Der kan være mange grunde til, at man vil have en soundbar. Som regel er det bare, fordi man vil have bedre lyd fra TV’et, uden at det koster en masse penge, fylder for meget eller er besværligt i brug. Allerhelst vil man kunne skrue op og ned for lyden på samme måde som før, dvs. med TV’ets fjernbetjening.
Men hvad hvis det ikke kommer an på pengene – kun pladsen og brugervenligheden? Hvis du ellers ville være villig til at betale, hvad det koster, for at få den bedste lyd? Du gider bare ikke store gulvhøjttalere eller standere, og du orker ikke tanken om løse komponenter med en separat forstærker og ledninger ud til et par højttalere. Så kan en high-end soundbar være lige i øret.
Hvis du kan leve med separate komponenter, men vil frigøre plads, bør du i øvrig læse vores gruppetest af væghøjttalere.
Avanceret lyd og design
Når producenterne får et større budget til komponentvalg, kan man forvente bedre lyd og byggekvalitet end fra de usle plastic-soundbars, der koster det samme som et par tankfulde benzin.
Men der er forskel på, hvad producenterne har lagt mest vægt på. Hvis vi f.eks. tager Bang & Olufsens Beosound Stage, så er der brugt en masse penge på design og materialekvalitet på selve kabinettet. Lækre linjer og metal hele vejen – simpelthen et produkt, man gerne vil vise frem.
I den anden ende har vi Sennheiser Ambeo Soundbar – en soundbar, der er stor og grim som Den Onde selv. Også den er heftigt bygget med meget metal, men den er meget mere rustik. Og pengene er brugt på lydkvalitet og på den nødvendige teknologi til at tegne en imponerende stor 3D-boble af lyd op uden brug af bag- eller loftshøjttalere.
Hvor godt kan det blive?
Resten af soundbarerne i dette felt ligger et sted mellem disse to ekstremer. Der er al mulig grund til at forvente bedre lyd på musik og film end med de billige soundbars. Især i basområdet, der bliver temmelig uldent med en dårlig subwoofer. Hvis du kan øge budgettet til at omfatte en sub, får du væsentlig mere krudt til f.eks. eksplosioner, men også langt bedre kvalitet, når en kontrabas’ mange klangfarver skal gengives.
Sammenlignet med løse komponenter er en soundbar stadig et kompromis, da der er meget, der skal processeres og presses ud gennem små højttaler-enheder. Men flere af dem kan man koble baghøjttalere til (med Samsung HW-Q96R følger de med), og så kan man komme meget tæt på, hvad man kan opnå med løse komponenter i samme prisklasse.
Kandidaterne
Til denne test tog vi udgangspunkt i den soundbar, vi kårede til Årets Bedste i high-end-segmentet, Samsung HW-Q96R. Ideen var, at de andre kandidater i testen skulle ligge omkring denne pris (13.000 kroner). Men efter at vi havde fået LG SL10Y til 10.000 kroner og B&O Beosound Stage til 11.000 kroner ind, viste det sig, at de andre soundbars rask væk kostede 15.000 eller mere, især hvis man skulle have en ekstern subwoofer med.
Ekstern subwoofer
Og det skulle vi! Det er trods alt high-end-soundbars, hvor målet er at få den bedst mulige lydoplevelse. Og derfor har vi valgt at parre soundbarerne med en matchende subwoofer, hvis den ikke fulgte med i forvejen. Det gælder Bose Soundbar 700 og B&W Formation Bar, som vi har parret med hver sin sub fra samme familie.
Med soundbarerne fra Samsung og LG fulgte der en subwoofer med i kassen, mens B&O Beosound Stage og Sennheiser Ambeo Soundbar ikke har nogen tilgængelig subwoofer.
Sennheiser har dog en subwoofer-udgang, så man selv kan vælge den bashøjttaler, man vil. Den bliver bare ikke trådløs. Vi har derfor både testet den uden subwoofer og koblet den til vores reference-sub for at høre, hvad den duer til i en optimal opsætning.
Bowers & Wilkins Formation Bar
Soundbar i musikkens tjeneste
Formation Soundbar gør et lige så godt stykke arbejde på musik som på film. Opløst, varmt og vanedannende.
Bang & Olufsen Beosound Stage
Luksus til folket
Beosound Stage giver seriøs premiumfølelse til en overraskende behagelig pris. Men den er ikke for alle.
LG SL10YG
En masse udstyr er ikke nok
Topmodellen fra LG krydser de fleste af felterne på tjeklisten af. Men lydmæssigt er vi kun mellemfornøjede.
Bose Soundbar 700
Topsejt fra Bose
Bose har lavet en meget vellykket soundbar, der lyder virkelig sejt på film og overrasker på musik.
Samsung HW-Q96R
Stadig bedst i sin prisklasse
Til denne pris findes der fortsat ingen bedre soundbars.
Sennheiser Ambeo Soundbar
Verdens bedste soundbar
Det er lykkedes Sennheiser at lave verdens bedste soundbar – i første forsøg! Men hvem i alverden er den beregnet til?
Læs videre med LB+
Efterårs tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i en måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer