Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender: Låge 08Deltag

LG sætter pris på sine 4K OLED-fjernsyn

LGs avancerede OLED-tv med 4K-opløsning nærmer sig langsomt, men sikkert. Her er de danske priser.

Skrevet af / 12/03/2015 - 10:39
LG sætter pris på sine 4K OLED-fjernsyn

Følg Lyd & Billede på Twitter  og Instagram Instagram

LG startede TV-året 2015 med at lancere 5 nye modelserier med OLED. Nu de nye modeller, der blev vist for første gang under CES i Las Vegas, snart ved at blive rullet ud på det globale marked. I den forbindelse har vi nu også fået at vide, hvad de vil koste her i landet!

OLED med 4K-opløsning
Fælles for alle de nye OLED-modeller er 4K-opløsning (3.840 x 2.160), ægte 10 bit billedpanel med TruHD Imaging og Color Prime farveteknik, som giver mulighed for støtte for HDR-billedmateriale. LG-skærmene kommer i øvrigt med LG’s nyudviklede WebOS-operativsystem og en forbedret Magic Remote pegefjernbetjening.

lg-1078x781
LG 77EG990V

Topmodellen 77EG990V er et 77″ OLED-TV med 4K-opløsning. Og vel at mærk et meget eksotisk, fleksibelt OLED-TV, med motoriseret billedpanel, der kan skifte mellem flad og buet form. Dette er en “statement-model”, som LG nok primært har udviklet for at demonstrere mulighederne for OLED. Med en vejledende pris på 309.999 kroner bliver det næppe nogen storsælger i første omgang. En billigere version uden motorisering, kaldet 77EC980V, skulle koste 229.999 kroner.

lgef9800
LG 65EF980V

65EF980V er, som navnet antyder, et fladt 65″ OLED-TV med 4K-opløsning. Denne model har et ekstra overdådigt lydsystem i form af en særskilt soundbar (lavet i samarbejde med Harman/Kardon) monteret under skærmen. Vejledende pris på 65EF980V bliver 77.999 kroner.

LG_CES2015_ultrahd2015_oled2015_EG960V-1
LG EG960V

55/65EG960V er buede OLED-skærme med 4K-opløsning, som fås i 55″ og 65″ format. Vejledende priser er 66.999 kroner for 65EG60V og 37.999 kroner for 55EG960V.

UF950V_V-1
LG UF950V

55/65EF950V er henholdsvis 55″ og 65″ OLED-skærme i fladt format. En 65″ flad OLED med 4K-opløsning vil sandsynligvis være en drøm for mange billedentusiaster, men prisen er ganske ublu endnu: 55EF950V får en vejl. prisen på 37.999 kroner, mens 65EF950V få skal koste 66.999 kroner.

Som man kan se, der er et enormt spring i pris mellem 55″ og 65″ modeller (for slet ikke at nævne 77″). Men en en 65-tommer har et 40% større billedområde, hvilket er en fordel, når du ønsker at udnytte de ekstra detaljer, 4K-formatet har at tilbyde.

Alle priserne er vejledende priser fra producenten. Markedspriserne bliver sandsynligvis lavere i takt med at udbudet øges. LG’s første OLED-tv kostede omkring 70.000 kroner ved lanceringen, men prisen sank til under det halve i løbet af et års tid.

Forsinket levering til Norden
LG Display har investeret kraftigt i nye fabrikker for at øge produktionskapaciteten for OLED-tv paneler, men stødte på forsinkelser og uforudsete begivenheder. Produktionen i Sydkorea blev midlertidigt lukket efter en alvorlig ulykke i januar. LG har siden været tvunget til at prioritere de største markeder i de første forsendelser af de nye modelserier. Derfor kan det godt ende med at blive efterår, før vi ser de første 4K OLED-skærme i butikshylderne herhjemme.

De første eksemplarer ser dog allerede ud til at være tilgængelige via netbutikken Amazon.com, så der er håb!

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er TCL's nye topmodeller

CES 2024: Hele 33 innovationspriser går til LG

Her er de TV'er vi fandt på tilbud under Cyber Monday

Hisense hæver barren med nyt flagskibs-TV

Black Week: Helt vilde tilbud, eller?

Nyt 98" Samsung-TV kommer til Danmark

TIME: LG's trådløse OLED kan ændre vores liv

Avanceret nanoteknologi som gav bedre TV-billede vandt Nobelprisen

Nu er det her

Fra helt lille til kolossal: TCL MQLED80

Snart i butikkerne: Hisense 100" U7KQ

Er et trådløst OLED-TV så meget værd?

0
Scroll to Top