Udsøgt byggekvalitet og klokkeklar lyd gør Ruark R4 Mk III til et fristende alternativ. Desværre er det også det dyreste kompaktanlæg, vi længe har testet, og det mangler nogle af de funktioner, vi gerne ser på moderne anlæg.
Med sit stramme, slanke og elegante design får Ruark-anlægget de fleste andre kompaktanlæg til at se tilfældigt sammenklaskede ud. Det er pænt pakket ind i tiltalende valnøddefinér af den slags, der er rart at røre ved.
Der er ingen netværkstilslutning. Wi-Fi er fraværende, hvilket betyder nul multirumsunderstøttelse. Okay. Der er heller ikke nogen streaming-tjenester indbygget. De må streames fra mobilen via Bluetooth. Med aptX, der faktisk giver god lyd, selv fra smartphones.
Det elegante anlæg har cd-afspiller og radiomodtager til både FM og DAB+. Det har også analoge indgange til andre lydkilder, USB og en optisk indgang, som kan bruges til at slutte lyden fra tv’et til anlægget. Så bliver tv-lyden mærkbart bedre.
Ruark har nemlig ikke brugt alle pengene på det pæne kabinet. To 8 cm store fuldtone-enheder på fronten, en 14 cm subwoofer på undersiden og 80 watt effekt gør, at Ruark-anlægget slår godt fra sig.
Lydkvalitet
Det leverer et usædvanlig klart og fokuseret lydbillede. Bassen er godt kontrolleret og relativt dyb, og anlægget har ikke noget imod at spille højt. Hvis man har et stort rum at fylde, er det ikke noget problem, og hvis man kan lide lidt mere surround-feeling, kan 3D-lyd aktiveres, så man får fornemmelsen af et større lydbillede.
Anlægget har også bas- og diskantindstilling, og især sidstnævnte er rar at have, for det kan lyde lidt aggressivt i diskanten. Især hvis man kan lide at spille højt.
Strygerne på Trondheimsolisternes fremføring af Benjamin Britten lyder tyndere og mere spidst sammenlignet med Technics Ottava. Men Ruark er et par hak op fra den mørkere og lidt mere lukkede klang hos Como Audio Musica og i en helt anden klasse end Pure Evoke.
Konklusion
Ruark R4 lyder pokkers godt, selv om vi synes, at mellemtonen er lidt tynd. Det ser nydeligt ud, og kvaliteten retfærdiggør til en vis grad den høje pris. Men vi kan ikke slippe den tanke, at tiden måske er løbet fra Ruark-anlægget.
Hvis man går mest op i lyden, kan det være et godt valg, men man må give afkald på funktioner, som mange anser for selvfølgelige i dag. I hvert fald i denne prisklasse.
Også i denne test:
Yamaha TSX-B235D
Prisgunstigt kompaktanlæg
Yamaha TSX-B235D kan være et glimrende anlæg nummer to.
Hama DIR3500MCBT
Veludstyret men uengagerende
Ud over digitalradio og cd-afspiller har Hama indbygget Spotify og kan bygges ud til mange rum. Det hjælper lidt.
Pure Evoke C-F6
Når funktioner er det vigtigste
Pure-anlægget kan lige så meget som Hama. Desuden tager det sig bedre ud med sit flotte trækabinet.
Technics Ottava f SC-C70
Mere komplet bliver det ikke
Ud over at have næsten alt, hvad man behøver af funktioner, tryller Technics-anlægget virkelig god lyd ud af reolen.
Como Audio Musica
Kompetent kompaktanlæg
Det kompakte Como-anlæg er et fuldgyldigt trådløst stereoanlæg med multirumsunderstøttelse.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer