tidligere testvinder. Desværre er øget lysstyrke gået ud over billedkvaliteten.

Projektoren er meget lysstærk, hvilket især er en fordel i lysere rum. En ganske effektiv zoom giver mere fleksibilitet mht. afstand til lærredet.
Projektoren har lejlighedsvis rigtig meget billedstøj. Det er ret irriterende og ødelægger desværre filmoplevelsen.
Læs hele testen

Vivitek H1180HD

Meget lys, lidt varme

Trods talrige indstillingsparametre kommer Vivitek aldrig helt i mål med billedkvaliteten.

Sortniveauet er mørkt, og lysstyrken god, hvilket giver billedet god kontrast. Desuden er der kun lidt billedstøj, uden irriterende distraktioner. Også plus for gode indstillingsmuligheder.
Desværre er farvemætningen ikke godkendt. Farverne er falmede, og ansigter ser unaturligt blege ud.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Scroll to Top