Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Gruppetest: Ortofon MC Quintet Red

Balance­kunstneren

Ortofon MC Quintet Red er det oplagte valg for dem, der vil have et neutralt lydbillede.

Skrevet af / 08/02/2019 - 09:09
Ortofon MC Quintet Red
Lasse Svendsen

De fleste, der ejer eller har ejet en pladespiller, har hørt om Ortofon. Det 100 år gamle danske firma har lavet pickupper længere end de fleste. Den vinklede Concorde-pickup, der har siddet på tusindvis af DJ-pladespillere, er blandt de bedst kendte.

Quintet Red derimod er lavet til kræsne ører og er en rendyrket Moving Coil-pickup. MC Quintet Red hører dog til de billigere MC-pickupper fra Ortofon. Quintet-serien består af fem modeller, hvor Red er basismodellen.

Den røde pickup er relativt tung med sine ni gram, mens nåletrykket bør være 2,3 gram. Den leverer 5 mV ud og kræver en MC-indgang på forstærkeren eller et MC phono-trin.

Med gevind på toppen af det røde hus i ABS-plast er pickuppen nem at montere. Nålebeskytteren kan være på, mens man skruer, og de lige sider gør det let at finjustere pickuppen.

Quintet Red passer perfekt til tonearme med medium masse. Altså dem, der sidder på de fleste pladespillere i den prisklasse, hvor Ortofon-pickuppen hører hjemme.

Afbalanceret

Den røde Ortofon-pickup er et vellykket kompromis. Tuning af pickupper er en kunst, som den danske producent behersker, og her lykkes de med et afbalanceret lydbillede, hvor alt er på plads. Men den udmærker sig heller ikke på noget bestemt område. Den gør bare et godt stykke arbejde uden at skele til hverken et klangideal eller en musikstil.

Den klinger pænt på Radka Toneffs Fairytales, og klaverklangen kommer godt frem i lydbilledet. Det samme gør vokalen, men der er noget gråt over præsentationen. Detailfokus er dæmpet her, og der er ikke lige så tydelige klangnuancer som på f.eks. Denon eller Audio-Technica. Bob Dylans Oh Mercy lyder tilstrækkelig dynamisk, så man får lidt feeling med rytmen på “Political World”.

Så lyden sprudler ikke så meget, men kontrol er også en god ting. På klassisk og jazz giver den fine balance i lyden en troværdig præsentation, omend der mangler lidt formidlingsevne.

Ortofon-pickuppen er så godt afbalanceret, at den næsten er lidt kedelig. For nogle er det perfekt, for andre ikke.

Konklusion

Ortofon MC Quintet Red er et godt valg for dem, der gerne vil løfte lyden fra vinylindsamlingen, men ikke er ude efter specielle kvaliteter. Ortofon-pickuppens kvaliteter ligger i en fremragende balance, næsten helt neutral klang og en klippefast præsentation af al musik, også kompleks musik som klassisk. Et lydmæssigt løft til de fleste pladespillere.

Karakter
Ortofon MC Quintet Red

Lyd & Billede mener

Afbalanceret lydbillede med næsten helt neutral klang. Let at montere. Dynamikken slå ikke gnister, og klangene mangler lidt dybde.

Også i denne test:

5 budget-pickupper

Denon DL-103

Klassisk klang fra Denon

Denon DL-103 er hver en krone værd og næsten perfekt som allround-pickup.

Åbent lydbillede med funklende dynamik og skarpt fokus.
Mister lidt af definitionen i diskanten.
Læs hele testen

Grado Gold 1

Rock din pladesamling

Grado Gold 1 er et oplagt valg for dem, der ønsker et farverigt lydbillede med mere tryk på.

Fyldig klang og potent basgengivelse.
Der mangler opløsning og dynamisk kontrast.
Læs hele testen

Sumiko Olympia

Prisgunstig multikunstner

Olympia er en prisgunstig allrounder, der for mange helt klart vil opleves som en opgradering.

Rytmisk og dynamisk lyd med fyldig klang.
Lidt dæmpet detaljegengivelse og afslappet diskant.
Læs hele testen

Audio-Technica AT-F7

Raffineret klangmester

AT-F7 vil komme fejende ind i pladesamlingen som et frisk pust og åbne for klange, du ikke har hørt før.

Superb detaljerigdom, nydeligt fokuseret mellemtone og god dynamisk kontrast.
Tyndere bas end konkurrenterne.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Lyd & Billede
Scroll to Top