Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

TEST ASUS PB279Q

Hurtig og fleksibel

En prisbillig skærm, hvor de mange fordele sagtens kan opveje de få svagheder.
Lyd & Billede mener
Mange indgange og understøttelse af flere samtidige billedkilder. Fremragende farvegengivelse direkte fra fabrikken. Overraskende hurtig og ingen flimren.
Det ville have været rart med et par USB-porte. Det kræver lidt arbejde at få acceptabel kontrast.
Specifikationer
  • Panel: 27″ AHVA, 3840 x 2160, 5 ms
  • Tilslutning: DisplayPort, Mini DisplayPort, 4 x HDMI, MHL
  • Lysstyrke og kontrast: 300 cd/m² / 1000:1
  • Mål og vægt: 62,5 x 36,8 x 5,9 cm / 7,7 kg

ASUS’ skærm har et lidt kedeligt design, der ikke skiller sig ud på kontoret, og en bagside, som man nødig vil vise frem. Her gemmer alle indgangene sig også, heriblandt både en almindelig og en Mini DisplayPort samt hele fire HDMI. Desværre får man ikke nogen USB-porte, og der er ingen mulighed for at skjule ledningerne. Foden er solid og stabil, og det er rart, at man kan justere skærmen i alle retninger, inklusive rotere den til lodret visning.

PB279Q opleves som ganske smal og er også blandt de tyndeste i testen. Skærmkanten er ca. 1,5 cm og forstyrrer ikke nævneværdigt.

Menuknapperne sidder på bagsiden med prikker på forsiden, der angiver, hvor de er. Det føles lidt mærkeligt i starten, men man vender sig hurtigt til det. Der er otte forskellige skærmtilstande, hvoraf de fleste er uinteressante med undtagelse af Standard, sRGB og Game.

En interessant funktion er, at skærmen kan håndtere billede-i-billede og have op til fire billedkilder ved siden af hinanden – god anvendelse af alle HDMI-indgangene. Den har en halvmat antirefleksbehandling, der fungerer fint.

Lige ud af æsken leverer skærmen rigtig god farvegengivelse, men lige lovlig lav kontrast. Efter kalibrering havner sidstnævnte dog på et glimrende niveau, og det lykkedes os endda at presse farveafvigelsen helt i bund. I forhold til skærmteknologien er panelet overraskende hurtigt, hvilket gør, at den også kan bruges til spil. Fordi skærmen ikke anvender pulsmodulation, er der ingen irriterende flimren, og lysstyrken er relativt ensartet hen over skærmfladen.

Annonce

Asus PB279Q_product picture_IO

Konklusion
ASUS PB279Q ser måske ikke så sej ud, men er så meget desto mere praktisk. Den kan justeres i alle retninger for at få god ergonomi, og man slipper for både reflekser og flimren fra skærmen. Der er mange indgange til billedkilder, men desværre ingen USB-porte.

Farvegengivelsen er så god, at den ikke kræver justering, men kontrasten bør man bruge lidt tid på at hæve. Desuden er skærmen en af de hurtige. Alt i alt en god og meget prisbillig skærm.

Også i denne test:

Acer S277HK

Ufleksibel men farveægte

Holder man sig til UHD-opløsning, får man et fremragende billede til prisen, men betjeningen er tvivlsom.

Klart den pæneste skærm i testen. Farvegengivelse og kontrast er fremragende til prisen. Behagelig flimmerfrit billede.
Man kan ikke hæve, dreje eller vippe skærmen. Dårlig opskalering af standardopløsning og noget ujævn belysning. Ingen USB-porte.

Samsung U32D970Q

Farveægte men svag kontrast

Professionel skærm med fremragende fabrikskalibrering, hvor kontrasten er den eneste svaghed.

Stiligt design, og den kan justeres på alle ledder. Fantastisk farvegengivelse lige ud af æsken og professionelle skærmindstillinger. Afslappende for øjet uden flimren.
Sortniveau og kontrast er dårligst i testen, og responstiden er heller ikke i den høje ende. USB-portene er unødig svære at komme til.

Dell UltraSharp UP3214Q

Udsøgt og professionel

Lige lovlig hamper pris, men billedkvaliteten er fremragende, hvis man ikke er sensitiv over for flimren.

Fabrikskalibreret og med egen software for endnu bedre resultater. Fremragende billedkvalitet og kontrast. Både USB-porte og hukommelseskortlæser.
Nogle kan opleve den som flimrende ved lav lysstyrke. Prisen er lidt for høj.

BenQ BL3201PT

Praktisk men ujævn

Meget behagelig i brug til hverdag, men til farvekritisk arbejde slår BenQ ikke til.

Mange tilslutninger samt både ekstra USB-porte og hukommelseskortlæser. Praktisk fjernbetjening til skærmmenuerne. Mange justeringsmuligheder.
For store farveafvigelser til at kunne bruges til kritiske opgaver. Ujævn belysning hen over skærmfladen.

Apple iMac Retina

Referencen

Skærmen på Apples alt-i-en computer er fuldt på højde med separate modeller og i visse tilfælde bedre.

EIZO FlexScan EV3237

Kanon billede til entusiaster

En praktisk skærm med fantastisk billedkvalitet, som dog mangler professionelle standarder.

Fantastisk farvegengivelse og rigtig god kontrastværdi. Ensartet lysstyrke og ingen flimren. Praktisk betjening og ekstra USB-porte.
Understøtter ikke Adobe RGB farverum. Ikke så mange justeringsmuligheder som konkurrenterne. Kvalitet koster.
forfatter

(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2021 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.