Internettet er et interessant fænomen. I midten af 1990’erne havde vi kun lige hørt om det. Nu er det en så integreret del af vores hverdag, at vi knap nok bemærker, at det er der. Undtagen når det ikke fungerer. Og det har vi alle mærket.
Det er et våbenkapløb. Hurtigere internet giver mulighed for mere avanceret kommunikation og flere og mere krævende opkoblede enheder. Men jo flere ting vi kobler til, og jo større arbejdsopgaver hver ting har, jo større krav stilles der til internettet. Og ikke mindst til det trådløse hjemmenetværk.
Det har fungeret fint med 2,4 GHz og det meget hurtigere 5 GHz bånd et godt stykke tid nu. Med understøttelse af hastigheder i gigabitklassen burde det være rigeligt.
Kommunikation sprænger netværket
Men der er stor forskel på mængden af data, vi overfører til og fra det store internet, og mængden af data, der overføres internt mellem alle vores netværksforbundne dimser, som taler en masse sammen internt, før de overhovedet har bedt om én eneste megabyte fra internettet.
Og det er ikke kun mængden af data, men også mængden af forskellige “samtaler”, som foregår samtidig. Antallet af datastrømme, der sendes ud og modtages, og som krydser hinanden og skaber problemer. Og hvis du bor i en boligblok med 20 naboer i umiddelbar nærhed, er problemerne dømt til at vokse.
Hjemmekontoret belaster
Det har fungeret fint indtil for nylig, hvor corona-krisen har betydet ekstra belastning på netværket. Og her taler vi ikke om Netflix-streaming, men om digitale møder og videokonferencer over tjenester som Zoom, Skype og Microsoft Teams.
Hele verden arbejder hjemmefra, og så begynder man at mærke svaghederne i sit eget netværk. Folk, der havde ustabile Sonos-anlæg før – sandsynligvis på grund af en dårlig router, dårlig placering af denne eller begge dele – vil nærmest rive sig i håret af frustration, når de prøver at starte en samtale med ti andre kolleger over internettet.
“Men jeg har jo 100 Mbit fibernet, for pokker!” tænker du måske. Ja, men du har sikkert en elendig router. Og selv med kraftige routere kan netværket køre trægt i disse dage.
5 GHz har fungeret fint – indtil nu
Da 5 GHz blev tilgængeligt for offentligheden for over ti år siden, var det en åbenbaring. Så hurtigt og stabilt var det. Det skyldes, at næsten alle brugte 2,4 GHz båndet. I en sådan grad, at 2,4 GHz var blevet en digital losseplads med sønderbombet kapacitet. Så meget støj var der.
De, der skiftede til 5 GHz, fik et frekvensbånd, der for det første havde meget højere kapacitet og hastighed end 2,4 GHz. For det andet – og endnu vigtigere – var det helt fri for elektromagnetisk støj fra andre enheder, fordi næsten alting stadig var koblet på 2,4 GHz netværket. At 5 GHz har en lavere teknisk rækkevidde end 2,4 GHz, mærkede man ikke meget til.
I dag er 5 GHz båndet også presset. Jo, man har langt flere kanaler til rådighed end på 2,4 Hz båndet, og hvis man er lidt nørdet, kan man logge ind på sin router og manuelt tildele forskellige kanaler til forskellige dimser og få et mere stabilt netværk.
Men fordi der sagtens kan være 10-20 trådløse ting bare i et enkelt rum, og routeren skal kommunikere frem og tilbage med måske halvtreds enheder i hele huset – ofte samtidig – så oplever man ofte, at netværket kan blive ustabilt alligevel. Læg Netflix og videokonferencer oveni, og problemerne melder sig for alvor.
6 GHz
Hvilket leder os til dagens nyhed. Det amerikanske FCC (Federal Communications Commission), som er et amerikansk forvaltningsorgan for telekommunikation, har netop tilladt at åbne et nyt bånd for ulicenseret trådløst internet. Nemlig hele 6 GHz båndet, som i realiteten er 1200 MHz bredt (man får lidt under og over oveni).
Med andre ord vil USA få 6 GHz i nær fremtid. Hvilket burde betyde, at resten af verden, inklusive Skandinavien, snart følger trop.
6 GHz må i øvrigt ikke forveksles med Wi-Fi 6, som er den nye, hurtigere Wi-Fi-standard. Det nuværende Wi-Fi 6 understøtter kun 5 GHz.
Lidt større båndbredde, meget højere kapacitet
Højere frekvens betyder større båndbredde og dermed mulighed for at overføre mere data. I teorien skal 6 GHz kunne overføre 20 procent mere data end 5 GHz. I praksis vil vi sandsynligvis få et endnu større udbytte, fordi man frigør 5 GHz båndet for en masse støj, så alting opfører sig mere stabilt. Vi mister nemlig ikke 2,4 og 5 GHz; det kommer oveni.
At flytte datatunge enheder såsom Netflix-streamere og Skype-PC’en til 6 GHz netværket vil give en enorm aflastning af de enheder, der er sluttet til 5 GHz og 2,4 GHz.
Kunstig intelligens og det smarte hjem
Den øgede kapacitet på 6 GHz netværket åbner i højere grad op for enheder, der anvender kunstig intelligens og derfor kommunikerer med internettet og kontinuerligt sender og modtager data. Og trådløse smart-hjem-gadgets, der til enhver tid hiver og trækker i både routeren og mobiltelefonen.
Wi-Fi 6E
6 GHz båndet vil kræve nye produkter. Wi-Fi 6 er allerede så småt begyndt at blive rullet ud – med et mere effektivt 5 GHz bånd, så vi endelig kan få gigabit-hastigheder. Klargjorte routere og smartphones er allerede tilgængelige på markedet. Men Wi-Fi 6-teknologien er lavet til at drage fordel af et endnu større frekvensregister end det. Alle ledige frekvenser fra ca. 1 til 6 GHz skal kunne bruges. Vi taler om en teoretisk firedobling af den kapacitet, vi er vant til i dag!
Produkter, der er kompatible med 6 GHz båndet, vil blive mærket Wi-Fi 6E, ifølge Wi-Fi Alliance.
Da det amerikanske FCC nu har godkendt licensfri brug af 6 GHz båndet til Wi-Fi, forventer vi, at de relevante myndigheder snart vil gøre det samme herhjemme.
Hvis ikke Wi-Fi 6E allerede kommer i næste generations flagskibsmobiler som iPhone 12, Galaxy S21 og OnePlus 9, eller hvad de nu måtte hedde, så er det i hvert fald ikke langt væk.
Derfor kan det være værd at overveje, om man skal købe en ny Wi-Fi 6-router i dag eller vente på Wi-Fi 6E.
Kilder:
