Lucid Sound er et forholdsvis nyt hovedtelefonmærke med speciale i gaming. Det er stiftet af udbrydere fra Tritton, der næppe heller er kendt af mange uden for spilkredse, uanset at Tritton på Lucid Sounds egen hjemmeside omtales som ”a leading high-end-brand”.
LS30 er et ret traditionelt af udseende med kraftige, cirkelrunde ørekopper og en solid hovedbøjle. Både ørepuder og hovedbøjle er beklædt med blødt kunstlæder. Uden mikrofonen monteret kunne den let gå for at være en helt almindelig hi-fi-hovedtelefon.
Mikrofonen er ikke fastmonteret på LS30, men sidder på en blød svanehals, holdt på plads af et minijackstik. Det kan umiddelbart ligne en fordel, hvis man også vil bruge hovedtelefonen til andet end spil, men det giver risiko for slid på stikket og dårlige forbindelser. Og så er selve mikrofonen den mindst overbevisende i testen. Men OK, den udfører opgaven, hvis du ikke har brug for finesser som støjreduktion.
Lyden overføres trådløst via en USB-dongle, men der medfølger desuden et overflødighedshorn af ledninger med LS30. To sæt minijackkabler til mikrofon og analog lyd, den løse mikrofon og endda et optisk kabel (til lyd fra spilkonsoller), som forbindes til USB-senderen.
Lyden
Lydmæssigt er Lucid Sound LS30 en positiv overraskelse. Der er en god balance i lydbilledet, hvor både tunge eksplosioner og spinkle lyde fra omgivelserne står klart. Og den er også detaljeret nok til at blive brugt til musik.
Konklusion
Hvis du bare skal have et spilegnet hovedsæt med en god lyd, men ikke har brug for – eller lyst til at betale for – blærede features eller virtuel surround, får du rigtig meget hovedtelefon for pengene med Lucid Sound LS30.
Også i denne test:
Læs videre med LB+
Efterårs tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i en måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer