Redaktionen anbefaler

Årets Bedste 2019-2020

Konto på Lyd & Billede

Log ind Abonnement Abonner på magasinet Support abonnement: Tlf:89 88 28 33 Kontakt os
Februar 2018
Technics Ottava f SC-C70

Mere komplet bliver det ikke

Ud over at have næsten alt, hvad man behøver af funktioner, tryller Technics-anlægget virkelig god lyd ud af reolen.

Lyden er flot og kan automatisk tilpasses de omgivelser, anlægget står i. Byggekvaliteten er i særklasse. Det tætteste, du kommer på et “rigtigt” anlæg.
Prisen er høj, og der mangler lidt fokus i overtonerne. Ingen multirumsfunktion.

Det er let at tro, at Technics-anlægget er for højt prissat. Men klap lige hesten. Ud over alle de almindelige funktioner som cd, digitalradio og Bluetooth har Technics også direkte understøttelse af musiktjenester som Spotify og Tidal. Med optisk lydindgang kan man desuden slutte tv’et til digitalt og få bedre tv-lyd.

Desuden kan anlægget et par nyttige tricks. For det første anvender forstærkerdelen en lydprocessor, der kompenserer for skævheder i højttalerens impedanskurve. Det kalder Technics LAPC, og det giver en mere udstrakt bas med bedre timing.

Hvis du har en iOS-enhed og downloader Technics’ Music App, kan du bruge den indbyggede mikrofon til at måle anlæggets respons i rummet og kompensere for denne. Dermed kan du få endnu bedre lyd, uanset placering og rumklang. Eller brug de forhåndskalibrerede indstillinger til hjørne-, væg- eller fritstående placering.

Anlægget er intuitivt i brug, og du behøver ikke app’en for at styre det. Desuden har fjernbetjeningen en separat Bluetooth-knap, så man slipper for en masse ekstra knaptryk.

Stilrent design med CD-lading på toppen.

 

Lydkvalitet

Ingen af de andre anlæg er i nærheden af denne basgengivelse, som er stor og saftig. Stortrommen og elbassen på David Bowies album Blackstar lyder heftigt, samtidig med at elguitaren har mange flere klangfarver og overtoner end på de billigere anlæg.

Et strygeorkester lyder naturligt og ikke som en smøre af instrumenter, der prøver at presse sig igennem det samme nøglehul. Efter kalibrering af lyden med Space Tune EQ, som rumkorrektionen hedder, er lyden endnu renere. Men det er på bekostning af basgengivelsen, som bliver noget tynd. Et tip er at hæve basniveauet efterfølgende.

annonce

Konklusion

Technics’ anlæg koster mere end de fleste af denne type. Det er der en grund til. Lyden er nemlig meget bedre end på de billigere anlæg, og byggekvaliteten er helt suveræn.

annonce

Der er også en masse teknologi om bord, ikke mindst indbygget rumkorrektion for alle med Apple iOS-enheder. Det fungerer godt, men kan gøre lyden lidt kedelig. Skru i så fald lidt op for bassen bagefter.

Fakta

  • Radio: FM/DAB/DAB+, internetradio
  • Trådløst + netværk: Ethernet, Wi-Fi, Bluetooth
  • Musiktjenester: Spotify Connect, Tidal, vTuner
  • Cd-afspiller: Ja
  • Tilslutninger: USB, analog lyd ind, optisk lyd ind
  • Hovedtelefonudgang: Ja
  • Forhåndsindstillinger (radio): Ja
  • Farveskærm: Ja, LCD
  • App-styring: Technics Music App
  • Fjernbetjening: Ja
  • Mål: 14,3 x 45 x 28 cm
  • Finish: Sort/aluminium
  • Andet: Rumkorrektion via app
  • Web: technics.com

Pris

6995 kr

Bedste priser

    Seks kompakte anlæg Stereoanlæg i bogreolen
    Også i denne test:
    Yamaha TSX-B235D
    Prisgunstigt kompaktanlæg
    Yamaha TSX-B235D kan være et glimrende anlæg nummer to.
    Hama DIR3500MCBT
    Veludstyret men uengagerende
    Ud over digitalradio og cd-afspiller har Hama indbygget Spotify og kan bygges ud til mange rum. Det hjælper lidt.
    Pure Evoke C-F6
    Når funktioner er det vigtigste
    Pure-anlægget kan lige så meget som Hama. Desuden tager det sig bedre ud med sit flotte trækabinet.
    Como Audio Musica
    Kompetent kompaktanlæg
    Det kompakte Como-anlæg er et fuldgyldigt trådløst stereoanlæg med multirumsunderstøttelse.
    Ruark R4 Mk III
    Engelsk elegance
    Ruark-anlægget overbeviser på det vigtigste, men fejler på enkelte områder.

    Læs også

    Højttalerkabler

    Er der forskel på højttalerkabler?

    Nogle hi-fi-dyrkere ofrer tusindvis af kroner på kabler, mens andre anser det for det pureste opspind. Vi dykker ned i slangegrotten, og prøver at finde svarene.

    Mola Mola Tambaqui

    Denne DAC er virkelig unik

    Fra en producent, jeg ikke havde hørt om, kommer et virkeligt unikum af en DAC. Faktisk den bedste, jeg har hørt.

    Technics SL-G700

    Vellykket kunststykke

    Technics SL-G700 kombinerer en fabelagtig CD-afspiller med en lige så fabelagtig netværksafspiller.

    Muskuløs multikunstner

    Hvis du har brug for en kraftig forstærker med DAC og mange indgange, så er svaret her.

    Pladespiller med højttalere

    En pladespiller med forstærker og højttalere ­indbygget? Normalt opskriften på en katastrofe, men ikke her.

    Venligsindet vinylhøvl

    Det er ikke pladespillere, japanske TEAC er mest kendt for, men den her kan måske sætte dem på vinylkortet.