TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Gruppetest: Sumiko Olympia

Prisgunstig multikunstner

Olympia er en prisgunstig allrounder, der for mange helt klart vil opleves som en opgradering.

Af / 08/02/2019 - 09:10
Sumiko Olympia

Lyd & Billede mener

  • Rytmisk og dynamisk lyd med fyldig klang.
  • Lidt dæmpet detaljegengivelse og afslappet diskant.

Sumiko er ikke japansk, men amerikansk og er både en distributør og selskabet bag Sumiko-pickupper. Deres Black Pearl og Blue Point Special er blandt de allerbedste pickupper i den billige prisklasse.

Olympia hører også til i den pænere ende af prisskalaen, selv om denne Moving Magnet-pickup er blandt de lidt mere eksklusive af Sumikos pickupper. Den har bl.a. udskiftelig nål, og man kan opgradere til en bedre, når tiden er kommet til at erstatte en udslidt nål.

Sumikos nye Oyster-serie består nemlig af fire modeller. Rainer er den billigste og Olympia den næstbilligste, mens Moonstone og Amethyst er dyrere modeller. Teknisk set er de ens, men nålene og ophænget er bedre på de dyrere udgaver.

Olympia har en medium masse på 6,5 gram og skal have et nåletryk på 2 gram. Den leverer 4 mV ud og passer til alle MM-indgange. Som de fleste pickupper i denne klasse er den tilpasset tonearme med medium masse og de fleste grammofoner.

Gevind i toppen gør det nemt at montere pickuppen, og ligesom Ortofon MC Quintet Red er den let at få justeret nøjagtigt.

Annonce

Præcisionsinstrument

Sumiko-pickuppen vil være en klar opgradering i forhold til de generiske pickupper, der kommer færdigmonteret på de fleste grammofoner.

Klangen fra nålen på den grønne Olympia-pickup passer perfekt til pop, rock og rytmisk musik. Den kan minde om klangen fra Grado Gold 1, men der er mere dynamik og strammere kontrol over bassen. Som næsten er lige så fyldig. Styrken ligger i den fyldige klang, som giver bas, guitarer og trommer på Bob Dylans Oh Mercy dybde og engagement.

Klangen er mere dæmpet på Radka Toneffs Fairytales, hvor klaveret ikke får lov til at klinge lige så frit som med Denon eller Audio-Technica. Vokalen er også lidt mere tilbagetrukket i lydbilledet, som ellers er godt afbalanceret.

Fokus på detaljer er mere dæmpet på Olympia, som snarere har rytme, dynamik og klangfylde som sine kvaliteter.

Konklusion

Med opgradérbar nål er Sumiko Olympia et spændende alternativ i prisklassen. Man kan starte på spareblus og opgradere til bedre lyd med en bedre nål hen ad vejen. Så er Olympia et godt udgangspunkt. En habil allrounder, der er let at sætte op og let at leve med. En gunstig pris har den også, og den får derfor vores klare anbefaling.

Karakter
Sumiko Olympia

Også i denne test:

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget

High-end i sværvægtsklassen

Kompromisløs lyd i lommen

Total kontrol

Her er Denons løsning på Sonos-kaosset

Små bokse med stor lyd

Du milde, sikken forstærker!

En helt anderledes oplevelse

Scroll to Top