Search
Generic filters

TEST : Samsung HW-Q96R

Stadig bedst i sin prisklasse

Til denne pris findes der fortsat ingen bedre soundbars.

Samsung HW-Q96R

Lyd & Billede mener

Lyden er eksplosiv såvel som afbalanceret, og baghøjttalere giver seriøs hjemmebiograf! Og så har Samsung endelig løst det med Dolby Atmos ud af TV’et!
Subwooferen har ikke helt samme kvalitet og taktfasthed som resten af systemet. Begrænsede streaming-muligheder.
  • Matcher skærmstørrelse: 55″ og op
  • HDMI: 2 x ind, 1 x ud (eARC)
  • Digital ind: Optisk
  • Netværk: Wi-Fi
  • Trådløst: Bluetooth, Spotify Connect
  • Analog ind: Nej
  • Subwoofer: Trådløs
  • Mål: 122,6 x 8,3 x 13,6 cm
  • Finish: Sort
  • Web: samsung.com/dk
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 12990 kr

Ja, 13.000 kroner er mange penge for en soundbar. Men når man får trådløse baghøjttalere med i prisen og ekstra højdekanaler i alle højttalerne, så virker det alligevel ikke så tosset. En kraftig trådløs subwoofer medfølger også.

(Foto: Samsung)

HW-Q96R er Samsungs tredje forsøg udi Atmos-soundbars med trådløse baghøjttalere. De to første – HW-K960 og HW-N960 – var begge rigtig gode, ja, de bedste inden for deres felt. Men de havde nogle mangler mht. at få Dolby Atmos ud fra TV’ets HDMI ARC-kanal (lydretur). På den første gik det slet ikke, mens det gik på den anden – men ikke med Netflix på et Samsung-TV, fordi Samsung og Netflix ikke havde indgået en aftale om dette.

Nu er det imidlertid på plads, og det lykkedes os at få Atmos-lyd fra Netflix via lydreturkanalen på såvel Atmos-kompatible Samsung-TV’er som Panasonic-TV’er.

Ellers er der både Spotify Connect og Bluetooth for dem, der vil kunne spille musik fra mobilen på den allernemmeste måde. Tidal-brugere er til gengæld henvist til Tidal-app’en på TV’et, hvis de da ikke vil afspille fra mobilen via komprimeret Bluetooth. Hvilket jo eliminerer fordelen ved højopløst musik fra Tidal.

Separate trådløse baghøjttalere er inkluderet i systemet og tager Samsung HW-Q96R et skridt videre end konkurrenterne. (Foto: Samsung)

Drøngod lyd

Lydmæssigt er Q96R helt suveræn! Dialoger på film lyder stort og kraftigt, og har samtidig masser af luft. Det bedste fra begge verdener, med andre ord. Skru op for lyden, og effekterne slår dig i maven som ingen andre soundbars. Selv uden baghøjttalerne får man et godt indtryk af surround-lyd, så vi godt kan forstå dem, der vil spare lidt penge og købe Q86R i stedet. Som er identisk med storebror minus baghøjttalere.

Sidehøjttalere spreder lydbilledet længere ud til siderne. (Foto: Samsung)

Ægte surround-sound

Men så er der lige det med ægte surround. For hvis man slutter baghøjttalerne til, får man en helt anden tredimensionalitet, ikke mindst på film med Atmos-lydspor. Baghøjttalerne har nemlig separate enheder rettet op mod loftet, så film og spil med Dolby Atmos eller DTS:X får et endnu større, mere omsluttende lydbillede end på soundbars, der kun har højdekanaler foran.

At se Ready Player One med denne soundbar er faktisk ægte hjemmebiograf. Subwooferen følger også godt med og tilfører lyden den tyngde, der er nødvendig for at få ordentlige filmoplevelser.

Indhold med Dolby Atmos og DTS:X får tredimensionel lyd takket være separate højttaler-enheder på toppen. (Foto: Samsung)

Også musik lyder godt. Lyden minder om lillebror Q76R, men er endnu kraftigere. Man kan spille virkelig højt, hvis man vil, og instrumenter får ekstra autoritet i klangen. Musik i surround lyder også imponerende, især indspilninger med akustiske instrumenter og en stor, luftig efterklang fra indspilningsrummet. Q96R har ikke helt samme magi som B&W Formation Bar i overtonerne, men den samlede underholdningspakke er endnu bedre.

Med Q96R har Samsung lavet den bedste soundbar i sin prisklasse. Intet mindre!

(Foto: Samsung)
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 3 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    Bowers & Wilkins Formation Bar - Soundbar i musikkens tjeneste
    Formation Soundbar gør et lige så godt stykke arbejde på musik som på film. Opløst, varmt og vanedannende.
    Bang & Olufsen Beosound Stage - Luksus til folket
    Beosound Stage giver seriøs premiumfølelse til en overraskende behagelig pris. Men den er ikke for alle.
    LG SL10YG - En masse udstyr er ikke nok
    Topmodellen fra LG krydser de fleste af felterne på tjeklisten af. Men lydmæssigt er vi kun mellemfornøjede.
    Bose Soundbar 700 - Topsejt fra Bose
    Bose har lavet en meget vellykket soundbar, der lyder virkelig sejt på film og overrasker på musik.
    Sennheiser Ambeo Soundbar - Verdens bedste soundbar
    Det er lykkedes Sennheiser at lave verdens bedste soundbar – i første forsøg! Men hvem i alverden er den beregnet til?

    Læs også

    Samsung Galaxy Z Fold 2 er den foldbare smartphone, du altid har ønsket dig.
    Vil du lukke larm og andre lyde ude? Her er de bedste hovedtelefoner til formålet lige nu, til både tykke og tynde tegnebøger.
    Vi har tit spekuleret på, hvornår de første støjreducerende hovedtelefoner i high-end-klassen ville komme. Selvfølgelig er det Bang & Olufsen, der er først ude, og Beoplay H95 giver appetit på mere!
    For mange vil den nyeste iMac være den bedste stationære Mac – trods en ikke uvæsentlig ulempe.
    TAG Heuer Connected er mere end et smart træningsur, det er også et nydeligt armbåndsur.
    JBL melder sig ind i ANC-hovedtelefonernes topklasse med et par hovedtelefoner, der er sjove at lytte til og fjerner støjen effektivt.
    Panasonics topmodel er guf for de virkelig kræsne TV-entusiaster: HZ2000 giver superlækre billeder i ægte studiekvalitet!
    HP Sprocket Select har absolut ingen nytteværdi. Og den mobile fotoprinter leverer faktisk halvdårlige billeder. Alligevel er den ret fantastisk.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Klipsch The Fives

    Vejl.pris 7499 kr Trådløse stereohøjttalere

    Denon Home 350

    Vejl.pris 6998 kr Nobelt ydre – magtfuldt indre

    Canton Pro XL.3

    Vejl.pris 3015 kr Anonyme og uengagerende

    Monitor Audio Climate 60

    Vejl.pris 3798 kr Spilleglæden vejer op
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.