Skærmen fra BenQ har en stor, solid plastfod med et ben i gedigent metal, som også giver den en vis stil. Desværre fortsætter det ikke på bagsiden, som er plasticagtig og temmelig trist at se på. Skærmen kan drejes i alle retninger, også roteres til stående visning.
På bagsiden – men sidevendt, så de er lettere at komme til – sidder der to HDMI-porte, DVI- og to DisplayPort-stik. På siden af skærmen finder man en hukommelseskortlæser og to USB 3.0 porte. På undersiden er der yderligere tre af disse. Skærmen virker temmelig slank og er ca. 6,5 cm tyk med en ramme omkring skærmbilledet på 1,5 cm.
Menuerne betjenes med umarkerede touch-kontroller på forsiden, hvis funktioner dukker op på skærmen, når man rører ved dem. Hvis man ofte er inde i indstillingerne, er der rart nok også en lille fjernbetjening med fysiske knapper, som gør det lettere.
Der er hele ti skærmindstillinger plus en programmérbar, inklusive indstillinger til CAD, animation, foto, video og sRGB. BL3201PT understøtter også billede-i-billede og flere videokilder samtidig på skærmen. Antirefleksbehandlingen er halvmat og fungerer fint.
For nu at starte med det positive, så er kontrasten god lige ud af æsken, og det lykkedes os ikke at forbedre den væsentligt. Derimod er en farveafvigelse på 3,3 (delta E) den værste i testen, og med en simpel kalibrering blev det i hvert fald ikke meget bedre. Selv om det ikke er påfaldende, kan det være nok til at diskvalificere skærmen for kræsne brugere.
Desuden er lysstyrken meget varierende hen over skærmen, og det kan man ikke gøre meget ved. Men den er i det mindste afslappende fri for flimmer.
Konklusion
Til hverdagsbrug er BenQ BL3201PT virkelig behagelig i brug med en pæn fod og mange justeringsmuligheder, så man kan få en bekvem betragtningsvinkel. Vi kan også godt lide fjernbetjeningen til indstillinger, de lettilgængelige USB-porte og hukommelseskortlæseren.
Desværre er både lysstyrken hen over skærmen og farvegengivelsen for inkonsekvent til at få topkarakter. Den er altså ikke velegnet til professionel billedbehandling, men hvis det er mindre vigtigt, kan BenQ stadig være et godt valg.
Også i denne test:
ASUS PB279Q
Hurtig og fleksibel
En prisbillig skærm, hvor de mange fordele sagtens kan opveje de få svagheder.
Acer S277HK
Ufleksibel men farveægte
Holder man sig til UHD-opløsning, får man et fremragende billede til prisen, men betjeningen er tvivlsom.
Samsung U32D970Q
Farveægte men svag kontrast
Professionel skærm med fremragende fabrikskalibrering, hvor kontrasten er den eneste svaghed.
Dell UltraSharp UP3214Q
Udsøgt og professionel
Lige lovlig hamper pris, men billedkvaliteten er fremragende, hvis man ikke er sensitiv over for flimren.
Apple iMac Retina
Referencen
Skærmen på Apples alt-i-en computer er fuldt på højde med separate modeller og i visse tilfælde bedre.
EIZO FlexScan EV3237
Kanon billede til entusiaster
En praktisk skærm med fantastisk billedkvalitet, som dog mangler professionelle standarder.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer