Britiske Revo har sans for design, og lillebroren til den prisbelønnede SuperConnect – som også har netradio og Wi-Fi – bringer ikke skam over familien. Byggekvaliteten er upåklagelig, og betjeningen nem og overskuelig med testens skarpeste skærm. Fjernbetjeningen har så store knapper, at alle kan finde ud af at bruge radioen, og med Bluetooth er det let at streame musik fra mobilen.
Revos radio fås også med sort front og det samme fine kabinet i ægte træ.
SuperSignal har et større højttaler-element end de fleste i testen, og med en diameter på 89 mm bliver lyden fyldig og potent. Radioen har nok den klareste lyd i denne prisklasse – især ved Bluetooth-streaming, hvor mellemtonen er usædvanligt fokuseret og tydelig. Samtidig er bassen bemærkelsesværdigt stram og potent, mens diskanten opleves som mere nærværende end på mange andre bordradioer. Den eneste minus ved lyden er, at radioen – ikke uventet – ikke evner at spille særlig højt.
Hvis man bare har brug for en digitalradio og er ligeglad med netværk og internetradio, så er Revo SuperSignal en ypperlig bordradio.
Lyd & Billede mener
Krystalklar lyd og legende let betjening pakket ind i et nydeligt trækabinet med stor skærm, stor fjernbetjening og streaming via Bluetooth. Den kan ikke spille højt nok.
Vejl. pris 2099 kr
Specifikationer
- DAB, DAB+, FM
- Bluetooth
- Analog line-indgang
- Hovedtelefon-udgang
- Fjernbetjening
- Pris: 2.099 kroner
- Web: sahaga.dk
Også i denne test:
5 digitalradioer
Argon iNet3+ v2
Den bedste lyd
Argons radio har en fordel i stereohøjttalere, og med Spotify Connect foruden digitalradio får man meget for pengene.
Amadeus ADIBTB14
Meget for pengene
Den lille radio med det musikalske navn kan vise billeder og album-covers på skærmen.
Tivoli Audio Albergo+
Digital radioklassiker
Tivoli, som startede det hele, overbeviser med en digital version, der har alt, hvad man behøver. Inklusive den kendte Tivoli-lyd.
Scansonic R4S
Lille og smart
Scansonic R4S har, hvad de fleste har brug for. Også god lyd og nem betjening via mobilen.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr