TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

: Steelseries Siberia 840

Forbindelserne er i orden

Trådløst hovedsæt til prof-gamere klarer alle spilenheder på én gang.

forfatter
Publiceret 19/01/2017 - 12:25
Lyd & Billede mener
Det bedste og mest omfattende udvalg af forbindelser overhovedet. Gennemtænkt design. Ekstra batteri.
Surroundeffekten er ikke særlig overbevisende. Styringsboksen er lidt besværlig.
Specifikationer

Type: Over-ear, lukket
Drivere: 40 mm
Frekvensområde: 20 – 20.000 Hz
Antal kanaler: 7.1 (Dolby)
Tilslutning: Bluetooth, trådløst via kontrolboks, optisk ind/ud, analog ind/ud
Lys: Nej
Batteritid: 20 timer
Vægt: 318 gram

Af en trådløs hovedtelefon at være har Siberia 840 usædvanlig mange kabler. Hovedtelefonen forbindes nemlig via en kontrolboks, der også er ladestation for batterierne til hovedtelefonen. Der medfølger to, så man kan lade det ene, imens det andet bruges.

Man kan tilslutte både analog lyd, optisk digital (spilkonsol) og USB (pc/Mac). Det giver en masse kabeltræk, men også et hav af muligheder. Man kan mikse spillyden og chatlyden trinløst; det er en stor fordel i onlinespil, hvor samarbejde er afgørende. Man kan selvfølgelig også trimme tonebalancen med en equalizer, og det hele kan gemmes som profiler, der kan tilknyttes til programmerne – så lyden tilpasses automatisk, når man skifter fra Battlefield 1 til Dishonored 2.

 

Lyden
Lydmæssigt leverer Siberia 840 varen. Du får ikke samme lydkvalitet som i et hi-fi-sæt til samme pris. Men det ville også være uretfærdigt, når man tænker på alle ekstrafunktionerne. Men sceneriet omkring dig gengives klart, eksplosionerne ryster dig, og – vigtigst – kommunikationen med dit team går eksemplarisk klart igennem. Styreprogrammet SteelSeries Engine 3 indeholder også virtuel surroundsound (Dolby). Den giver en vis rumlighed, men ikke et præcist perspektiv hele vejen rundt.

 

Konklusion
Med de omfattende tilslutninger er Steelseries Siberia 840 er hovedsættet for storspillere, der ikke vil nøjes med at spille på en enkelt platform. Muligheden for at mikse chatlyd og spillyd trinløst gør dem perfekte til 3D-skydespil og andre holdspil. Spiller du kun på pc, betaler du her for muligheder, du ikke bruger. 3D-lyden er ikke testens bedste, men man får alt i alt et værktøj, der gør en forskel i krævende spil.

Også i denne test:

Audio Technica ATH-AG1X

Kun det nødvendige

Kæmpemæssige ørekopper uden ekstrafunktioner.

Gaming-hovedsæt i hi-fi-kvalitet. Glimrende lyd og virkelig behagelig pasform.
Passiv model uden nogen form for lir eller features ud over lyden. Kun stereo. Mikrofonen kan ikke foldes væk.

Lucid Sound LS30

Godt begynderhovedsæt

Tegnebogsvenligt hovedsæt, der dækker behovet hos de fleste.

Masser af tilslutningsmuligheder. Glimrende lyd til prisen.
Ingen surround og spilfunktioner. Mikrofonen er ikke overbevisende.

Logitech Artemis Spectrum Snow G933

Cool luksusdræbermaskine

Logitechs snehvide topmodel lyder godt, og har de funktioner, der kan afgøre slaget.

Glimrende bærekomfort og god ergonomi. Udmærket 3D-lyd til spil og film. Cool design.
Forholdsvis klodset. Lidt unuanceret lyd. Lysshow koster batteritid.

Sennheiser PC 373D

Letvægter med lyd i den tunge klasse

Åben hovedtelefon til både hi-fi og spil. Men helst alene.

God lyd og virkelig god bærekompfort. Indbygget 7.1 Dolby Surround.
Ikke trådløs. Der mangler egentlige spilfunktioner.

Kommentarer

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Netflix-action med dig selv i hovedrollen Nye mobilspil til Android og iOS. Kan du overleve zombieapokalypsen?
Propper til træning og spil Roccat og Turtle Beach har lavet helt trådløse hørepropper til gaming og træning. De er to sider af samme sag.
To hurtige gamingskærme fra Dell Dell 32 4K UHD Gaming Monitor og Dell 32 USB-C Gaming Monitor lover hurtig action til spillene.
Lyd og lys til podcast og streaming fra Razer Har du en videostjerne eller podcaster i maven, har Razer udstyret til det.
Flyvende tallerken med warp-hastighed Alienware x17 R2 er superlav – men hastigheden er tårnhøj. Det samme er prisen.
Den stærkeste tablet nogensinde Asus ROG Flow Z13 er skabt til gaming – men perfekt til talknusning.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend